Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle..
Så er vi i gang med en forlænget weekend, hvor vi har fri fredag, lørdag og søndag. Weekenden startede med en tur til Cape Tribulation - en tur fyldt med problemer. Det startede med at det stod ned i stænger da vi vågnede, men af sted kom vi da. Vi skulle starte med at være turister i den park vi er frivillige i, så vi kendte jo faktisk det hele i forvejen.Vi havde dog fået lov til, at få taget vores gratis billede med et dyr, mens vi så nogenlunde pæne og anstændige ud. Men alligevel blev de virkelig dårlige. Derefter fandt vi ud af, at der var nogle andre dansker med på turen, som var MEGET negative, og de sad selvfølgelig lige bag ved os i bussen. Efter parken tog vi til en regnskov, hvor der var en sø man kunne bade i. Da det regnede en del, følte vi ikke lige for at bade, men der var nogle andre der sprang i. Det var flot natur med vandfald, træer og kæmpe sten. Derefter kørte vi videre, hvor vi skulle på rivercruise, og finde krokodiller. Næsten lige da vi var startet, gik båden i stykker, så midt ude på floden måtte vi hoppe over i en anden båd (med fare for at falde i vandet og blive spist af krokodiller). Senere så vi da heldigvis to små krokodiller, så rivercruiset var ikke helt spild. Vi kom i bussen igen, og kørte op i bjergene, men turbussen var ikke af nyere dato, og den havde lidt problemer med at trække os op af bjerget, hvilket standsede mange af de bagvedkørende. Vi kom op til et udsigtspunkt, hvor der skulle være den smukkeste udsigt. MEN da det regnede og var tåget, kunne vi ikke se mere end to meter frem, så kort efter kørte vi videre med kurs mod Cape Tribulation. Vi skulle over en masse små broer, der bliver oversvømmet, hvis det regner alt for meget. Én af dem lå der lidt vand på, og hvis vandet steg meget mere kunne vi ikke komme hjem (vi skulle faktisk skrive under på, at det var vores eget ansvar, hvis vi ikke kunne komme hjem). Da vi var ca. 5 minutter fra stranden hvor bussen havde sidste stop, var der en kæmpe kø. Vi fandt hurtigt ud af, at det skyldtes et væltet træ, som lå hen over vejen. Her holdte vi så i 1,5 time og kunne kigge på, at to skovmænd prøvede at fjerne det meste af træet (det så farligt ud). Da træet næsten var fjernet kunne der køre én bil igennem ad gangen, men da klokken var blevet så mange, blev vi nødt til at vende om og køre hjem. Vi fik altså aldrig set det vi egentlig tog med på turen for at se, hvilket betyder at vi nu må købe et postkort, for at se det vi gik glip af. Heldigvis var vandet ikke steget, så vi kom helskindet hjem.
Resten af weekenden står vejret også på regn, så vi har ikke de store planer. I aften skal vi dog i byen sammen med de andre frivillige, så det håber vi bliver hyggeligt. I morgen er der marked, hvor vi tøser skal ned og ose, og hvis vejret er godt regner vi med at leje en cykel og cykle lidt rundt i området.
Det var alt for denne gang..
Kram Lise og Mette
Bonusinfo 1: Vi bor på 2. Sal, og der er ingen elevator. Så flere gange om dagen bestiger vi et mindre bjerg bare for at komme op på værelset. Det er hårdt kan vi sige jer, og trappetrinnene er vildt høje.
Bonusinfo 2: Endelig er vi sluppet af med den dumme og dovne frivillige fra Belgien. Pludselig har han skiftet værelse, eftersigende fordi vi larmer for meget om morgen, så han ikke kan sove ordentligt. Men altså fem personer kan jo ikke tage hensyn til ham hver dag, bare fordi han ikke gider på arbejde.
Bonusinfo 3: Medarbejderne i parken er efterhånden begyndt at snakke dårligere engelsk pga. os frivillige.
Bonusinfo 4: Vores nye pige glemte at registrere hvilket stik køleskabet var, så hun kom til at tage det ud, hvilket førte til, at vi i morges vågnede op til en kæmpe vandpyt på gulvet. Ikke så smart!
- comments
Susanne Sikke da en værre tur I der har været ude på.... Håber I havde en hyggelige by, markeds- og cykelture efterfølgende. mvh Sus
Mette og Lise Hej Susanne! Da der var advarsler om, at en cyklon skulle ramme byen, var der ikke noget marked den dag. Og da vejret var ret daarligt (regn) kom vi aldrig ud at cykle. Saa man kan ikke sige den dag var saerlig god, vi var mest paa vaerlset. Heldigvis ramte cyklonen dog aldrig byen, men det gjorde en enorm regnbyge derimod.