Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen!
Så er vi rykket endnu et lille stykke ned af østkysten, hvor vi nemlig er landet i Byron Bay. Det er en lille og hyggelig hippieby, hvor der ikke er et eneste højhus og andre nymoderne ting. Stemningen her er meget afslappet og hyggelig, så vi synes egentlig meget godt om byen.
Dagene her har ellers ikke været af de bedste, den første aften fik Lise at vide, at hendes mormor var død. En ret trist nyhed, og så specielt når man er så langt væk hjemmefra. Vi prøvede dog at holde modet oppe ved at se nogle sjove film og trøste hinanden, det skal jo også lige siges, at vi stadig led af lidt hjemve efter vores nedture i Surfers Paradise. Samtidig fik Lise dog også en god nyhed, hun skal nemlig være faster til oktober, så man kan jo sige, at sætningen "når et lys slukkes, så tændes der et nyt" (fra en Nik og Jay sang), passer meget godt.
Vores solskoldethed er nu ved at være ovre. Det kan dog stadig mærkes, men nu kan vi sove og gå uden de store smerter som vi havde før, det er en hel lettelse, for vi havde frygtet, at vi skulle have ondt på vores outbacktur.
I går valgte vi at tage den lange tur op til byens fyrtårn. Dette ligger på det østligste punkt af Australien, så det kunne vi jo ikke gå glip af. Det tog over to timer at gå der op, og vi havde det rigtig hårdt. Det var meget varmt, og et meget bakket landskab. Det skal lige siges, at vi valgte at tage en lille omvej, men vi farede selvfølgelig ikke vildJ På vejen der op skulle vi op og ned af en masse trapper, og i vores hoveder giver det slet ingen mening, at gå ned af nogle trapper, når man ved, at man lidt efter skal op af nogle igen, altså har de ikke hørt om en hængebro? For første gang troede vi også, at vi var kommet til en by uden asiatere. Men nej, da vi endelig fik kæmpet os op til fyrtårnet, var der lige kommet to fyldte busser med ene asiatere, hvilket gjorde det ufattelig svært at få gode billeder, da de hele tiden stod i vejen for vores udsyn.
Da vi kom ned i byen igen, mødtes vi med de to danske piger vi mødte i Surfers Paradise. De er også her i Byron Bay, bare på et andet hostel. Vi skal muligvis også mødes med dem når vi er i Los Angeles, for sjovt nok er de også der på samme tidspunkt som os.
I eftermiddag går turen så videre til lufthavnen i Brisbane, her skal vi overnatte, da vi skal nå et fly kl. 05.30 i morgen tidlig mod Alice Springs. Her skal vi ud på en outbacktur, en tur vi både frygter og glæder os til. Grundet outbackturen bliver den næste opdatering først i næste weekend, da der jo højest sandsynlig ikke er net ude i en ørken. Det håber vi I venter på med spændingJ
Ellers går alt godt..
Mange solrige hilsner fra
Nougatkvinden og regnbuedamen (gæt selv hvem der er hvemJ)
- comments