Kære alle sammen,

Nu er der efterhånden ved at være gået lidt siden, jeg har givet lyd fra mig - er ikke så god til at falde ned og sætte mig ved computeren for længe af gangen. Der er så meget, der skal nås, prøves, gøres ... Men på den fede måde, absolut! En gang i mellem har jeg svært ved at forstå, hvordan jeg fik det der med skole, job og fritid til at gå op i en højere enhed i Danmark, når nu jeg "bare" går i skole herovre, og knap nok føler jeg har tid til at skrive en enkelt mail i ny og næ. Tsk tsk ..

Nå, men jeg har jo ikke startet en ny mail for at undskylde - snarere for at fortælle lidt om alt det, jeg nu engang har så travlt med. Og jeg kan vel godt starte med at state the obvious, som dem der alligevel har fået hevet et livstegn ud af mig eller været et smut forbi Facebook nok er klar over: Pigen har det godt. Rigtig godt, for at det ikke skal være løgn. Det der med Culture Shock er ikke rigtig noget, jeg har gjort mig i (kan det mon endnu godt gøre det efter så lang tid), så det er kun dejligt.Det er ikke til at sige, hvor lang denne mail ender ud med at blive, man ved aldrig med mig, når først jeg kommer i gang - og derfor starter jeg som sidst med at sige tak for alle jeres mails, meget meget hyggeligt at høre nyt hjemmefra! Bliv endelig ved med det :-) Og for undertegnedes vedkommende, så nydes livet i fulde drag, og jeg håber også I alle har det godt i Danmark, selv om jeg hører onde rygter om, at sommeren er ved at gå på hæld for i år (er det nu jeg skal nævne at jeg i torsdags sad på skolen med faktor 30 over hele kroppen, og at jeg holdt mig i skyggen, fordi der var over 30 grader?? Og at det var nærmere 40 end 30 grader i dag?). Anyways ... Let the story begin:

Too cool for school!

Sidst I hørte fra mig var introkurset netop slut, og vi havde (endnu) en uges ferie at tage fat på. Nu er skolen for alvor begyndt - og det både på godt og ondt. Først og fremmeste lagde Ida og jeg ud med at møde op til introkuset med kufferterne pakket med surfer shorts, strandkjoler og bikinier. Det fik vi så at vide ikke ligefrem var det kluns, vi skulle have på i skole. Afgang på tvungen shopping på turbo-måden, og vi mødte da også op til de først timer i vores strammeste business apparal med skjorter, lange bukser og stilletter. Ikke meget fremtid i, når der er over 30 grader. Generelt overhoveder ingen fremtid i! Så da vi havde afluret nogle second-year student's tricks, så vores snit til at hoppe retur flip flops og casual clothing igen, og man skulle pludselig kigge langt efter de pæne og polerede danske piger (nu går vi så bare under tilnavnet "Danish Twins". Vi er desuden blevet en veletableret institution på skolen!! Det er blevet erklæret op til flere gange, at vi er de absolut mest velklædte på hele skolen (hvilket selvfølgelig ikke siger meget, når nu vi befinder os i USA)! Når vi sidder og læser med vores henholdvis røde og turkis solbriller, tager The Danish Society godt imod alle, der kommer hen og chiller (og leverer overspringshandlinger) ved vores læse-bord i solen i deres pauser (sjovt nok er de fleste af vores nye venner drenge, wonder why?). Seneste interessante kommentar på det det skandinaviske look faldt til torsdagens mixer, hvor en af vores venner fra skolen midt i en samtale afbryder mig med et spørgsmål med ordlyden "Have you thought about how beautiful kids the two of us could have?". Well, nu du siger det - not really! :-)

What was I talking about - school!!

