Profile
Blog
Photos
Videos
Saa blev det endelig weekend igen! Og weekend = Nye oplevelser, nye steder.
Denne gang gik turen til Mindo, som ligger lidt over 2 timers koersel fra Quito. Selve koereturen dertil var en oplevelse i sig selv. Vi har aldrig set natur saa frodigt, som i omraadet omkring Mindo. Saa efter at have indlogeret os og overnattet paa et hyggeligt hostel, var det derfor logisk at tage ud og nyde den smukke natur.
Loerdagens foerste udflugt gik til en naerliggende skov (ogsaa kaldt en taageskov, pga. de altid lavtliggende skyer), hvor vi rigtig skulle paa opdagelse, og det viste sig at blive endnu en uforglemmelig oplevelse. Inden vi rigtigkunne komme igang med vandreturen rundt i skoven, skulle vi med en noget tvivlsom kabelbane over en enorm dal. Det var ganske flot at se dalen og skoven herfra, og allerede dér var stilen for dagen ligesom lagt.
Efter en ordenlig vandretur rundt i den groenne og frodige skov, kom vi til det foerste af de seks vandfald, hvor der ventede en lille overraskelse - Kolibrier, som floej lige for naesen af os med lynets hast og den velkendte summen. Vi kom straks paa en ganske umulig oplevelse, da vi selvfoelgelig skulle forsoege at fotografere de smaa fugle. Efter utallige forsoeg lykkedes det dog at faa et par (forholdsvist) tydelige billeder af fuglene.
Vamos! Vi satte snuderne mod de andre vandfald, og det ene var smukkere end det andet. Billederne taler vist helt for sig selv. For foden af et af de mindre vandfald, var vandet forholdvist roligt, saa her fik vi foedderne dyppet lidt og nydt den rolige natur, og stilheden blev kun brudt af flodens rindende vand, og de tordnende vandfald.
Da vi efter en ordenlig gaatur, som idag har efterladt os med oemme benmuskler, tog vi for en stund tilbage til byen for at spise frokost, inden vi vendte tilbage til skoven mod nye eventyr. Denne gang var gaaturen lidt mere menneskelig, og efter 20 minutters tid, var vi ved floden hvor vi efterfoelgende tog en dukkert. Helt automatisk blev det en kort fornoejelse, da vandet var isende koldt - men en oplevelse var det. Vi undlod dog at proeve det frie udspring og vandrutsjebanen, da der 200 meter laengere nede af floden var livsfarlig stroem, klippesten og naa ja, et 30 meters sindsygt vandfald.
Soendag havde vi helt andre planer, da vi efterhaanden havde faaet stillet vores vandfalds-sult. Efter en laekker morgenmad satte vi kursen mod hvad vi troede var en naerliggende sommerfuglepark, men viste sig at ligge en uendelig lang gaatur vaek fra byen. Eller saadan foeltes det hvertfald da vi gik der under den bagende sol. Da vi endelig ankom til stedet, skiftede humoeret dog til det bedre. Et ganske eksotisk lille sted, hvor utallige sommerfugle floej frit rundt omkring os. Sommerfuglene fandtes i former og farver som vi aldrig havde forestillet os, og vi var derfor ganske imponerede over det lille paradis.
Efter at have faaet fortalt at der soendag ikke var flere ledige pladser paa nogen af dagens busser til Quito, opstod der en smule panik. Vi var dog saa heldige at komme med alligevel. Dog med det lille minus at vi ikke fik en siddeplads. Til jeres information er 2,5 timer lang tid at staa op i en bus, i hvad der foeltes som 800 graders varme. Resten af soendagen slappede vi af, og ladede op til endnu en uge i storbyen.
Saa faar i ikke mere for den 25-oere. Knus herfra.
- comments