Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle..
Så er det tid til et lille blogindlæg om vores ophold i Brisbane airport. Her har vi nemlig tilbragt alt for mange timer.
Søndag den 14. februar skulle vi med en bus fra Byron Bay klokken 17.00. Den skulle køre os til lufthavnen i Brisbane. Her var den ca. kl. 18.30, hvilket betød vi havde 11 ventetimer i lufthavnen. I starten lød det som rigtig mange timer, og især da vi fandt ud af, at vi ikke kunne checke ind med vores bagage, så vi blev nødt til at vente ude i forhallen. Mette fik den opgave, at sondere terrænet for at finde en god siddeplads (med strømstik tæt ved til computeren), det lykkedes heldigvis, og hun skyndte sig tilbage for at hente Lise og alt bagagen. Men desværre var pladsen blevet optaget i mellemtidenL Vi fandt en anden plads tæt på, og begyndte at holde øje med hvornår de gik. Lise gik ud efter mad, og imens blev pladserne selvfølgelig fri, så Mette skyndte sig at rykke alle tingene. Efter maden blev vi enige om at fordrive ventetiden med en lille film, og da den sluttede var vi hurtige til at sætte en ny på. Lise var dog ved at blive lidt træt så hun havde svært ved at sidde stille, men hun overlevede og så filmen færdig. Filmen sluttede omkring kl. 24, og så bestemte vi os for at tage en lille lur. Der var indtil flere der lå på stolene omkring, så vi så ingen farer i at lukke øjnene. Det var en smule besværligt at sove da der var meget lys, larm og kulde, men lidt sov vi da. Kl. 03.15 stod vi op og gik overfor at checke ind. Nu var der kun 2 timer til vi kunne sætte os ind i flyet mod Sydney, hvor vi skulle med et andet fly til Alice Springs. I flyene fik vi også sovet en smule, da vi var meget trætte, men vi blev lidt forstyrret da vi jo også skulle have mad ombord.
Endelig kom vi til Alice Springs, hvor der var 33 grader - det er faktisk ikke ret meget i forhold til hvor varmt det plejer at være - vi gik hen til bagagebåndet og ventede i evigheder på vores bagage. Så lang tid, at vi faktisk kom i tvivl om de var kommet med flyet (det skal lige siges, at vi har denne følelse hver gang, for af en eller anden grund kommer vores rygsække næsten altid sidst). Vi blev transporteret til vores hostel og blev tjekket ind på et værelse. Vi gik ud i byen for at finde noget mad, og købe nogle småting til turen. På vej ind til byen blev vi nærmest overfaldet af små fluer, så vi besluttede os for at købe et insektnet til at tage med på turen, så nu kommer vi til at se rigtig fikse ud.
Varme, hede og svedige kram fra de skønne piger!
- comments