Profile
Blog
Photos
Videos
Projekt COVI
Her kommer en mere uddybende beskrivelse af hvad vi egentlig gaar og laver paa vores frivillige arbejde her i Quito.
COVI er et projekt der hjaelper boern fra gaden med at faa en stabil hverdag uden stoffer, alcohol, vold og ellers bare holde sig indenfor lovens rammer. Boernene bliver I mange tilfaelde hentet ind fra gaden, men foraeldrene har ogsaa mulighed for selv at komme til institutionen for at aflevere deres boern - og det er der faktisk rigtig mange der goer brug af.
Tro er en stor del af hverdagen paa COVI, da projektet er stoettet af kirken. Derfor er det vigtigt at boernene laerer om troen og kaerligheden til Gud, som samtidig er et fast holdepunkt I deres liv. Baade I form af biblelaesning, bordboen og ugentlige besoeg af en repraesentant fra kirken, der har til opgave at laere dem om de basale ting fra Biblen, vedligeholder og udvikler boernene troen paa Gud. Udover stoette fra kirken er projektet ogsaa stoettet af staten og andre private fonder.
COVI hjaelper boern i alle aldre. Om morgen er det de smaa fra alderen 6-11 aar, der opholder sig paa instututionen inden de skal i skole omkring kl.13. Om eftermiddagen er det de stoerre boern der bruger tiden paa COVI til enten lektier eller bare almindelig hygge, som vi kender det fra danske fritidshjem. Vi har af praktiske grunde (sprog, kommunikation og tid), valgt at arbejde med de mindre boern om formiddagen . Vi moeder hver dag kl.10.30 og naar vi kommer er boernene oftest i gang med at lege rundt omkring. Vores opgave er at hjaelpe, samt underholde boernene, naar der er behov for det. Mange af boernene kommer fra et hjem, hvor foraeldrene arbejder fra tidlig morgen til sen aften og har derfor ikke tid og overskud til at give boernene den opmaerksomhed og omsorg de behoever. Det betyder at mange basale behov ikke bliver daekket i det omfang som de burde. Det maaltid boernene faar paa COVI, er i manges tilfaelde dagens eneste. Selvom der hver dag er mad nok til alle, sidder de alligevel med deres store hundeoejne og naermest tigger efter at faa en potion mad. I starten var det et forfaerdeligt syn, men nu er det bare blevet en del af rutinen og aldrig ét barn er gaaet derfra med maven tom, det soerger Madmor Maria for. Efter opvask og almindelig oprydning, er alle boernene taget i skole og vi kan holde resten af dagen fri.
At projektet goer en forskel, er flere af boernene gode eksempler paa. En lille solstraalehistorie handler om den nu 16-aarig Marcelo. Han blev i en tidlig alder fundet paa gaden efter at have klaret sig selv, da han er foraeldreloes. Marcelo levede af at stjaele og undeholde folk paa gaden i form af at jonglere, men de faa penge han hver dag ´tjente´, brugte han paa stoffer og alkohol, hvilket resulterede i et misbrug i en alt for tidlig alder. Efter at han begyndte at komme paa COVI, forandrede hans hver dag sig hurtig til det positive og i dag gaar han uden tvivl en lys fremtid i moede takket vaere Tamarita, der er leder paa projektet. Marcelo bor os Tamarita og har derfo flere ting han hjaelper hende med. Derudover fungerer Marcelo naermest som en storebror for alle de andre boern, der virkelig har respekt for ham - og det kan sommetider vaere en stor hjaelp for os frivillige, der har lidt svaerere ved at udtrykke det spanske. Marcelo er forbillede for de andre boern og et godt eksempel paa hvad COVI staar for, samt hvordan projektet i den grad kan forandre boerns liv til det bedre
- comments