Profile
Blog
Photos
Videos
Saa blev det endelig tid til at besoege Galapagos-oeerne!
Efter lidt boevl med vores hotel i Quito, kom vi endelig afsted mod Baltra, hvor vi blev moedt af en mur af varm luft da vi steg ud af flyet. Ikke vaerst, og vejret denne uge stod da mere eller mindre ogsaa kun paa blaa himmel og 30 grader. Baaden som vi skulle bo paa de foelgende dage, var super fin - og havde heldigvis god aircondition hvilket var ganske behageligt, naar man havde bagt i solen hele dagen. Vi blev paa baaden moedt af en god gang spaghetti bolognese, og allerede her blev vi enige om at det nok skulle blive en god uge.
Foerste udflugt gik til Darwins forskningscenter paa Santa Cruz, og da vi gik i land stod vi pludselig ansigt til ansigt med smukke og enorme krabber samt kulsorte leguaner i massevis. De var overalt, og man skulle se sig for hvor man gik, saa man ikke risikerede pludseligt at traede paa en af dem. Baadene i havnen hvor vi lagde til, laa der en eller flere soeloever paa stort set hver eneste lille fiskerbaad omkring os. Uforventet, men ganske sjovt. Paa Darwincenteret saa vi blandt andet hvordan de opfostrede og beskyttede babyskildpadder, fra de ikke var stoerre end en haandfuld og til de vejede halvandet hundrede kilo. Enorme og ganske imponerende dyr, som lod os komme helt taet paa. En af de mange truede skildpadder var skildpadden "Ensomme George", som er det sidste levende eksmeplar af sin art. Det siger lidt om, i hvilken grad hvor truede mange af de nuvaerende dyrearter paa Galapagos er.
Hver dag tog vi paa to ture ud til oeerne, en om morgenen og en om eftermiddagen, hvor vi udforskede baade flora, fauna og det laekre hav. Vi snorklede flere gange, og saa ting vi aldrig havde forventet at se. Hvem havde troet at vi pludselig svoemmede faa meter fra kaempe havskildpadder, flotte soeloever, storre rokker og tusindvis af farvefulde fisk. Naa ja, saa var der jo ogsaa lige hajerne! Det er en ganske speciel foelelse det gaar igennem kroppen, naar man opdager, at der faa meter vaek svoemmer en haandfuld meterlange hajer. Vi kom dog alle levende igennem det.
Paa Floreana besoegte vi foerst et ganske specielt posthus, som fungerer saaledes at man smider brevet i den opsatte toende, hvorefter de naeste besoegende ser om der skulle vaere post til nogen naer deres hjemegn. I saa fald tager man posten med sig, da det er tradition at overbringe den i haanden! Vi smed et par kort i toenden og fandt nogle stykker der skulle med retur til Danmark. Herefter satte vi snuden mod en gammel underjordisk lavatunnel, og vi var derfor udstyret med pandelamper. Dog var det stadig ikke helt uproblematisk at kravle ned af de stejle trin/klipper. Grotten var dejlig koelig! Vores guide Willo fortalte os, at hvis vi havde lyst, kunne vi bade for enden af tunnelen, og selvom vandet var iskoldt skulle det da ikke vaere en forhindring. Puha, koldt var det, men det var tiltraengt med lidt afkoelning efter en lang dag i solen.
At oerne har et spektakulaert dyreliv, har vi allerede naevnt, men mange af de andre oplevelser var ligesaa uforglemmelige. Paa oeen Espanola saa vi den mest fantastiske strand nogensinde, med det fineste kridhvide sand, klareste tyrkise hav og langs strandkanten laa hundrede af soeloever. Sikke et syn. Vi badede med soeloeverne i vandkanten, og de lod til at nyde selskabet lige saa meget som vi gjorde.
At skrive alle de indtryk ned som vi fik, er mildest talt umuligt. Galapagos skal opleves paa egen haand, men billederne giver vist et meget godt indblik i vores oplevelser fra oeerne. En uvirkelig og uforglemmelig oplevelse, som vi varmt vil anbefale til alle. Et stort farvel til skildpadderne, flamingoerne, leguanerne og alt hvad Galaagos eller boed os.
Naeste stop Lima..
- comments