Profile
Blog
Photos
Videos
Australien 1. del
Det er nu lang tid siden jeg har skrevet på bloggen. Jeg undskylder til jer derhjemme, men jeg oplever hele tiden så meget. :)
Efter at have været på Hawaii, brugte vi 1,5 døgn på at flyve til Australien. På vejen mistede vi faktisk d. 13 Januar, som vi aldrig nåede at opleve pga. tidsforskel.
Vi ankom til MEGET varme, og Dons gym hvor vi skulle tilbringe de næste 9 nætter. Det var en gymnastiksal med affjedrende filtgulv, barer, bomme og en lille mini tumbling track. Gym'et bar virkelig præg af at her trænede redskabsgymnaster og akro hold. Der hørte 4 toiletter, et lille køkken, et lille kontor og 3 bade til stedet. Ved at gå udenfor og ned af en trappe kom man nedenunder til endnu et lille køkken som hang sammen med en lille rum(meget lille gymnastiksal) hvor der var et par spejle.
Her skulle vi leve de næste mange dage, hvilket blev nogle dage man virkelig tænker tilbage på med et smil på læben. Selvom vi var 33 mennesker, der sov på gulvet og madrasserne i gym'et, alle sammen rodede med vores kufferter der stod på det lille 12x12 filtgulv, ikke fik vasket tøj og delte de 3 bade. Så var det alligevel bare et helt fantastisk sted. Det gav noget helt specielt at vi alle sammen boede sammen, at vi alle 33 lå og svedte i 27 grader om natten i det lille gym (hvor der ikke var aircondition).
Når man stod op hoppede man i sportsbh og små shorts. Nogle dage løb man en tur og lavede styrke nedenfor den trappe hvor vi holdt meget til. Det var også her man sad med sin havregryn, som vi selv var oppe og købe ind til, eller den sandwich som der igen og igen blev købt ind til at vi kunne lave.
Aftenerne blev nogle gange brugt på at sidde på trappen og snakke, se på stjerner og flagermus, imens kakerlakkerne pilede forbi os.
I de dage hvor vi boede i gym'et, så vi Sydney, lavede workshops, lavede udendørs opvisninger på brændene varme sten og var til masser af barbeques ved Don og hans ven. Vi tog billeder foran operahuset, lavede opvisning på Darling Habour, lavede opvisning sammen med New South Wales Performanceteam, var i zoo, rørte ved Kænguruer og koalaer - ja vi nød virkelig livet. :)
Derefter kørte vi tilNew Castle d. 23 januar, hvor vi startede med at hoppe i havet i meget vilde bølger. I New castle boede vi ved værtsfamilier 1 dag, hvor vi fik vasket alt vores tøj og endelig kunne komme lidt på nettet igen. Her i Newcastle fik vi også trænet vores hæleserie lidt igen, som vi ikke har haft med siden DK. Drengene springtrænede udenfor og senere på dagen var vi til ægte vinsmagning. J Lækkert, lækkert.
- comments
Renata Hej Jeg aner det faktisk ikke.. Jeg har dog en fra H&M med katvre e6rmer, se5 me5ske du kan finde noget derinde. Ellers har Topshop haft det for nogle mdr tilbage Held og lykke!