Profile
Blog
Photos
Videos
Afrejse fra Danmark
Oversvømmelser på motorvejene i København vanskeliggjorde vores tur til Kastrup, hvor Lene og Jens kørte os til. Vi var dog kørt hjemmefra i god tid, men kunne ikke undgå at blive lidt frustrerede da der gang på gang var omkørsler og spærrede veje.
Den første flyvetur fra Kastrup til Bangkok gik godt. Vi ankom til Bangkok kl 06 lokal tid, og var rigtig trætte!! Vi fandt nogle bænke at sove på, for vi skulle jo have de 14 timer til at gå. Det var en flot og rolig lufthavn, og tiden gik med at sove, spille, spise og få massage J.
Vi ankom til Auckland kl 12 lokal tid, fandt en bus til centrum og fik os indlogeret på vores kollegium. Vi har begge fået nogle dejlige, store værelser på 9. sal - Lindas med udsigt til Sky Tower og vandet. Vi har hver vores "lejlighed" som vi deler med 4 andre. Vi bor helt inde i centrum, 50 m. fra Starbucks og Subway - det skal udnyttes!
De første par dage har vi brugt på at finde rundt i Auckland centrum på gåben. Dette er lidt hårdt, idet Auckland er fyldt med meget stejle bakker. Vejret er meget koldt og omskifteligt. Det ene minut skinner solen, det andet står det ned i store, tykke stråler. Vi har fundet et supermarked som ligger et stykke væk fra kollegiet, men det er faktisk det eneste som ligger tæt på. Varerne er temmelig dyre, men som én af vores flatmates fortalte så er det fordi regeringen sætter skatten op i forbindelse med de store omkostninger efter jordskælvet i Christchurch, samt det store Rugby World Cup der finder sted i New Zealand dette år. Vi har fundet det vi skal bruge - har fået havregryn til morgenmad og spaghetti/kødsovs til aften J. Udover det er folk hernede meget venlige og hjælpsomme, det er bare skønt!
På fredag skal vi til Orientation Day, hvilket vi glæder os meget til da vi regner med at få en masse brugbar info og møde nye studiekammerater. Vi skal nok også have fat i hue og handsker for at holde kulden ude J
Hvis I har nogle spørgsmål eller hilsner må I endelig skrive til os. Vi er glade for jeres hilsner der er kommet indtil nu.
Venlig hilsen
Thomas og Linda
- comments
Karsten Lyder lækkert at i er faldet godt til dernede :) Herhjemme er der masser af sol pt :P! Og Thomas så kan du da få trænet en masse intervalløb med de hårde bakker... Glæder mig til at høre mere..
Fætter Peter Kære Linda og Thomas, Hvor lyder det som starten på et fantastisk eventyr! Jeg glæder mig meget til at følge jer på jeres tur fremover. Kh. Peter P.s. Er det ikke svært at gå med hovedet nedaf?
Inge Løvschall Hej igen. Så fandt den gamle moster ud af, at man kan sende kommentarer. Godt med flere muligheder! Håber ikke i får sne!! Igen en krammer fra Inge