Profile
Blog
Photos
Videos
Tucson:
d. 16 december satte vi kurs mod Tucson, på vejen fra Las Vegas var det meningen at vi skulle have set grand canyon men da der var snestorm deroppe blev det aflyst. Øv, øv, øv… Vi ankom til Tucson i regnvejr og Emil, Alex, Chris og jeg blev inkvarteret hos Ralph og Zindia og spiste aftensmad med K, Tina og deres værtsfamilie. Alex og Emil bor på et lille værelse, hvor Alex sover i en feltseng. Chris og jeg sover i en dobbeltseng, som er en udslået sofa på et værelse hvor der ikke er en dør ind til. Imellem vores to værelser er der et badeværelse hvor der er dør fra begge værelser. Dørene kan dog ikke låses, så det er lidt sjovt. J
d. 17 december var vi ude ved et indianerreservat, som bestod af en masse små betonhuse, usselt stenet terræn, masser af skrald og små beskidte børn. Her lavede vi workshops og et show om aftenen. Indianerne her har mange problemer med druk, fedme og diabetes to, det er lidt sørgeligt at se hvordan det kan ende, med sådan en stamme. Vi skulle lave opvisning om aftenen men vi blev næsten en halv time forsinket, da der ikke kom mad til os før lige inden vi skulle på. Emils familie var kommet, samt min mors gamle veninde fra gymnasiet. Vi havde præmiere på tøndebåndsserien og den gik over alle forventninger. Alle de store kast gik perfekt, og det var super, super lækkert. Vi var helt oppe og køre da vi kom ud. Efter en opvisning med meget jubel og indianere der var helt vilde med os, pakkede vi og blev hentet af vores værtsfamilie inde i byen.
d. 18 lavede vi workshops hele dagen. Efter middagen stod på træning med Stinna og drengene fik undervisning af en breakdancer. Derefter spiste vi og satte i mørke kurs mod en kæmpe juleparade vi skulle deltage i. Vi blev udsmykket i clubneon tøj og med knæklys på , så det lignede næsten at vi var på vej til en ravefest.
I den kæmpe parade var vi nogen af de sidste og vi bevægede os med vores lysende hår, tøj og tøndebånd efter starwars banden. På den 2 km lange gåtur fik drengene lavet måske 20 stående baglændere hver, hvor de lavede en slange og fik stor jubel. Vi piger kastede med tøndebånd mens vi gik, lavede spagat og splitspring samt gik på hænder. Nogle gange blev vi enige om at hele holdet næsten gik op hænder hen af gaden med lys på. Andre gange lavede Jeppe og jeg dobbelthåndstand og så hvor langt vi kunne gå, i den. Ind i mellem kom der nogle små sekvenser og som afslutning blev der sat musik på og drengene lavede tricks mens vi lavede funk. Folk var vilde med os og det var en kanon oplevelse at være med i denne kæmpe juleparade. Ralph og Zindy kom og hentede os og på vej hen til bilen blev vi inviteret med ind til en fest og fik en enkelt øl. Det viste sig at størstedelen til festen var bøsser og en enkelt mand var en dragqueen, så han var klædt ud som en dame med en julestjerne(blomsten) på toppen af hovedet. Det var virkelig en oplevelse at snakke med Aida, som han hed. ;)
Turen hjem foregik for Alex, Chris og jeg bag i Ralphs pickup. Det var super fedt at sidde under stjernehimlen og skrumle af sted i en åben pickup og et øjeblik følte jeg mig tilbage i asien. Vi blev kørt hjem til K og Tinas værtsfamilie hvor vi smuttede i hot tub med chips, nødder og en øl. Det var super lækkert og en perfekt måde at afslutte den 18 december. J
- comments
Kelvin c6 me5 le. Me5 ve6r en ny opplevelse e5 spill i hele 90 mintuter pe5 Jf8rpeland. D e ikke hver dag nei!c6 likt Anette sitt sitat. Kan hf8r ho for me6.I tillegg like e6 den nye layouten bildan blir stor og god. Du e god Me e6 goe. Spe6lerane lige tre6nerane og tre6nerane lige spe6lerane.No e middagspausen ferdig. Over og ut. Din stut.