Profile
Blog
Photos
Videos
I går (6/3) var en meget lang dag. Vi stod tidligt op og tog båden over til bussen. Derfra ventede der 8 timer i bus. Der skal altid være lidt udfordringer, når man skal være så lang tid på vejen. Vores var vejarbejde. Her i Guatemala gør man det lidt anderledes. Man lukker den vej man arbejder på i 30 min, og så åbner man den igen i 30 min. Og så bliver man bare ved sådan. Vi tog fastfood-frokost med i bussen, i håbet om at vi kunne komme forbi vejarbejdet mens der var frokostpause. Vi nåede lige akkurat at kommer over inden de lukkede. Det kan man kalde timing.
Antigua er en del af Unesco's world heritage sites. Det plejede at være Guatemala's hovedstad. Efter en række jordskælv i 1700-tallet valgte man at gøre Guatemala City til den nye hovedstad. De mange jordskælv betyder også at der er mange ruiner i byen. Alle vejene er belagt med brosten, og alle huse malet i hver deres farve. Det er en charmerende by, men også den mest turistede by vi har været i. Vores nye hostel plejede at være en skole. Så der er en hyggelig gård i midten med springvand og blomster og værelser hele vejen rundt om. Stiller man sig op på springvandet, så kan man se El Fuego, en af de aktive vulkaner i Guatemala.
Andrea gav os en hurtig rundvisning, inden vi skulle høre lidt om de vulkaner vi kunne besøge. Der er 3 vulkaner omkring Antigua, hvor af man kan vandre op til toppen på to af dem. Der er Acatenango hvorfra man kan se El Fuego som er i konstant udbrud. Fra vores hostel kan vi se hver gang El Fuego er i udbrud. Den vandretur tager ca 12 timer, og er den mest fysisk udfordrende. Den anden mulighed er at vandre til toppen af den aktive vulkan Pacaya. Den tur tager også 12 timer, men undervejs slår man lejr. Selve vandreturen til toppen er kortere i forhold til den anden. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg fysisk godt kunne have klaret turen til Acatenango... Men mentalt er jeg på ingen måde klar lige nu. Så for at have mest mulig energi til resten af turen valgte jeg at booke turen op af Pacaya. Efter alle havde fået booket en tur gik vi ud og spiste fællesmiddag, også selvom vi egentlig havde fået en friaften. Det er bare så hyggeligt med selskab.
I dag (7/3) er dagen hvor vi skal vandre op ad Pacaya. Turen begynder dog først kl.21.30. Så vi har haft en hel dag til fri afbenyttelse. Vi (Eefje, Jasmin, Karen & jeg) startede dagen ud med lækker morgenmad i form af pandekager med Nutella og jordbær. Hvis jeg bliver ved med at spise sådan her, så kan jeg ikke sidde i flysædet på vej hjem. Derefter gik vi lidt rundt og besøgte nogle af de forskellige markeder. Her kan man købe alt fra sko til duge og puder. Alt er så farverigt - striber, blomster, tern. Så mange farver. Det er lige før man bliver lidt skør. Jo flere omgange vi gik inde på markedet ø, jo mere tiltalende blev al ting. Tror det var godt vi kom ud inden jeg fik købt en multifarvet dug jeg aldrig ville få brugt.
Guiden i går sagde at vi skulle spare på energien. Så da vi havde fået tømt markederne for tørklæder og smykker gik vi tilbage til vores hostel. På vej tilbage købt vi ind til vores vandretur. Når guiden siger du skal have mindst 3 chokoladebarer med, så skal man altså høre efter. Vi brugte et par timer på at nyde solen og få pakket til vores vandring. Vi spiste sent frokost. En masse pasta og kulhydrater, så energidepoterne blev fyldt op. Så var det tid til middagslur. Igen når guiden siger du skal tage en middagslur, så skal man gøre det. Chokolade, lur og en masse pasta. Indtil videre er vi jævnt begejstret for vores guide!
Nu sidder jeg her i lange bukser og flere lag trøjer, og venter på at de henter os. Vejret har været meget klart i dag. Vi har kunne se både Acatenango og El Fuego. Vi har sågar set El Fuego gå i udbrud et par gange. Så forhåbentlig er der også klart, når vi kommer op på toppen. Det må tiden jo vise. Jeg er ikke helt sikkert på hvad det er jeg har sagt ja til. At vandre til toppen af en aktiv vulkan midt om natten lyder jo ikke ligefrem som en helt vild god idé.
- comments
Britta Hej Line. Du oplever da en masse, og der er også mange udfordringer, men dem klare du da også:-). Lidt fra DK: i tirsdags var jeg med din mor på susi- restaurant, det var en rigtig god aften vi havde. I går vandt jeg et billede i vores kunstforening. så der var jeg heldig. Line nu må du fortsat have en god ferie med masser af oplevelser. Vi ses. Mange knus Britta.