Profile
Blog
Photos
Videos
Den sidste officielle dag med gruppen (10/3) startede med en lang køretur tilbage til Antigua. Efter flere timer i en bus bliver man nødt til at få lidt gang i cirkulationen. Så Karen, Jasmin, Eefje og jeg tog ud på en sidste shoppetur. Eller det var egentlig ment som en afslappet gåtur, men man kan jo ikke lade være med kigge lidt på alle de forskellige boder og butikker. Mens vi havde været væk havde beboerne i Antigua gjort klar til at fejre en af deres helligdage. Jeg er ikke helt sikker på hvilken, men hele byen var udsmykket med de flotteste blomster og farverige bannere. Det gjorde ikke min begejstring for byen mindre.
Inden vi tog tilbage til vores hostel var der lige tid til et stop hos Luna de Miel. En sidste pandekage med jordbær og nutella. En restaurant der laver alle former for pandekager, Det koncept burde vi virkelig indføre i DK! Jasmin & jeg tog en lille omvej hjem og gik forbi Tanque La Unión. En lille park med høje palmer og et flot springvand ikke langt fra vores hotel. Tilbage på vores hostel fik vi slappet af og indhentet lidt af den søvn vi ikke fik hos vores værtsfamilier. Jeg fik pakket de fleste af mine ting sammen. Jeg fandt sågar plads til alle mine souvenirs. Jeg skal virkelig til at lære at købe lidt færre ting når jeg rejser... Jeg lærer det vel nok den dag hvor jeg lige pludselig ikke har plads i rygsækken. Da det var vores sidste aften med gruppen havde Andrea arrangeret en festlig aften med lækker grillmad og fri bar. Det er egentlig en del af de inkluderet aktivitetet. Guiden får x antal penge, så vi kan få nogle drinks på et eller andet diskotek. Andrea havde en langt bedre idé. Vi gav et lille tilskud og tilgengæld fik hun arrangeret den fedeste aften.
Hun fandt en restaurant som kunne komme ud og grille på vores hostel. De kom med grill, mad og service. Hun tog selv ud og købte ind til vores lille hjemmelavede bar. Man kan lave meget ud af en reol og et par paller. Alle bordene i gården blev sat sammen til et langbord og vores eneste belysning var stearinlysene på bordet. Det var alternativ og kreativt, men helt igennem fantastisk. (Reatsurant navn) kan klart anbefales! Maden var intet mindre end fantastisk - også vegetarerne i gruppen var tilfredse. Det eneste minus var at man kun fik en portion. Andrea viste os sine skjulte talenter bag baren. Hun har åbenbart også været guide på et skib, hvor hun blev oplært i at være bartender. Hun laver en lækker mojito, men hendes ananas-drink med rom og en hemmelig ingrediens var guddommelig! Jeg må indrømme at jeg havde lidt ondt af de andre beboer. 15 mennesker larmer rimelig meget, og alkoholen gjorde os ikke mindre højrøstet. Da baren var tom satte vi kursen mod en af de få diskoteker i byen. Ingen aften er dog komplet uden et gruppebillede. Det er ikke helt nemt at få en stor gruppe mere eller mindre fulde mennesker til at stå stille sammen i længere tid. Men lykkedes da til sidst til store glæde for den stakkels hostel-medarbejder, som måske var ved at være lidt trætte af os...
Tiltrods på mad og fri bar var der stadig penge nok til at Andrea ikke bare fik os ind på diskoteket (La Sala), men også fik en gratis drink til os alle. Jeg må indrømme at jeg er lidt imponeret over hvor langt hun fik de penge til at række. Min fortælling stopper i døren hos La Sala. What happens in Antigua stays in Antigua. Jeg kan dog sige at aftenen sluttede ikke kl.01.00. da diskotede lukkede. Den sluttede med fælles hyg hjemme på vores hostel. Først da solen stod op og fulgene sang gik vi i seng.
Min aller sidste dag i Antigua (11/3) startede meget tidligt. Alt for tidligt taget i betragtning af hvornår vi gik i seng. Karen og Jasmin skulle afsted mod lufthavnen kl.10.00. Det betød at vi heldigvis havde tid til en sidste fælles morgenmad inden de tog afsted. Vi spiste på en hyggelig cafe ved navn El Viejo Café. Udefra ligner det et lille bageri, men inde bagved har de den smukkeste gårdhave. Helt sikkert et besøg værd. Søde Andrea var også stået tidligt op for at sige farvel til Jasmin og Karen. Efter en masse kram og aftaler om at ses satte de kursen mod lufthavnen. Jeg er glad for at jeg var fornuftig nok til at booke en ekstra dag i Antigua. Jeg havde nok ikke overlevet at skulle afsted så tidligt ovenpå vores festlige aften/nat. Resten af formiddagen blev brugt på at slappe af i solen. Der var helt sikkert mere at se og gøre i Antigua, men nogle gange skal man huske at slappe af og nyde freden.
Da jeg først begyndte at planlægge min tur til mellemamerika var der kun en aktivtet jeg var 100% sikker på at jeg skulle. Jeg skulle have privatundervisning i salsa. Jeg lærte lidt på Cuba, og ville gerne lære mere. Så Andrea arrangede en undervisningstime hos en der hed Gloria. Selvom Andrea faktisk ikke længere var vores guide stod hun stadig til rådighed. Hun arrangerede transport for alle os der skulle til lufthavnen og hun arrangerede min salsa-time. Hun sendte mig også ud på jagt efter en rom til far. Der skulle være en rigtig god rom som du ifølge Andrea kunne få i de fleste butikker. Så jeg gik i lidt god tid, og tænkte at jeg kunne kæbe en flaske på vej til min undervisning. Det viste sig dog at være noget nær umuligt at finde. Jeg var på en decideret romjagt. Jeg var i alle butikker også dem i sidegaderne, men ingen rom. Til sidst måtte jeg give op ellers ville jeg komme forsent. Og godt nok er rom vigtigt, men ikke vigtigere end salsa.
Gloria var en fantastisk underviser, men hold nu op hvor var der varmt i hendes lille studio. Et lille lokale med spejle på alle væggene og to store faner - uden dem havde vi nok ikke overlevet. De fleste spejle var overtegnet med dansetrin og forklaringer. Det var dejligt at bevæge kroppen og få danset salsa igen. Jeg ville ønske jeg havde haft tid til at tage et par ekstra timer. Det må blive næste gang. Hvis jeg kommer tilbage. Jeg gik derfra med et stort smil, og startede på romjagt pt 2. Heller ikke denne gang havde jeg heldet med mig. Der er kun en forklaring. Der er andre end mig der har været på jagt, og de har tømt hele Antigua for den specifikke rom. Så ingen rom til far denne gang. Der var tid til lidt mere afslapning før rygsækken skulle pakkes. Jeg fandt en stol i skyggen på vores hostel. Jeg havde det perfekte udsyn til den nye gruppe, som sammen skulle rejse videre. Nogle fra min gruppen og et par enkelte nye ansigter. Det var helt mærkeligt ikke at skulle rejse videre sammen med dem.. Men turen skal jo stoppe på et eller andet tidspunkt.
Nu sidder jeg her og spiser aftensmad på Sky Bar. De andre var så søde at invitere mig med ud sammen med den nye gruppe, men jeg havde brug for en aften alene. Så nu sidder jeg her og nyder de sidste timer i Antigua.
- comments