Profile
Blog
Photos
Videos
Efter nogle hyggeligt dage i Townsville hvor vi har vænnet os til det Australske klima, tidszone og prisleje har vi nu haft nogle rigtig gode, lækre og oplevelsesrige dage ved Whitsunday Islands. Her er bare nydt de smukke landskab med øer, hvide sandstrande og flot turkisblåt hav. Vi tog en dagstur ud til Great Barrierer Reef - verdens største koralhav. Imponerende oplevelse. Efter en meget ubehagelig og gyngende sejltur, hvor en stor del af færgens passagerer brækkede sig, nåede vi ud til det mere stille rev. Her brugte vi flere timer på at snorkle rundt og nyde synet af de mange farvestrålende fisk og koraller. Så bl.a. søde Nemo-fisk og svømmede med an havskildpadde. Det er imponerende sådan en liv der er under vandet!
Dagen efter fik vi rigtig at mærke at det er regntid. Det regnede simpelthen hele dagen! Heldigvis fik vi udsat vores dagstur til Hamilton Island - en rigtig luksus ø! Der tog vi så hen i går, lørdag. Vejret var heldigvis med os og solen skinnede og gjorde bare naturen endnu flottere! Den tur vi var på indebar at man bare måtte tage rundt og bruge alle pools på øen og inkluderede fri shuttle bus! Det var helt overdreven luksus med flotte hoteller og 6 forskellige pools mm. Jeg startede med at tage en vandretur op til det højeste punkt. Det tog et par timer, men var mega fedt, udfordrende og hårdt! Hold da op hvor man svedte, men sikke en udsigt der ventede mig. Simpelthen bare imponerende flot!! Hen på eftermiddagen tog Mette og jeg på pool-crawl: vi skulle rundt og prøve alle de forskellige lækre pools af. Man følte sig jo helt fin på den! Vi tænkte godt nok at man måtte være meget rig og fin for at tage på ferie her!
Men så ændrer stemningen sig også lige: Efter en fantastisk lækker dag finder vi ud af at den sidste færge til fastlandet er sejlet og at vi er strandet på øen!! NEJ NEJ NEJ hvor føler vi os dumme!!! Vi prøvede alle mulige tænkelige løsninger, men på trods af mange folks hjælpsomhed og forsøgen på at finde nogle der skulle til fastlandet, lykkedes det ikke og det endte med at vi måtte booke os ind på et hotelværelse natten over og tage morgenfærgen hjem! Øv så dum man kan være!!! Heldigvis var det jo ikke en af os der var sket noget med, og vi måtte bare betale os fra det - men det var også en dyr fornøjelse: knap 1400 kr for et dobbeltværelse, og det var endda det billigste, på 2. Etage (ud af 19.). Til gengæld fik vi så også et kæmpe værelse med 2 dobbeltsenge! Så har vi også prøvet at bo på luksushotel!
Næste morgen tog vi den første færge - og kom i MEGET god tid for ikke at misse den også! Vi var nemlig blevet lovet et lift af nogle drenge vi boede på hostel med. Så efter vi kom tilbage, tjekkede vi ud og kørte mod Rockhampton, ca 6 timers kørsel, ud af lige vej, uden det store beboelse. Desværre heller ingen kængurer, kun de døde der ligger langs vejen! Det var sjovt og nemt at kunne få et lift med dem, og at en masse australsk landskab som man forestiller sig det. Nu sidder vi i lufthavnen og skal tilbage til Sydney hvor en spændende hverdag på sygehuset går os i møde!
- comments