Profile
Blog
Photos
Videos
De sidste par dage har staaet i naturens tegn! Soendag morgen blev Janni og jeg hentet i Kanyakoo af Joshua, som skulle vaere vores privatchauffoer de naeste par dage. Janni skulle sige farvel til landsbyen, jeg var glad for det ikke var mig!
Vi smuttede lige forbi aekvatorskiltet, man skal jo kunne sige derhjemme at man har vaeret der! Aekvator gaar tvaers gennem Kenya, og et eller andet sted mellem Maseno og Kisumu donerede Lions Club i 70'erne et skilt, saa man praecist kan se hvor det er. Vi var lige ved at fortryde, at vi havde bedt Joshua om at koere derud. Vejen, eller hvad man nu vil kalde den, er mildest talt forfaerdelig. Hul efter hul efter hul, ikke en eneste jaevn straekning. Naa, men vi naaede frem, og fik set stedet. Det er to aar siden jeg sidst har vaeret der, og siden da har de lavet en gavebod. De kan jo lige sa godt tjene penge paa alle turisterne!
Vi koerte til Kisumu, og handlede ind. Vi havde faaet at vide, at vi selv skulle lave mad det sted vi skulle bo i Nakuru. Vi vidste ikke lige hvor gode faciliteterne var, og hvor friske vi ville vaere paa at lave mad efter at have vaeret paa safari en hel dag. Saa vi koebte ind til sandwiches, det var ogsaa lidt dansk! Taenk sig, ost og koedpaalaeg er lige saa dyrt hernede som det er derhjemme, saa hvem har penge til at koebe det hernede......?
Vi kom afsted, og var i Nakuru over middag, og vi koerte direkte ud i parken. Jeg var i den samme park for to aar siden, men det var dejligt at vaere tilbage. Vi koerte op til et udsigtssted, hvor der er en rigtig flot udsigt over Lake Nakuru. Den er kendt som bavianklippen, og ikke uden grund! Der var bavianer overalt. Janni og jeg fik lige Joshua til at bekraefte at de ikke var farlige, og saa steg han ud af bilen. Janni og jeg var lidt mere betaenkelige, og skulle lige bruge et par sekunder paa at finde ud af hvordan vi skulle gribe det hele an. Vilde dyr og wazungu, det er ikke en god kombi. Jeg fik oeje paa en kaempe bavian der var langt vaek. Jeg vendte mig lige om for at sige noget til Janni, og da jeg ville til at stige ud af bilen, sprang det der kaempe monster ind i bilen, huggede vores ene pose med mad og stak af!
Jeg gik totalt i panik og Janni og jeg kiggede vist bare paa hinanden og skreg. Det har vaeret et fantastisk syn.... Foer vi vidste af det, var der en anden bavian paa vej ind ad den ene fordoer. Janni skyndte sig at rulle vinduet op og lukke og laase alle doere. Saa satte den sig paa forruden og gloede paa os. Og vi kunne hoere hvordan alle de andre gaester paa klippen var ved at kvaeles af grin..... Joshua kom og jagede bavianerne vaek, og lokkede os udenfor. "Mzungu, are you afraid of the baboon? What are you going to eat tonight? It took your food! Mzungu! Are you scared! hahahahahaha". Det var altsaa bare ikke saerligt sjovt i det oejeblik! En ranger (dem der arbejder i parken) have jagtet den store bavian, som havde stjaalet vores Blue Band (margarine i en plasticboette). Den havde bidt i laaget og stukket sine grimme fingre i margarinen. Jeg tager den nu tomme boette med hjem som evigt minde om hvor forfaerdelige bavianer faktisk er. Vi ville gerne hurtigt videre, og saa forsoegte vi at goere status over hvad vi havde tilbage. 2 liter cola, en pose salatblade og en halv-spist margarine var det foerste vi konstaterede at vi havde. Jeg troede vi havde mistet alt andet, men Janni hev pludselig ost og koedpaalaeg frem. Hurra! Men havde vi stadig begge vores pakker broed? Sandwich uden broed er lidt svaert. Vi fandt den ene pakke, og saa havde vi ogsaa en pose chips. Og det skulle tre mennesker, inklusiv en fuldvoksen kenyansk mand (de kan virkelig spise!) leve af i et helt doegn....... Okay, vi maa tage det som det kommer. Da det naermede sig aften tror jeg dog Joshua gik lidt i panik over maden. Isaer fordi han havde regnet med at Janni og jeg ville kokkerere et rigtigt kenyansk maaltid med ugali, sukuma wiki og fisk, ikke kedelige danske sandwiches.. Saa han snakkede med en ranger, som gav os 30 minutter til at koere ud af parken, finde mad, og komme tilbage. Vi fandt pomfritter, stegt koed og masser af groentsager, og saa var alle glade!