Nå ja - det var skolen jeg kom fra. Jeg har fået nogle gode fag herovre, og fag som jeg faktisk synes jeg får noget ud af på mange områder, og jeg har en solid blanding af organizational development, management, marketing, kommunikation og makroøkonomi. Undervisningen foregår på meget anderledes kår, end hvad man er vant til fra det høj-refleksive CBS og politisk kommunikation og ledelse. Vores klasser er på max 25 personer, og i en af mine klasser er vi faktisk kun 7 - og det skal her fremhæves, at det er stabilt svært at gemme sig, hvis man ikke har læst!! Vores timer er 4 timer (i træk!!), og mine ligger på mandage (8-12 og 18-22) og torsdage (13-17 og 18-22), så det er meget overskueligt med to fulde skoledage. Men, I'm telling you, 4 timer er lang tid!! Særligt fordi man ikke lige kan læne sig tilbage på et auditorium-sæde og tage en fem-minutters morfar uden nogen bemærker ens fravær. Nix. Grading-system er også bygget tilsvarende anderledes op - lidt som i folkeskolen og gymnasiet, så jeg får karakter på tilstædeværelse og deltagelse i timerne - og de æææælsker, når man snakker dem efter munden. Men men, konklusionen er, at det er nogle meget gode og lærerige fag, og det er skægt at opleve en anderledes undervisningsform - og det er helt skægt med det meget højere interaktions-niveau. Men der er jo mere i livet end at gå i skole ...

Hiking the Hills of Santa Monica

Som sagt; der er jo andet i livet end at gå i skole. Særligt når man befinder sig, hvor vi nu en gang gør! Muligvis også derfor pigen er lidt travl :-) Vi er kommet med i en lille hiking-gruppe med en flok folk fra skolen. Der er en amerikansk fyr, der tidligere har arrangeret en del ture for turister, og han kan ikke rigtig få nok efter at være stoppet med det, så han guider os rundt i bjergene omkring Santa Monica. En dejlig opkvikker på (ofte tømmermænds-ramte) søndag-morgener, og rigtig hyggeligt at komme tættere på folk på en anden måde end i klasserne.

Når vi ikke hiker ...... så surfer vi!

For et par uger siden investerede vi i surf boards. Vores nye kærester!! De er så fine, og vi har haft fast date-dag onsdag og lørdag, hvor vi drager til en strand lidt længere nordpå. Og vi ser ekstremt tjekkede ud med boards under armen og wet suit over skulderen - lige indtil vi skal mestre bølgen. Men det går fremad (er heldigvis blevet fortalt, at surfing nok er en af de sportsgrene, der kræver mest tålmodighed, så vi hænger i). Men - faktum er, at surferbabe-titlen endnu ikke er indtaget, men der arbejdes på det. Og vi har det herreskægt - med total optur, når vi lykkes med bølgerne, og med total optur, når de river os rundt, og vi nyser salt i halvanden dag. Vores første tur på de nye drenge var lige der, hvor Sunset Blvd. ender ved Pacific Coast Highway; vi trak i vores wet suits, hoppede i bølgen og padlede ud til de andre sæler, der lå og ventede på bølgerne. Så lå vi så der. Og ventede. Og kunne ikke lige finde ud af det der med at time en padling. Og så padlede vi ind igen. Siden da er turen gået fast til Broad Beach, hvor vi kan finde lidt mere ud af det - det er sgu lige skæggere end at ligge dér med alle de garvede surfere og spille smart uden overhovedet at have noget at have det i

Og når vi ikke hiker, surfer, er til time, læser eller er ved stranden ...

