Profile
Blog
Photos
Videos
Lene´s Rejseblog
Så er rejsen til Australien kommet godt i gang! Vi havde en fantastisk start. Selvom der en meget lang rejsetid herned, så gik alt bare godt og med vældig luksus og betjening på alle flyvninger, så humøret var højt hele rejsen igennem. Mette og jeg to afsted fredag kl. 17.00 fra Billund hvor Mor var så sød at køre mig ned. Første flyvning var med British Airways til Manchester, i et lille fly med kun ca. 20 pladser! Selv på denne lille flyvning, næsten som i et privatfly, blev der både serveret mad og diverse drikkevarer - det kunne mærkes det ikke var Ryan Air! Næste flyvning var 7 timer, til Abu Dhabi, i et stort fly som kun blev ca 1/3 fyldt. Så her var plads til at slænge sig på flere sæder - nærmest bedre en 1. Klasse! Herefter havde vi 14 timer til Sydney! Det er lang tid at sidde i et fly! Havde heldigvis vinduesplads, og jeg kan sagtens få en masse tid til at gå med at kigge ud over alt det utrolige af jorden man får set foroven. Fløj ind over noget utroligt landskab jeg aldrig har set lignende, golde sletter og ørken. Fascinerende.
Landede i Sydney kl 8.20 mandag morgen, og det gik meget lettere end forventet uden det store gennemtjek af alt som vi var blevet forberedt på. Duane stod klar til at hente os og han kørte os til vores Nurses Accommodation midt i Callan Park. Her er bare så dejligt. Værelserne er meget simple, men omgivelserne er bare skønne. Nogle få hunderede meter gennem parken ligger vandet - hvor er det lækkert!
Mandag tog vi en taxa tilbage til lufthavnen og fløj til Townsville hvor vi nu har været et par dage. En hyggelig by ud til kysten med flot sandstrand og øer ud for kysten. Her har vi nydt sommeren, slentret langs strandpromenaden, og mandag aften gik vi op på Castle hill med udsigt ud over hele byen. Flot! I dag er vi blevet godt solskoldet efter vi har været på mountainbiketur rundt på Magnificent Island. Det har ellers bare været en rigtig regndag, hvor vi alligevel valgte at leje mountainbikes. Efter regnvejrsbadning var min cykel punkteret og solcremen skyllet af. Nedtur. Cykel-udlejeren kom så med en ny cykel, og så ville han da også gerne køre os op ad bjerget, for det troede han godt nok ikke vi kunne klare. Ha, der undervurderede han os nok lige (man er vist ikke helt så vant til at cykle i Australien som Danmark), men det er godt nok skønt at blive kørt op ad de stejle veje. Vi fortsatte med en vandretur, hvor vi så en KOALA! Den sødeste lille koalabjørn sad i træet og lod sig gerne fotografere i alle vinkler - de er meget langsomme dyr. Hvor var det fantastisk!!
Vi har det rigtig godt, oplever og slapper af. Lækkert! Alting er meget dyrt, både mad, transport og aktiviteter, så det skal man lige vende sig til, når sidst vi rejste var i Asien hvor alting koster intet!!
I morgen tager vi videre sydpå til Whitsundays Island hvor vi forhåbentlig skal snorkle og rigtig opleve Great Barrierer Reef!
Håber I har det rigtig godt derhjemme.
Stort knus Lene
- comments