Naa, al det madhysteri tog en del af vores opmaerksomhed. Vi noed dog turen rundt i parken. Nakuru har ikke alle de 'kendte' dyr, men vi saa hvad der var. Giraffer, zebraer, naesehorn, boefler, gazeller, flamingoer, og alt muligt andet. Et sted var der flere biler samlet, og det er ofte tegn paa at der er loever. Vi kiggede og kiggede, men kunne virkelig ingenting se. Jeg zoomede med mit kamera og kiggede i den retning guiden pegede - og saa saa jeg to loever i et trae MEGET LANGT VAEK. Naa, men vi var saadan set heldige overhovedet at se dem.
Vores camp laa midt i det hele. Vi sov i et rigtigt hus med en rigtig seng og alt muligt - midt ude paa savannen. Det var fyldt af bavianer, zebraer og boefler, og om natten skulle der ogsaa vaere loever, men vi var saa traette at vi sov fra det hele! Naeste morgen koerte vi rundt i parken et par timer, og saa videre mod Naivasha, hvor vi skulle besoege Hell's Gate. Vi vidste at det var et krater man kunne kravle i, og saa vidste vi ikke saa meget andet, vi havde bare sagt ja, for vi kunne da lige saa godt proeve det. Vi koerte igennem et meget stort landskab med dyr og kaempe klipper, og kom endelig til et sted med masser af wazungu. Vi fik en masai-guide, som ville tage os med rundt. Vi valgte en to-timers tur, for det kunne vi da sagtens klare................... Inden for de foerste fem minutter havde vi fortrudt! Vi kunne simpelthen ikke forestille os at vi nogensinde skulle komme hverken frem og tilbage, og slet ikke at vi kunne gaa rundt i to timer uden at komme doeden naer mindst 7 gange. Masaien tog det stille og roligt, og hjalp os rundt. Janni er lillebitte med korte ben og jeg er stor med alt for lange ben og en ikke-saerlig-fleksibel krop. Saa vi skulle kravle rundt paa stejle klipper, det har virkelig vaeret et syn. Proev at google Hell's Gate Naivasha, saa ved I hvad jeg snakker om! Nogle steder kunne vi ikke gaa, fordi der var en kaempe mudderpoele. Dog var der sten, saa jeg vadede jo bare ud, indtil vores masai greb mig, og hev mig tilbage paa land. Stenene var bare "flydesten". "Mudderpoelen" var 25 fod dyb. Bum bum, jeg tror bare jeg kravler paa klipper i stedet for.......
Janni har det med at blive ret irriteret paa mig. Jeg stiller dumme spoergsmaal paa ubelejlige tidspunkter. Eksempelvis spoerger jeg om der er farlige slanger i omraadet, mens vi gaar i en meget smal klippespalte med mange meter til toppen. Jaja siger masaien, der er baade pytoner og kobraer og mambaer. Jamen har du set nogen?? Jaja, de falder tit ned i hovedet paa folk. GODT SAA. Tror Janni kunne have slaaet mig ihjel.... Maaske var det endnu vaerre da jeg spurgte om der var andre farlige dyr? Ja, der var da mange leoparder.. Naa, men de var vel bange for mennesker? Nej, de kunne godt nogle gange angribe. Hvad gjorde man saa? Ja saa kunne man ikke goere saa meget, bare haabe den ikke var sulten... Og han jokede ikke engang... Mens vi gik, saa jeg en trappe og et skilt, hvor der stod noedudgang. Hvorfor var der dog en noedudgang? Det var fordi der sommetider kom enorme vandmasser igennem krateret, og saa var det godt at man kunne slippe vaek, fortalte han! Masaien viste os et sted hvor der kom vand ud af klippen. Det var kogende varmt. Det er fordi Hell's Gate er en gammel vulkan, der stadig var aktiv. Saa vi kunne altsaa ogsaa blive begravet i lava, hvis vi var uheldige! Da Janni og jeg endelig kom ud af helvede, var vi meget glade for at vaere i live, for der havde vaeret overraskende mange chancer for at doe!!!
