Profile
Blog
Photos
Videos
Kaere alle hjemme i Danmark
Siden vi skrev sidst, er der sket en masse hos os.
Vi forlod regnfulde Westport om morgenen, og brugte hele regnvejrsdagen paa at koere til Franz Josef. En lillebitte landsby, som kun er bygget op om tusirtattraktionen; Franz Josef gletsjeren. Vi besluttede os for at overnatte indendoers i det vaade vejr, og fandt et sted kaldet 'Chateau Franz'. Vi blev indlogeret paa "Love Shag", som viste sig at vaere et gammelt skur, hvor vaeggene og loftet var betrukket med nervoest roedt velour, vinduerne var daekket med sorte gardiner med stjerner, og der var en kaempe seng med masser af puder, og paa bordet laa bogen "How to have sex in public without being noticed", saa der var rigtig skruet op for varmen!
Naeste morgen stod vi tidligt op for at komme til gletsjeren. Vejret var dog stadig noget daarligt, og vi blev lidt skuffede da man ikke kunne kome saerlig taet paa gletsjeren, og den saa noget graa og lille ud paa afstand. Derfor besluttede vi os at koere til Fox Glacier-landsbyen, hvor vi ville se Fox Gletsjeren dagen efter. Naer landsbyen ligger en soe, Lake Matheson, som er helt speciel fordi der er noget i vandet som goer vandet helt sort og blankt saa man rigtig kan se naturen spejle sig deri. Vi gik en tur ved middagstid, men der var helt skyet saa man ikke kunne se noget. Om eftermiddagen og aftenen klarede det dog op, himlen blev skyfri, og jeg, Linda besluttede sig for at gaa rundt om soeen igen. Denne gang kunne jeg se de sneklaedte bjerge i baggrunden, bl.a. Mount Cook som er NZ's hoejeste punkt. Det var utroligt flot at se bjergene spejle sig i det sorte vand! Der blev taget mange billeder (som I kan se), og billederne er ikke naer saa flotte som virkeligheden, men I kan fornemme hvordan det var.
Dagen efter tog vi til Fox Glacier. Her kunne vi komme meget taettere paa, og vejret var fint, saa det var rigtig flot at se. Isen flytter sig over land gennem mange aar, saa der var et kaempe omraede som var helt bart og goldt, hvor isen havde gaaet. Det var noget rigtig flot, spektakulaert natur. Saa koerte vi til Wanaka. En RIGTIG laekker landsby, som mange New Zealandere tager hen paa ferie for at slappe af. Landsbyen ligger ved soeen Wanaka, og vi stoppede og spiste frokost ud til en blaa soe med sneklaedte bjerge i baggrunden. Om eftermiddagen gik Thomas og jeg 2,5 time (omkring 8 km) stejlt op til Roy's Peak. Vi gik bogstaveligt talt gennem faaremarker, og havde faar og harer omkring os hele tiden. Det var noget af det haardeste men ogsaa flotteste vi har oplevet! Oppe paa toppen (ca 1500 m. hoejde) havde vi 360 graders udsigt til forskellige landskaber. Et sted var der brune, bushklaedte bjerge; et andet sted var der sneklaedte bjerge, og et tredje sted var der graesbakker og smaa landsbyer spredt ud. Himlen var skyfri, og vi var helt alene og foelte os paa toppen af verden! Da vi kom hjem haved Louise og Dennis lavet aftensmad, saa det var dejligt. Vi gik tidligt i seng den aften.
Dagen derpaa tog vi til Queenstown. Vi havde hoert saa meget godt om den, men sammenlignet men Wanaka blev vi en smule skuffede. Det er tydeligt at Queenstown er en turistby: Turister over det hele, informationsbureauer som proever at saelge diverse adrenalin-oplevelser til taarn hoeje priser er overalt! Vejret var dog godt, saa efter gaature og osen ville vi have en kold oel paa en bar. Vi havde opstillet teltene, og drengene var ved at gaa ud af deres godt skind efter en kold oel. De var saa ivrige, at Thomas bakkede bilen ind i et lille hegn saa kofangeren halvt faldt af! Det satte lidt en daemper paa iveren over oellet, men vi kom da ved i byen og hyggede os, og efter en god gang gaffa-tape paa bilen var det hele glemt (godt vi har forsikring og 0 selvrisiko).
Naeste dag besluttede Thomas og jeg at leje mountainbikes og koere lidt rundt i omraadet. Vi cyklede paa en god sti langs kysten. Her paa den sydlige del af sydoeen er der smaekfyldt med lupiner og asters overalt, saa det var rigtig flot at cykle i og duftede dejligt. Vi kom ogsaa til et rigtigt mountainbike omraade, saa vi skulle begge proeve nye udfordringer. Vi koerte i skoven op og ned at smaa stier fyldt om traeroedder og sten, og adrenalinen kom hoejt op. Det var vildt skaegt at faa noget udfordring. Det var dog ikke saa skaegt naar udfordringerne blev for svaere og vi maatte staa af og traekke cyklen. Men da det var overstaaet var vi begge glade for det og vil gerne proeve det igen. 2. soendag i advent koerte Thomas og jeg til Glenorchy, en lille by nord for Queenstown, hvor vi gik en tur langs soeer og bjerge. Vores 3-dages vandretur var desvaerre blevet aflyst fordi de lovede daarligt vejr, saa vi matte finde paa noget andet.
