Profile
Blog
Photos
Videos
Halløj alle sammen!
Så er det tid til et nyt blogindlæg fra os Down under!
I dag har vi igen haft fri, og i stedet for at slappe af, som vi har gjort på vores andre fridage, tog vi på tur. Vi havde bestilt en tur med tog og skyrail op/ned gennem regnskoven, med et kort ophold i en lille by. Vi tog af sted fra morgenstunden af med bus til Cairns. Derfra tog vi et gammeldags tog op gennem regnskoven. Der var en virkelig flot udsigt udover regnskoven, og vi så også nogle vandfald. Toget stoppede i Kuranda, hvor vi havde 2½ time på egen hånd. Her fik vi lidt at spise og kiggede i lidt butikker. På vej ned tog vi så skyrailen, som kørte oppe over regnskoven. Det regnede en smule, men det gjorde ikke så meget, tværtimod var det faktisk skønt, at det for en gang skyld ikke var så varmt. Alt i alt var det en fin tur med rigtig god udsigt, og fik taget en masse naturbilleder og videoer.
Da vi kom hjem var der ankommet en ny pige. Hun kommer fra Italien og skal være i parken i 6 uger. Det virker ikke til at hun er så god til engelsk, men nu må vi se, vi har jo ikke snakket så meget med hende endnu.
I morgen køber vi vores næste tur, som skal foregå på fredag. Der vil vi tage til Cape Tribulation, hvilket også indebærer, at vi skal være turister i den dyrepark vi arbejder i. Denne tur kan I høre mere om, når vi kommer så langt.
/Lise og Mette
Bonusinfo 1: s*** happens:
- Mette blev skukket af en hveps i øjenbrynet, hvilket resulteret i, at hendes øje hævede op og hun måtte tage piller for det.
- Lise har haft soleksem, men det er så smut ved at gå væk - aftersun kan redde meget
- Der er næsten ikke det sted på kroppen vi ikke har myggestik - og de klør helt vildt
- Der er ingen kamerabutik i Port douglas, hvilket betyder Lise først kan købe et nyt i næste storby
- Vi hader en af de andre frivillige (ham fra Belgien) - han er respektløs og kan ikke snakke engelsk
- Vi kan ikke sove ordentlig. Enten er det for koldt eller varmt, eller også snorker drengene
- Hver aften indtager en til to karkelakker vores toilet
Bonusinfo 2: Udover alle de negative ting, har vi det rigtig godt J
- comments