Profile
Blog
Photos
Videos
Så fik vi overstået vores lyn-visit til Chile, som ikke gav det helt vilde på opleveren, men vi fik da et lille indblik i landet og hvad det har at byde på.
Efter en rigtig god tur til Uyuni, måtte vi sige farvel til resten af gruppen og hoppe i en minibus til San Pedro de Atacama som ligger 43 km fra den boliviansk-chilenske grænse. Allerede ti minutter efter vi havde sat os i bussen og begyndt den korte tur vestpå måtte vi erkænde at Chiles transportsystem allerede på nuværende tidspunkt havde flere pluspoint på kontoen end Bolivias. Vi havde på 5 minutter set vejskilte, nødspor, kun kørt på asfalterede veje og tro det eller ej - chaufføren blinkede både ind og ud når han overhalede. Efter to uger i Bolivia var alt dette en helt ny oplevelse for os, og gav os samtidig det indtryk at tingene bare fungerede i Chile.
Da vi steg af bussen i San Pedro de Atacama blev vi straks overfaldet af ivrige turist-fiskere fra byens forskellige hostels, som hver især selvfølgelig påstod at netop deres hostel var det bedste, billigste og nærmeste. Da vi ikke på forhånd havde udset os noget sted at bo, så vi lidt på de forskellige tilbud inden vi bestemte os. Valget blev et lille hyggeligt sted med eget køkken og en hyggelig gård med hængekøjer. Så kunne vi da lige tage en lille slapper...
Da Leas trang til kombinationen af sol og vand efterhånden var blevet en besættelse, prøvede vi at høre os ad om det var muligt at finde et sådant sted i denne lille by. Til vores store glæde fandt vi ud af at der på en campingplads lidt udenfor byen fandtes en swimmingpool. Vi pakkede nogle ting og begav os afsted. Stedet var ganske tomt og ejeren, som gik og ordnede sin mark, så da også ret så overrasket ud da vi kom. Vi havde hele området for os selv, og nød at vi bare kunne flade ud og få givet lidt farve til den hud som efterhånden var begyndt at blegne lidt efter lang tid uden sol og strand.
Dagen efter stod den på miniudflugt til "Måne-dalen", hvor vi skulle se lidt forskellige ting: "Dødens dal", en lille bitte saltmine, et gammelt hus af salt, diverse klipper, sjove landskaber og fascinerende store sandbunker. Som navnet antyder kunne dette ørkenområde visse steder sammenlignes med et månelandskab, vi så dog hverken rummænd, astronauter eller amerikanske flag plantede i den tørre jord. Hvad vi derimod så var en flot solnedgang som oplyste hele himlen i en lilla/lyserød farve, inden vi igen vendte snuderne tilbage til San Pedro de Atacama.
Dermed nåede vi lige at snuse til Chile som gav et godt førstehåndsindtryk, og vi kunne da godt have ønsket at se lidt mere af landet. Vi har dog masser af andre eventyr på prpgrammet. Nu går turen til Salta i Argentina...
- comments