Profile
Blog
Photos
Videos
I har sikkert alle hørt udtrykket, der lyder: "Den dag der er to mandage i en uge så....." oftest efterfulgt af en aktivitet man bestemt ikke har lyst til, som for eksempel "Den dag der er to mandage i en uge vil jeg spise en kiks med hundelort på" eller "Den dag der er to mandage i en uge vil jeg barbere mine øjenbryn af og hoppe jorden rundt på stylter" Hermed en advarsel: STOP MED AT BRUG DET UDTRYK! Det kan nemt blive en realitet og gæt hvem der så ender som en øjenbrynsløs, hundelortsædende tosse på stylter!!! Ja, det var nemlig hvad der skete for mig og Stine - ja altså vi åd hverken hundehømhømmer eller barberede vores øjenbryn af, men vi oplevede derimod to mandage på den samme uge!
Vores rejse tilbage i tiden startede da vi mandag den 6 august kl.22.00 om aftenen boardede flyet fra Fiji til Los Angeles, fløj i ti timer og vupti landede i LA mandag den 6 august kl.13.30 om formiddagen! Var der nogen, der sagde jetlag - det tror jeg vist nok der var! Efter at have været ti timer foran dansk tid er vi nu 9 timer bagud i forhold til Danmark. Det er jo lige til at blive helt rundtosset af alt det her tidsrejseri!
Nå, men udover at lege tilbage til fremtiden havde vi også den absolut største skoddag i mands minde! (ej okay overdrivelse fremmer forståelsen....jeg er sikker på at General Custer ved Little Big Horn heller ikke havde en af sine bedste dage for ikke at nævne pladedirektøren, der afslog The Beatles - men lad nu det ligge....) For det første får vi jo uddelt de her toldpapirer, hvor der højt og flot står at der skal udfyldes én per familie. Fint, det vil altså sige at jeg udfylder én formular for både mig og Stine og ved spørgsmålet, der ordret lyder: "Number of family members travelling with you" skriver jeg naturligvis 1, indlysende ik?! Eller er det bare mig?? Da vi så kommer over til denne her halvfede, indspiste tolder (hvis hjerne højst sandsynligt er slået klik idet han har fået uniform på og er blevet tildelt blot en smule autoritet) siger han at papirerne ikke er udfyldt korrekt, da han vil have at der skal stå et 2 tal i førnævnte spørgsmål. Det protesterer jeg naturligvis imod og forsøger at forklare ham at spørgsmålet jo altså ordret lyder.....hvortil han fuldstændig bider mig af og med hævet stemme siger han ikke gider høre på nogle undskyldninger - vi skal bare træde ud af køen, gå tilbage til immigrationsdamen og få hende til at ændre 1 tallet til et 2 tal og så stemple toldpapirerne på ny. Jeg forstod ret hurtigt at det nok ikke var den smarteste gut at begynde at diskutere med - jeg kunne lige se mig og Stine blive smidt i detentionen for verbalt overfald på tjenestemand eller whatever den sure hønserøv af en tolder nu kunne finde på - så jeg skyndte mig hurtigt bare at sige ok og gå ud af køen, på trods af at jeg var ved at eksplodere indvendigt!!! Mage til magtliderlig, latterlig tolder tror jeg man skal lede længe efter! Men okay han lever sikkert et trist liv.....i en alder af 55 bor han sikkert stadig hjemme ved sin dominerende mor, får kun sex én gang om året når han endelig har fået skrabet penge nok sammen til at gå ned til luderen på hjørnet og computeren med hans uvurderlige samling af bøsseporno er netop crashet - så selvfølgelig skal han da have lov til at hævde sig i det eneste aspekt af hans liv hvor han rent faktisk kan!!! Pyha....det var rart lige at få noget galde ud!!! Nå men vi vader så tilbage til immigrationsdamen, der blot kigger på mig og siger "You've got to be kidding!" mens hun tydeligt vred fortsætter "Hvad hed han, hvordan så han ud - så skal jeg nok tage mig af ham!" Uhh...man blev jo næsten helt bange for denne her store negerkvinde, der var som taget ud af et Jerry Springer show og jeg forventede nærmest at hun ville afslutte sætningen med "MMMMMHHHH......cause I'm all that and a bag of chips, so talk to the hand - cause this face ain't listening" Det gjorde hun nu ikke, men hun var meget oprevet over at ham tolderen havde givet os problemer og fik mig nærmest til at sværge at næste gang vi blev chikaneret på den måde skulle vi notere navnet og så skulle de nok tage sig af ham! Så det er da heldigvis ikke alle de amerikanske lufthavnsmedarbejdere, der er hjernevaskede!
