Sydney, New South Wales
Hej alle…
Så er vores rejse i Australien slut, og de sidste 4 dage blev brugt i Sydney. Den første dag lavede vi faktisk ikke så meget, vi gik på opdagelse i byen, og om aftenen slappede vi af og så to film, da vi dagen efter havde mange planer, vi ville nemlig lege turister med stort T, da vi ville tage hop on/off bussen rundt i hele Sydney. Så torsdag stod vi tidligt op, både for at få gratis morgenmad og for at nå en af de første busser. Det var t...