Profile
Blog
Photos
Videos
Det er nu lang tid siden jeg har skrevet på bloggen.
Fra d. 28 december til d. 12 januar, var vi på Hawaii, hvor vi trænede en masse, solede, badede og nød livet.
På de 14 dage oplevede vi en masse. Vi holdte nytår, skydivede, surfede og oplevede regnskoven.
Nytårsaften var en rigtig god aften. Vi så dronningens nytårstale, 90 års fødselsdag og spiste fin buffet. Vi hoppede ind i det nye år med udsigt til stranden og fyrværkeri ud over vandet. Et stykke tid inde i det nye år, opstod der pludselig spontan badning, hvilket var rigtig sjovt. Jeg blev dog brændt af en lille gople på benet og efter nogle råd, og vejledning fra Health teamet, tissede Stefan på mit ben, da det skulle lindre den brændende fornemmelse på benet. Det blev en nytårsaften jeg helt sikkert aldrig glemmer. :) Og forresten " Tak til Stefan" :) (Benet har det fint nu)
Vi havde 4 fridage på Hawaii og jeg vil sætte lidt at min dagbog ind fra to af fridagene og den træningsdag, hvor jeg surfede med nogle af pigerne, så i kan få et indblik i hvad vi lavede på Hawaii. :)
. 1 Januar: Vi stod op og mødtes kl halv 10 i lobbyen. Derefter gik vi hen til et sted hvor de udlejede scootere og Anne, louise, maja, stine, kristoffer, emil, mathias og jeg lejede scootere. Da vi havde fået styr på vores nye små venner, kørte vi glad afsted på de 8 små scootere med kursen mod regnskoven og et vandfald. Vi fandt hurtigt en dytteteknik som sikrede om alle var med over etlyskryds eller ej. Stine førte an, og uden et rigtigt kort, men med et par steder vi måtte spørge, fandt vi vej op til regnskoven. Det var så befriende og fedt at kunne kører derhen hvor man ville, køre væk fra byen og pludselig være i bjerge og frodig regnskov. Vi parkerede vores scootere og gik en 45 minutters tur op til et vandfald. Turen derop var super god, på en lille sti, op ad bjerget imellem tæt regnskov. Stien var lidt mudret og vores sko og fødder blev ret beskidte. Louise og jeg klarede os rigtig godt i vores Ecco sandaler og frydede os over, at selvom de var grimme, så var de virkelig nyttige lige her.
Oppe ved vandfaldet hoppede vi i det kolde vand. Woaw, vi nød virkelig det øjeblik hvor man kunne stå under vandfaldet, med dejlige venner omkring en og være på den anden side af jorden.
Vi hoppede på de små scootere igen. Og satte kursen mod en ukendt strand. Uden et kort kom vi lidt på afveje og det endte med at vi besluttede at følge stranden så langt vi kunne nå før det blev alt for mørkt. Mathias's Scooter gik i stykker hvilket var mega træls, så han blev nødt til at tage hjem med den. Vi andre fortsatte, mødte Møller og Jeppe og kørte på Highway i vores eget lille inderspor. Vi gav den gas og de små scootere kunne kører helt op til 40 mph. Det var virkelig fedt at mærke blæsten i håret og køre derud af. Da det var ved at blive mørkt, købte vi mad i et indkøbscenter og pizzahut. Vi tog maden med ned på en strand hvor vi alle 9 sad under stjernerne, spiste, hyggede og virkelig nød tiden sammen. Vi havde dog lidt start problemer fra indkøbscenteret da stine smækkede sin nøgle ind i scooter sædet. Drengene prøvede at få den op med forskellige nøgler og heldigvis passede en af vores andre nøgler godt nok til at få den op. Juhuuu.. der var vild glæde… Meeen, meen, men. Nu kunne vi ikke få Annes scooter op fordi nøglen var blevet bøjet. Til sidst lykkedes det drengene og vi kunne fortsætte ud til stranden (efter Kristoffer med besvær fik startet sin) Sikke nogle scootere!!
Efter en dejlig aftensmad under stjernerne, satte vi os op på vores elskede scootere igen og gjorde vejene usikre. Turen gik op på stejle bakker så vi fik udsigten ud over honolulu by night. J Det var virkelig en perfekt dag i scooterbandens selskab. :)
d. 2 januar: Skydiving dagen!! Åhhh, åhh… Tidligt op! Vi mødtes kvart i 7 hvor vi blev hentet af en van. Vi var 22 fra holdet og Sørens ven Lars der skulle hoppe. Jeg var ret nervøs, det virkede pludselig meget dumt at være på vej ud i noget hvor man rent faktisk kunne slå sig selv ihjel. ! På Vej derud sov jeg nerverne væk. Vi ankom til et lille sted på den anden side af øen, hvor der kun var en lille mark og et lille træhus, som var der hvor udstyret var. Det så meget, meget lille ud og så ikke ud af noget specielt! Flyverne var meget, meget lille og ikke den bedste kvalitet. Det første vi skulle da vi ankom, var at skrive under på 7 sider, hvor der på hver side stod med store bogstaverskydiving may course seriously injuries or kill you, ! Ud over at skrive under på dette tusind gange, skrev man under på at man var indforstået med alle de måder man kunne komme til skade på og dø på. Lige i det øjeblik var jeg meget nervøs, og havde virkelig ikke lyst til at skrive under på papiret. Det hele virkede lige pludselig helt tåbeligt. Jeg skrev dog under som resten af holdet og vi satte os ud til borde hvor vi kunne se de førstegøre sig klar og falde ned. Flyet var så højt oppe at man slet ikke kunne se det nedefra. '
Pludselig var det vores tur - Sofie, Jose, Chris, Emil og jeg. Vi fik hver vores tandem springer som puttede os i en sele. Min fortalte at han havde sprunget 7000 spring og at han nok skulle få mig sikkert ned. Emil spurgte med det samme sin springer om vilde flips, og han blev lovet at turen nok skulle blive vild.
