Profile
Blog
Photos
Videos
Denver(Aurora)
Vi har nu været i Aurora(en del af Denver) fra d. 17-21 november. Det har været nogle fantastiske dage. D. 17 startede vi med at køre til Rocky Mountains og stå på ski og snowboard hele dagen. Det var super fedt at gøre det med holdet. J Nyfalden sne, solskin og højt humør - hvad mere kunne man ønske sig. J
Vi blev præsenteret for vores nye værtsfamilier og sammen med Louise fik jeg en rigtig dejlig familie med 4 skønne piger på 5,6, 11 og 13. Pigerne var super opdragne, rigtig søde og nogle rigtig friske små gymnastikpiger. J Da vi ankom i huset havde de skrevet velkommen og skrevet nogle ting på dansk til os. Derudover havde de lavet en kurv med masser af godter og kiks. J Vi nød selskabet med værtsfamilien i dagene og det korte tid vi havde hjemme brugte vi på at lege med pigerne, spille spil osv. Vi fik også vasket tøj helt i bund og jeg fik vasket nogle af de dragter der ikke var blevet vasket siden vi forlod DK. - uha.
D. 18 og 19 blev holdet delt i to små opvisningshold og vi lavede små shows og class visits ude på elementry schools. Det var nogle rigtig sjove shows foran 500 små børn, med omklædning i bittesmå omklædningsrum og masser af sjov og ballade. Vores tilholdssted var på Aurora recreation center, som var et center for idrætsgymnaster, hvor vi også lavede workshops. Her hørte Allan Herron til, som bød os velkommen ved at kunne alle vores navne! Han har huset 5 ud af 8 verdenshold og i løbet af dagene fandt vi ud af hvilket fantastisk menneske han er! Han har gjort, så meget for os i disse dage og vi har især nydt at være på besøg i hans hus hvor vi har været i udendørs spa og hygget.
d. 19 og 20 lavede vi også workshops og store shows om aftenen. Allan Herron fik mikrofonen efter vores shows og fortalte at vi virkelig laver connections, at vi virkelig rører nogle og gør en forskel. Det var store ord som virkelig fik en til at tænke over det man laver. J
d. 21 tog Louise og jeg med vores værtsfamilie i kirke. Det var en rigtig stor oplevelse. Det var første gang på denne tur at jeg skulle se en amerikansk kirkegang. Da vores familie fortalte at netop deres kirke var i en high school blev jeg først lidt overrasket. Vi kom ind i en foredragssal med scene og lys. Her startede vi så med at synge måske 6 sange, med fuld band og sangere oppe fra scenen. Det var meget anderledes og sjovt at prøve og vi sugede bare til os. Under sangene stod folk og sang, rokkede og klappede med. Ind i mellem lukkede nogle af dem øjnene, løftede hænderne i vejret, som om de prøvede at røre ved den gud vi sang om. De gjorde ofte dette, eller foldede hænderne og puttede dem ind til brystet. Det var en meget stor oplevelse at se disse mennesker, udtrykke deres tro på så forskelligvis, uden at bekymre sig om hvad andre ville tænke.
Efter de mange sange var der en meget lang prædiken, hvor Louise og jeg næsten faldt i søvn. Vi sluttede af med en sang til og derefter brød folk op, mødtes med hinanden og snakkede sammen.Flere folk kom hen til Louise og jeg, fordi de kunne se at vi var nye i kirken. De spurgte interesseret ind til os og hvad vi lavede her. Jeff(vores værtsfar) tilbød at han ville købe nogle bøger til os. Efter lang tids søgen efter de rette bøger, valgte Louise og jeg 2 bøger hver + fik en gratis med. Så nu er der lidt ekstra læsning om spirituel healing og relationsship.
Med sætningen "I love you Line", den lille hånd der hver gang vi skulle et sted hen, skulle holde ved min, og de mange ønsker om, at vi skulle blive. Var det helt klart, at den lille 5-årige pige i vores værtsfamilie ikke var meget for at Louise og jeg ikke skulle bo hos dem mere. Det var ret trist, da der skulle siges farvel til vores nye små lillesøstre og også at sige farvel til Allan Herron. Jeg fik meget store ord med på vejen og jeg håber virkelig, at jeg kommer tilbage til dette sted.
Nu sidder jeg i lufthavnen og har sagt farvel til endnu et fantastisk sted og endnu en fantastisk værtsfamilie. Denne familie, de velopdragne og søde børn, varme forældre og de mange gode snakke og disskussioner med Jenni(værtsmoren) til langt ud på natten, glemmer jeg ikke lige. Med et lille stik i hjertet og en smule blanke øjne går turen nu videre til Portland. :)
- comments