Omsider når vi så endelig ud af lufthavnen, hvor mig og Stine ender i en kæmpe diskussion om hvorvidt vi skal tage bussen eller taxa'en ud til vores hostel. Kulminationen på en ti timers lang flyvetur, der udmunder i at Stine tager sin taske og marcherer afsted med ordene "f*** det - nu tager jeg fandme hjem!" og vupti væk var hun. Hun var dog vist kun listet nogle få 100 meter væk, men ude af mit synsfelt var hun i hvert fald. Så dér stod jeg fuldstændig fortabt i LA lufthavn og anede ikke mine levende råd, mens jeg genoplevede mit barndomstraume af at være blevet væk fra min mor i Super Brugsen! Stine vendte dog tilbage en halv times tid senere, hvor hun fandt en hel grædefærdig Lotte Krammer. Det hele endte med at vi tog en taxa til vores hostel, sammen - vel at mærke. Men ak helvedesdagen var ikke ovre endnu, for da vi kom ud til hostellet fandt vi ud af at den pris vi fik i lufthavnen, som skulle inkludere to personer faktisk kun gjaldt for èn - hvilket var en helt uhørt sum af 37$ for en dorm bed vel at mærke! Men vi var simpelthen så smadrede efter den lange dag at vi ikke så nogen anden udvej end bare at betale hvad det nu engang kostede.
Efter seks dage på Fiji uden tøjvask, var dette selvfølgelig førsteprioriteten, da vi først havde fået os indlogeret. Og hvad sker der så? - der er ikke mere vaskepulver i automaten! Så det ender rent faktisk med et sceneri, der lyder at vi begge hulkende ligger over hver vores vaskemaskine i vaskerummet indtil en ældre mand kommer ind og forskrækket spørger hvad der dog er i vejen!? Og vi må jo så grædende forklare at der ikke er mere sæbe og vi generelt bare har haft en rigtig dårlig dag og dette var lige prikken over i'et. Manden, der mest af alt minder om en rigtig rar bedstefar, vender sig om og forsvinder med ordene "Don't worry girls, I bet I have a solution" hvorefter han vender tilbage med en ordentlig røvfuld vaskepulver. Gudskelov for hjælpsomme mennesker som ham!!! Men det må godt nok have været en lidt spøjs oplevelse at finde to voksne piger, der ligger og tuder på hver deres vaskemaskine fordi der ikke er mere vaskepulver - DOH!
Dagen efter bød på sightseeing i LA. Eftersom vi kun havde én sølle dag blev vi enige om at det nok var bedst at hoppe på en guidet tur, så vi var sikre på at se alle de ting man nu engang skal se når man er i LA. Og vi fik da også både fotograferet Hollywood skiltet, slentret ned af Rodeo Drive i bedste pretty woman stil og spottet stjerner på Hollywood Boulevard. Desuden fik vi set et utal af berømtheders huse (eller skulle vi nærmere sige bevogtede porte og kæmpe buske!) ud gennem bussens vinduer. Dette var tilsyneladende ikke særligt populært blandt de øvrige beboere - vi har i hvert fald aldrig set så mange f*** fingre blive givet i løbet af en dag, som vi gjorde på denne! Desuden er vi blevet enige om at LA uden tvivl må være samlingspunkt for landets originaler og landsbytosser (for ikke at bruge ordet FREAKS!) Ja, på den halvanden dag vi tilbragte i byen mødte vi nok de første 10 personer, der gik og snakkede med sig selv, plus alle dem, som begyndte at snakke med os hvor vi efter femten minutter stadig ikke havde den fjerneste ide om hvad vedkommende fablede om! Men okay hvad kan man forvente af en stat, der har terminatoren som guvernør!?
Vi har lært at der er to sider af LA - den hvor Paris Hilton vimser rundt i sit Chanel kostume med Tinkerbell på armen og den hvor den hjemløse mand render rundt med urin i bukserne og affaldssække om fødderne. AMERIKA - MULIGHEDERNES LAND.
Over And Out.
- comments