Vi fulgtes med vores springer op i et meget lille fly hvor vi sad i mellem benene på vores mand. Flyet lettede og vi blev hævet op til en fantastisk udsigt. De grønne bjerge, stranden, bølgerne og den flottede vilde natur, blev mindre og mindre i takt med at vi kom højere og højere op. Jeg var pludselig ikke så nervøs, for det hele var så flot at jeg bare nød udsigten og jeg stolede virkelig på min mand. Jeg trykkede pigernes og Emils hånd og pludselig blev hele siden af det lille fly rullet op. Emil var den første af os der skulle hoppe og pludselig var han bare væk. Da de hoppede var mig og min instruktør næsten allerede henne ved kanten og pludselig sagde han "one, two three, jump" Også hoppede vi ellers bare ud i intetheden. Det første sekund lukkede jeg øjnene og tænkte at det her var en virkelig ubehagelig følelse. Men efter det ene sekund åbnede jeg øjnene og kunne mærke vindpresset imod min mave. Juhuu udbrød jeg og min mand på ryggen af mig gav mig thumbs up. Det var VIRKELIG en fed følelse. Jorden kom tættere, tættere på og det hele var såå flot. Vi drejede rundt og rundt, så jeg næsten fik det dårligt, men det var rigtig sjovt. Pludselig kunne jeg se en sky under mig og sekundet efter var vi midt inde i den. Det føltes som lang tid hvor det hele bare var helt hvidt og koldt og det var lidt svært at trække vejret. Da jeg kom ud af skyen som var mega fedt at prøve, var jorden tættere på og kort tid efter udløste min springer faldskærmen og vi dalede ned og nød udsigten. Jeg fik lov til at styre faldskærmen lidt, men turde dog ikke helt at rive hårdt nok. Han styrede os ned til en rigtig god landing. Med adrenalinen pumpende i blodet var vi alle ellevilde og helt oppe at køre over den super fede oplevelse, man havde bare lyst til at prøve igen.
Efter alle var kommet ned lige så høje som os, kørte vi hjem og lå på stranden + fik behandling resten af dagen. Emil og jeg vaskede lidt tøj og resten af dagen blev nydt i fulde drag. OM aftenen mødtes vi alle på stranden med mad og spiste + hyggede sammen. Stine, Møller og jeg lavede selv pastasalat. Efter spisning med de andre havde Emil og jeg tæpper med og vi gik en tur på stranden, lagde os under stjernerne med tæpper over os og nød havets brusen og stjernerne over os. Vi faldt i søvn en times tid og vågnede da det begyndte at småregne. Derefter gik vi tilbage på hotellet og sov resten af natten for at være klar til morgendagens træningsdag.
d.7 Stine, Møller, Anne, Louise og jeg stod op kl. 7 for at tage en morgen surf time. Det var en succes. Vi frygtede at det ville blive koldt da det var lidt overskyet, men når man først lå på brættet og padlede rundt, var det slet ikke koldt og vandet havde en god temperatur. Vi fik afvide hvordan vi skulle komme op af sto på brættet, på stranden. Derefter padlede vi bare ud og lå og ventede på gode bølger. Vores instruktør gav os et skub for at få ekstra godt fart på, også skulle der bare padles med bølgen. Når man kunne mærke man red på den kunne man rejse sig op og surfe næsten helt ind til strandenindtil bølgen døde. I midt første forsøg lykkes det og det var en mega fed følelse at ride på sådan en bølge. J De næste par gange var dog lidt hårdere og det var svært at få fart nok på selv og at time hvornår man skulle rejse sig op. Efter en time padlede vi med trætte arme ind med et smil på læben. Det havde været en fed surfer oplevelse med de 5 surfer babes. JFormiddagen gik på at optage promotionsvideoer til Dk turneen. Volmar og jeg lavede en lille video med surfbræts. Tror programmet bliver super, super fedt.!
- comments
Gale より:I have mastered some siicifgnant things through your site post. One other stuff I would like to say is that there are lots of games on the market designed in particular for toddler age young children. They contain pattern acknowledgement, colors, dogs, and patterns. These commonly focus on familiarization as an alternative to memorization. This will keep children and kids occupied without experiencing like they are learning. Thanks