I mandags koerte vi saa til Dunedin. En stoerre by paa oestkysten. Da vi ankom var vejret rigtig godt, og vi gik ned til byen for at se lidt. Her blev vi overrasket af et kaempe juleparade, hvor hele byen var samlet for at se vogne med nisser og julemanden koere gennem gaderne. Der var ogsaa julekoncert og et kaempe falsk juletrae opstillet i bymidten. Det var vildt surrealistisk at opleve julestemning i hoej sol og varme!
Dagen efter tog vi paa virksomhedsbesoeg; foerst paa bryggeriet Speights hvor vi blev fortalt om bryggeriets historie samt fik oelsmagning til sidst. Derefter tog vi til Cadbury World. Cadbury er et foerende chokolademaerke hernede, og vi kom ind og saa produktionen af diverse chokolader. Vi saa ogsaa et kaempe chokolade-vandfald! 1 ton flydende chokolade blev kastet ned paa cirka 1 minut (det var nu mest for publikums skyld at de havde saadan et), men vi fik lov til at smage flydende chokolade + en masse andet chokolade. Om eftermiddagen koerte vi ud paa Otago Peninsula, og fandt et rigtigt laekkert hostel som hed Mcfarmers Backpackers. Vi boede i en hytte med tre vaerelser, som laa hoejt oppe paa en bakke med den skoenneste udsigt over vandet og de smaa halvoeer. Hytten var rigtig gammel (der var en dejlig knagende solterrasse som der kun maatte vaere 4 personer paa af gangen), men meget hyggelig, og vi blev der to naetter.
Naeste dag havde vi aftalt at moedes med min flatmate fra Wellesley, Kristine inde i Dunedin til frokost. Om morgenen ville jeg gaa en tur, og besluttede at gaa op til Lanarch Castle, New Zealands eneste slot. Der stod paa kortet det ville tage 40 min. at gaa derop. Jeg kom forpustet derop efter 2 timer efter at have travet op ad stejle veje og faaremarker! Da jeg endelig kom op til slottet, skulle man betale penge for at komme ind og se det, men jeg havde ikke min pung med. Billetkontrolloeren fik dog medlidenhed med mig (jeg maa have set meget forpustet ud), og sagde at han ville kigge den anden vej mens jeg gik hen til slottet. Jeg var dog meget tidspresset da vi skulle ind og spise frokost med Kristine, saa havde naesten ikke tid til at se slottet, som egentlig heller ikke var saa storslaaet. Jeg havde ikke flere penge paa min telefon, saa kunne ikke ringe eller skrive til nogle af de andre. Derfor besluttede jeg mig for ikke at gaa ned ad faaremarken igen, men tage den endnu laengere asfaltvej i haabet om at jeg kunne tomle hjem. Der var 10 km hjem og jeg havde 40, saa var rimelig presset. Endelig kom der en bil i den rigtige retning, jeg stak tommelfingeren ud, og de samlede mig op og koerte mig hjem til hostelet. Saa var der endda tid til et bad inden forkosten, saa jeg var rigtig lettet. Det var rigtig dejligt at moedes med Kristien igen, og fortaelle hinanden om vores eventyr. Vi aftalte at vi ville leje cykler naeste dag og koere rundt paa Otago sammen.
Derfor har Thomas, Kristine og jeg brugt dagen i dag paa at cykle rundt paa Otago Peninsula. Foerst cyklede vi op til spidsen, hvor der var et albatroscenter. Desvaerre saa vi ingen albatrosser ud over de udstoppede i centret, men til gengaeld saa vi en masse saeler paa klipper laengere nede ved kysten. Derefter cyklede vi videre til en oede strand, hvor man kunne se soeloever og pingviner. Vi gik paa stranden og kiggede rigtig meget, og pludselig laa der en soeloeve lige ved siden af os. Vi spiste ogsaa frokost i klitterne og haabede paa der ville komme pingviner, men det gjorde der nu ikke. Senere fandt vi ud af, at for mange turister har vaeret med til at skraemme pingivnerne vaek, saa der er stoerst chance for at se dem i de meget tidlige morgentimer. Vi cyklede omkring 45 km i bakket terraen, saa vi er noget traette i benene nu. Thomas er dog ude at fiske med Dennis, noget som de hygger sig utroligt meget med, saa derfor blev der tid til et langt blogindlaeg denne gang.
Nu er klokken 21.30 onsdag d. 7. december og efter en lang dag er det snart paa tide at gaa i seng. Vi har ikke nogle klare planer for de naeste par dage, ud over at vi skal til Lake Tekapo som ligger ved Mount Cook, og Louise og Dennis skal flyve fra Christchurch d. 18. december.
Haaber I alle har det godt derhjemme! Vi er begyndt at savne jer.
Mange knus og tanker herfra
- comments