Vi koerte tilbage til Naivasha, og Janni blev sendt med en bus til Nairobi, helt alene. Vi havde vaeret sammen hver dag i praecis en maaned og skulle nu skilles Det var underligt! Jeg var lidt misundelig paa at Janni skulle hjem til rugbroed, varmt vand og elektricitet. MEN jeg var alligevel glad for at jeg skulle vaere her en maaned endnu.
Vi havde i oevrigt moedtes med Peter i Naivasha,og nu koerte vores lille trio videre til Narok. Joshua og Peter fik ugali og dejlig ojuri (indvolde kogt med chili), og da de opdagede at jeg ikke rigtig spiste, fik de fat i kylling og ris!
Naeste dag koerte vi mod Masai Mara! Det er jeg blevet opfordret til saa mane gange, saa jeg taenkte at nu maatte jeg hellere goere det. Og det var alle pengene vaerd! Vi koerte rundt hele tirsdag, og vi saa det hele. I Nakuru havde Janni og jeg syntes vi var heldige, fordi vi saa loever paa 50 meters afstand. Her saa jeg loever paa 1 meters afstand. Alle dyr man overhovedet kan forestille sig, var i Masai Mara. Peter er en ren ekspert i safari'er, baade fordi han har vaeret paa safari en million gange, men ogsaa fordi han arbejde i et rejsebureau. Vi saa en masse fly, og jeg taenkte at der da ikke var nogen lufthavn i naerheden. Nae, det var der heller ikke, men der var en landingsbane, midt ude paa savannen! Det var for de rige folk, der ikke gad at koere helt til Mara (der er ca. 2 timer fra hovedvejen) paa daarlige veje. Hvad de ikke ved er, at vejene i Mara er forfaerdelige. Ikke spor bedre end hovedvejene. Hvad goer man saa? Ja saa lejer de da bare en gigantisk firhjulstraekker til 50.000 KSH om dagen (3500 kr.). Eller leje en luftballon for 400 dollars I TIMEN. Jeg var nu glad for vores bil, selvom den ikke laa i den prisklasse! De forskellige guider er gode til at kommunikere med hinanden, saa gaesterne faar saa mange dyr at se som muligt. Men Peter er nu god til at spotte ting uden andres hjaelp. Han snakkede en masse i telefon, men sommetider prikkede han lige Joshua paa skulderen og bad ham om at bakke. Saa faerdiggjorde han sit opkald, og Joshua og jeg, som ingeting opdager, ventede spaendt paa at hoere hvad han havde set. Paa et tidspunkt pegede han bare paa et trae, og jeg taenkte... Ja... Det er et flot trae.. Men??? Saa havde han set at der hang en doed antilope deroppe! Vi koerer med 50 km i timen, han snakker i telefon og alligevel opdager han doede antiloper i traeer. Det var sandsynligvis en leopard, der havde slaebt den derop, og gemt den til bedre tider. Vi taenkte at det nok var det taetteste vi vile komme paa en leopard.
Senere bad han igen Joshua om at koere tilbage, og det eneste jeg kunne se, var topi'er og gazeller paa en tom slette. Dem havde vi allerede set mange af, saa hvad saa?? Der laa da en loeve paa lur bag en sten! Vi standsede, og gloede paa den i en halv time. Den sneg sig lige saa stille frem, og vi troede virkelig den snart ville angribe. Det endte med at dyrene stak af, inden der skete noget, aergerligt!