... ja, så er tingene ikke så meget anderledes end derhjemme; Så fester vi. Nu går vi jo på dry campus (meaning very religious og at man ikke må noget som helst, hvis man bor dér - imidlertid ikke noget, der kendetegner elever eller lærere, kun principperne), og der er ikke skolefest og ballade on campus. MEN - så er det godt, at vi er gode til selv at arrangere. Det helt store hit er de såkaldte "Mixers", der er sådan lidt nu-skal-vi-networke-over-et-glas-vin-fordi-vi-er-jo-voksne-og-modne-MBA-students, der altid ender helt i hegnet for de fleste. Det er skægt, fordi der er rigtig mange fra skolen, der kommer (på business skolen er vi 190 på second year, som vi tæller med i, og 150 på first year). Derudover er vi også meget gode til at arrangere nogle gode fester selv. Inden Emil drog hjemad nåede vi lige en ordentlig bytur i Hollywood, mega sjov aften. Med Emils afgang måtte vi jo finde nogle andre danskere at feste med, og heldigt for os, kom de andre CBS'ere frem, nærmest som han tog afsted; Leoni, Jacob og Rasmus. Og danskerne ved godt, hvordan man fester, hvilket vi lige viste hele Hollywood i lørdags, efter 3000 drinks i drengenes townhouse. Stur stur fest, og Emil havde givet Casper Christensen, som han er gode venner med, mit nummer, da han var et smut forbi LA, så ham nåede vi også lige at sige hej til på turen. Meget morsomt! En meget rystende ting er dog, at alle steder lukker kl. 2. Hvad sker der for det? Det er danskerne ikke glade for - vi er jo vant til, at byen aldrig lukker. Har dog lært et par tips om at tage festen med hjem, hvilket vi er blevet rimelig hærdede til! Og en ekstra dansker har vi også fundet; Frederik, som er freemover fra DTU. Han hjælper os bravt med at holde dansegulvet varmt til den ene mixer efter den anden. Prøver alle tre i fællesskab at finde ud af, hvordan vi skal forklare folk "how we dance in Denmark" uden at demonstrere det. Løgn i min mund - vi demonstrerer, og lader den ligge dér. Og nu en gang helt hyggeligt, at der af og til bliver råbt "hej smukke" ned af gangene på skolen. Så føler man sig hjemme igen :-)

Et lille ægtepar med nye fødselsdage

Vores hverdag herovre er gået hen og er blevet rimelig stabil baseret på ovenstående; og pigerne nyder at have hinanden på godt (surfing, hiking, dancing etc.)og ondt (sene aften timer på Pepeprdine, og meget tidlige morgener før tur ud af Pacific Coast Highway mod Pepperdine omkring kl 7). Er blevet lidt ægtepar-agtige, og når den ene mangler kan den anden godt forberede sig på at bruge en god rum tid på at forklare hvor vedkommende er, og ikke mindst hvorfor. Vi har gensidigt erklæret - på bedste teoretiske vis - at en af grundene til at det virker helt godt med os to er kører forholdsvis laize fair ledelsesstil herovre.Og forresten så har pigerne ændret fødselsdag - til samme dag. Mindre kunne simpelthen ikke gøre det. No more sommerbarn til mig! Et par drinks på den lokale mexikaner-bar med nyankomne Jacob og Rasmus udviklede sig til fire gange redigerede fødselsattester, så vi havde en anledning til fest (for det er der lissom ikke rigtig nok af?). Så nu er der 4x25 års fødselsdag i Santa Monica d. 3. oktober (som er min fødselsdag nu..) - og der er straf til den, der afslører sig selv, så der grov-lyves til højre og venstre om det sindsyge sammentræf, at vi fire studerende fra CBS har fødselsdag samme dag, og alle bliver 25. Vores hiker-ven, Sirish, reddede os lige på målstregen, da han påpegede, at han, hans far, hans fætter, og hans bedste ven har fødselsdag samme dag. Så det eksempel henvises der flittigt til, når nogle antyder tvivl om, at "Scandinavians only turn 25 once", som festen er benævnt! Tak Sirish.

Send flere penge - og fishermen's friend!

Om lidt under to uger kommer mine forældre på besøg, det bliver ret hyggeligt, og der er plnalagt roadtrip til San Francisco, vinsmagning i Santa Barbera og andet godt. Det bliver helt godt at se lidt velkendte ansigter, og glæder mig til at vise rundt i mit nye hood! Og desuden en god anledning til at få stillet abstinenserne efter en meget kold tyrker; lillebroren er sat på opgaven at medbring fishermen's friend pastiller, så pigerne kan få lidt godt til ganen.

Kære alle sammen - jeg håber I er nået igennem min fortælling. Og billeder til at supplere den med kan I se på Facebook (http://www.new.facebook.com/photos.php?id=690005112) eller på min blog (http://blogs.kilroytravels.dk/lisbet/home), Den er imidlertid ikke helt opdateret, da jeg ikke har haft held med at kunne logge på, men sender en mail, når der ligger friske fotos dér.Jeg håber I alle har det godt - og glæder mig til at høre sludder og sladder hjemmefra.

Pas godt på jer og hav det skønt.

Kærlig hilsen,

Lisbet