Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle i Danmark.
Håber i har det godt hjemme trods blæst og regn. Her kommer en Update for den sidste uges tid.
Efter otago tog vi videre til byen oamaru, som er en mindre kystby kendt for sine to pingvinkolonier. Først skal det lige siges at vi har splittet os fra Dennis og louise som vi jo har rejst med i to ugers tid, da vi ville noget forskelligt, så det var det bedste for alle, ingen sure miner.
Efter vi var splittet op med de to andre, stødte vi helt tilfældigvis på Loa, en studiekammerat fra Danmark, og om aftenen tog vi alle tre ud for at se pingviner, som kommer ind på land i skumringstiden. Først gik vi ud til en strand hvor yellow-eyed penguins skulle komme ind. Vi skulle stå rigtig langt væk fra stranden for ikke at skræmme dem væk. Vi så et par stykker komme i land, men vi var rigtig langt fra så kunne ikke se dem så tydeligt. Pludselig var der dog en som sad i sin rede ikke langt fra os. Den var meget stor!
Vi gik efter halvanden time hen til en anden koloni, hvor de sky blå pingviner skulle komme ind. Vi gik ude langs molen og ventede, og så en kæmpe søløve ligge og dovne. På tilbagevejen længere inde ved land så vi pludselig en pingvin tæt på os. Vi stod meget stille og sagde ikke noget, da vi havde høre de var rigtig meget generte. Lidt længere henne så vi en mere, og lige pludselig var der MANGE pingviner! De løb rundt om os, og kom rigtig tæt på, og vi var omringet af pingviner! Det var en fed oplevelse :)
Dagen efter havde vi booket busbilletter til christchurch. Først tog vi dog lige i svømmehallen. Da vi ankom til christchurch havde vi fundet en mand vi kunne bo ved. Han hed Grant og tog imod gæster når hostellet, som var hans nabo, havde fyldt op. Han var rigtig venlig, og dagen efter kørte han os til biludlejningsbureauet,imens han fortalte om jordskælvene og deres konsekvenser for byen. Det var virkelig interessant, og byen minder mest af alt om en spøgelsesby, fordi de fleste mennesker har forladt deres huse.
Vi fik lejet bil og kørte til et primitivt campsite, hvor vi lavede bål og hyggede. Den næste dag tog vi til Lake tekapo. Søen er kendt for sin turkise farve, som er dannet fordi gletsjere har ligget der og knust stenbunden til 'stenstøv',og når det kommer i kontakt med smeltevand fra gletsjere bliver det turkis. Den første dag ved søen var det en smule overskyet og blæsende. Vi gik en tur langs vandet om dagen, og om eftermiddagen tog vi i udendørs varme pools med udsigt til søen. Lækkert. Om aftenen klarede det dog op, og en vildt flot orangerød aftenhimmel viste sig over søen, det var helt ubeskriveligt flot.
Dag 2 ved lake tekapo blev solrig og varm. Vi tog på fisketure ved nærliggende små søer, og stod ude i søen for at blive kølet ned. Efter frokost stod den på solbadning og et hurtigt dyp i den kolde, turkise sø. Om aftenen stegte vi pølser og lavede kartoffelsalat og følte det var rigtig sommer,
Dagen efter var dey overskyet og vi bestemte osfor at køre til Mount cook village. Det var desværre Regnvejr hele dagen. Vi sad i bilen og hørte julemusik og læste og ventedepå det ville klare op så vi kunne sætte vores telt op. Efter halvanden timei bilen hvor regnen ikke havde stilnet af, besluttedevi os for at leje os ind ved et hostel. Her lånte vi ringenes herre film, og hyggede os indendørs. Hen på aftenen stilnede det lidt af, pg vi tog hen at spise på restaurant, da det var vores 16 mdr. Dag :)
I dag, d. 15. December har været en super dejlig dag. Først med besked fra mor (olga) om Linda havde modtaget endnu et legat på 2000 kr. Så blev vi lidt spontane og bookede en kajaktur ud til mueller Gletsjer. Vi sejlede sammen med 2 guider og 3 asiatere, og havde en rigtig god tur på den kolde gletsjersø. Mueller lake er kun 25 år gammel,og et blevet til af smeltevand fra gletsjeren. Vi kom tæt på bjergene, og sejlede forbi en isklump, som vi smagte på. Dn smagte udemærket:) senere på dagen havde de lovet regnvejr, men vi har haft den skønneste solskin og over 25 grader så det har været rigtig varmt! Vi besluttede os for at gå hooker valley tracken, som er en tre- timers vandretur forbi søer, gletsjere og imellem sneklædte bjerge. Det var helt vildt flot. Højdepunktet på turen var at komme "tæt" på Mount Cook, NZ's højeste bjerg 3745 m over havoverfladen. Med blå himmel som baggrund, og sne på toppen var det slet ikke til at få øjnene fra igen, selvom det var meget vigtigt at kigge på den besværlige sti, og vi var ved at snuble flere gange. Ved enden af turen kom vi til Lake hooker, hvor en gletsjer går direkte ned i vandet og isklumper ligger og sejler rundt. Det var også et helt specielt syn.
Lige en opdatering på skrabejulekalenderne: mangler kun et rensdyr til de 5000 så kryds fingre :)
Mange knus og kram fra Thomas og Linda
- comments
Olga Vindbjerg Bare fedt at I stadig oplever en masse i det smukke land, det bliver spændende, hvordan vejret er juleaften og om det er bliver and eller lam !!!! Tænker på jer og glæder mig til I kommer hjem igen. Knus mor Olga ps. det koster en lille en, hvis I vinder 5000,- !!!!!
Lenette Thomsen Hej Linda og Thomas!!! :) Dejligt at høre I nyder jeres rundrejse! Hvor er jeg glad på jeres vejne! Og tillykke med endnu et legat - nøj hvor er det bare for dejligt!! Hepper på det sidste rensdyr (Og jeg er selvfølgelig med mor Olga - der må I give en lille en, hvis du vinder ;). haha). By the way, kørte lige forbi mostfabrikken i dag, og tænkte på dig og mig! ;) Glæder mig sådan til at se dig!! Savner dig Linda!! :) Stort kram fra mig, Lenette.
Anna Wittrup Hej Linda og Thomas. Tænk, at I har været ved lake Tekapo. jeg husker den som helt usædvanlig smuk. Den lille kirke har ikke nogen altertavle, kun et stort vindue ud mod søen, men det så I sikkert også. Nu er det jo ikke længe til juleaften og I ønskes en rigtig glædelig jul. Glæder os til at se jer i Vejle i januar.