Da det var ved at blive moerkt, koerte vi hjemad, og var tilfredse med hvad vi havde set i loebet af dagen. The big 4 og en loeve paa jagt, det var ret godt gaaet! Pludselig peger Peter paa et dyr, og beder Joshua om at saenke farten. Hvad er det? En hyaene? En vild hund? En sjakal? NEJ det er da en leopard! En vaskeaegte leopard lige ved siden af vores bil. Med tilhoerende unge! Det var simpelthen utroligt, man ser aldrig leoparder. Vi gloede paa den i lang tid, den var virkelig lige ved siden af vores bil. Man kunne sikkert have roert den - hvis man turde. Den kom liiiiige taet nok paa, jeg blev simpelthen noedt til at lukke vinduet, jeg havde faaet nok oplevelser med dyr, der hoppede ind i min bil.... Saa taenker man, du tog sikkert en masse billeder. Nej det gjorde jeg da ikke, for jeg har for det foerste smidt mit ene memorycard vaek, saa mit kamera var fuld, og for det andet var begge batterier doede. Saa jeg fik et enkelt billede af leoparden i vejkanten. Men anyways, saadane oejeblikke behoever man ikke billeder for at huske! Vi lod leoparden gaa hjem med sin unge, og vi var totalt oppe at koere. The big 5 paa 2 dage! Da vi fortalte det til de ansatte paa vores lodge var de bare saadan "woooooow, I er virkelig heldige! Folk kan vaere her en uge uden at se skygge af en leopard". Saa ja,vi var virkelig tilfredse. Vi boede i oevrigt et rigtig dejligt sted. Uden for selve parken, men alligevel paa savannen med traeer og dyr og alt muligt. Lodgen var ejet af en tysker, der kun havde masai'er ansat. Jeg har aldrig rigtig snakket med en masai foer nu, og de var virkelig flinke. Oprigtigt hoeflige og interesserede. Dejligt folk. Dagen efter var vi rundt i omraadet og besoegte en masailandsby. Jeg var lidt i tvivl om jeg egentlig havde lyst, men jeg taenkte at jeg lige saa godt kunne goere det..Men jeg foelte mig godt nok malplaceret!!! Man bliver taget vaeldig godt imod, og bliver forklaret hvad der skal ske. Foerst danser krigerne en vaeldig fin dans, og saa kommer kvinderne og danser. Saa bliver man vist rundt i landsbyen og fortalt om deres traditioner, saa skal man koebe nogle souvenirs, og saa viser de hvordan de kan lave ild uden taendstikker. Hej hvide turist! Jeg er glad for at jeg i det mindste havde Joshua og Peter med. Men det var rigtig spaendende, og masai'erne er meget anderledes end luo'erne. Hos masaierne goer kvinderne alt arbejdet. De passer boern, laver mad, bygger huse, malker koeer, og narh ja, de bliver da ogsaa lige omskaaret naar de er 10 aar gamle! Maendene passer kvaeget om dagen, og slaar farlige dyr ihjel. Jeg proevede at bringe omskaaring op, men det emne broed de sig ikke om at snakke om med mzungu. Men de var virkelig flinke og fortalte alle mulige ting. De gav os friskmalket komaelk, det smagte virkelig godt! Det var dog ikke blandet med blod, som masaierne ellers har for vane at goere. Da vi skulle til at gaa hjem igen, spurgte Peter en af maendene om han ikke kunne faa noget tobak, og det kunne jeg ikke forstaa, for han ryger da ikke. De flaekkede af grin,og gav ham noget pulver. Om jeg ikke ville proeve? aaaah..... saa lad gaa. Vi noes hele vejen hjem, jeg ved virkelig ikke hvad det var. Men det gjorde hjernen og sindet klart! Saa hvis I en dag skulle komme forbi en masailandsby (bare ved et tilfaelde, ikk!), saa spoerg om de har tobak!
Dagen efter koerte vi tilbage til Kisumu. Peter skulle arbejde paa sit kontor, og jeg fik mit haar ordnet hos en frisoer. Sikke en kontrast, vi kommer fra en savanne, hvor vi har gloet paa leoparder, og snakket med masai'er, der bor i huse lavet af komoeg, og saa tager vi til byen og er meget civiliserede. Men saadan er Kenya, det er et land fuld af kontraster. Jeg elsker det :)
- comments