Uge 5 på hospitalet:

I denne uge var jeg på 2 forskellige afdelinger, først mandag-onsdag på CCC (HIV-klinik) og torsdag-fredag på Hospice, som ligger ved siden af hospitalet.

Vi mødte mandag på CCC, hvor vi endelig kunne klæde om uden at svede helt vildt! Der var nemlig aircondition derinde i konferencerummet, hvor vi skiftede tøj. Morgenen på CCC starter med at de patienter, som er mødt, sidder i et venteværelse og får et foredrag. De snakker om alt fra prævention til hvordan det er at leve med HIV osv. Afdelingen er delt ind i flere forskellige rum, hvor der i midten er et venteværelse. Rum 1 er afdelingssygeplejerskens kontor. Rum 2 skal alle igennem, hvor de bliver vejet og får målt højde inden de bliver sendt videre til et andet rum. Det kommer an på, hvad grunden er til, at de kommer. Rum 3 og 4 er VCT - det er Voluntary Counseling and Testning. Her kommer der folk ind, som er blevet henvist fra lægen, så de kan blive testet for HIV eller bare folk, som frygter, at de er blevet smittet med HIV. Rum 5 var et sted, hvor sygeplejersker skrev nye recepter på HIV-medicin til patienterne! HIV-medicin er gratis her i Kenya. Rum 6 er en hudklinik for HIV-sår, men der var ikke nogen læge og der havde ikke været en læge i lang tid. Rum 7 og 8 er observations rum, hvor de observerede patienter, som var dårlige. Rum 9 er behandlingsrum. Rum 10 er Clinical officer, hvilket er en, som ikke har læst lige så lang tid som en læge, men stadig kan gøre mange af de ting, en læge gør. Rum 11 er Medical officer, hvilket er et lægekontor. Rum 12 er nutrition, hvor de vejleder patienterne i ernæring. Rum 13 er Adherence Counselling, hvor de rådgiver om at bruge beskyttelse og afholde sig fra sex. Rum 14 er et Counselling rum, hvor de rådgiver om alt, hvad patienterne har brug for.

Vi var den første dag i rum 2, hvor vi hjalp til med at veje og måle patienterne og skrive i alle de bøger, som man nu skal. Det var ikke vildt spændende. Men det er en vild oplevelse at tænke på, at man står her midt i et rum omgivet af mennesker, som er HIV-positive. Det er ikke noget, man kommer til at opleve i Danmark, da der jo ikke er så mange af Danmarks befolkning, som er smittet. Jeg vil sige efter at have været i Kenya og have været i kontakt næsten dagligt med HIV-positive, har jeg fået en helt anden indstilling og opfattelse af personer med HIV og det vil helt sikket hjælpe mig fremover i mødet med HIV-positive patienter. Jeg har fået skubbet nogle fordomme til side! Om tirsdagen havde vi en sygedag, da Mette havde kastet op aftnen før og om morgenen og var skidt tilpas. Så kom vi tilbage onsdag, hvor der ikke skete så meget, så vi spurgte en studerende fra Nairobi, som også var på hospitalet i praktik, om han havde set lighuset, som hører til hospitalet. Det havde han ikke og han spurgte selv, om vi ville med over og se det. Jeg frygtede det værste, men blev positivt overrasket. Det var rent faktisk pænt rent og lugtede ikke så forfærdeligt :D De havde for 2 år siden fået doneret et kæmpe køleanlæg til at opbevare ligene i, så det var super og nydeligt. Den studerende fra Nairobi sagde også, at det var det bedste lighus, han havde set. Det eneste sted, hvor det lugtede, var hvor der lå 4 lig og fik formaldehyd i sig, så de ikke gik i forrådnelse. Ellers lå der lig rundt omkring, som ventede på at komme videre på køl eller blive hentet af familien. Vi så også, hvor de obducerede folk. Der var en tribune til at pårørende kunne se obduktionen! Det er da for sindssygt, men det er åbenbart meget normalt, når de ikke tror på hospitalets årsag til død eller deres behandling, så vil de selv se med egne øjne og få forklaret hvorfor. Så gik vi tilbage til CCC, men der skete stadig ikke rigtig noget. Vi gik ind i rummet med test, hvor vi så 2 unge piger blive testet for HIV, som desværre var positive. Der kom også en mand, som jeg fik lov til at teste, han var negativ. Så var dagen gået og vi tog hjem.

Torsdag mødte vi på hospicet og mødte dem, som arbejder der. Man har sit eget tøj på, så vi kunne godt pakke uniformen væk. Heldigvis havde vi begge anstændigt tøj på. Hospicet ligger omme bag hospitalet og har tidligere været et lighus, men da der dør så mange patienter på hospitalet, var det blevet for lille, så man valgte at bygge et nyt og større lighus (det jeg havde været omme og se). Det stod tomt lidt før, man kom på den ide at lave et hospice der. Men for at det kunne lade sig gøre, skulle man først fordrive alle de dårlige ånder, da der ellers ikke ville komme nogen til stedet. De holdte nogle ceremonier, hvor de tog hensyn til alle slags religioner - fx blev der slagtet en ko på stedet, da det skulle være med til at gøre det helligt. Så blev det sat i stand og rummer nu et hospice, som har været der i knap 11 år. Når man ankommer til hospicet, er der et venteværelse med en sofa, et par stole og et tv, hvor der kører de dejlige tv-kanaler, de har hernede! (læs forfærdeligt dårligt tv!). Efter venteværelset er der en reception, nogle små rum og et køkken. Til højre er der en dør ind til 3 rådgivningsrum, det ene er der en seng i, til hvis patienten er meget dårlig. Der er også et medicin-rum, hvor de har en masse forskellig medicin. Aldrig har jeg set så stor en flaske med morfin i! Det var jo helt vildt, især når man tænker på at de på hospitalet ikke bruger morfin særlig meget fordi det er for dyrt. De giver Panodil'er selv til voldsom smerte, for det er hvad de har. Hospicet er meget anderledes fra hvad vi kender til i Danmark. Her er man ikke indlagt den sidste tid, inden man dør. Det er i stedet en slags klinik, hvor man kan komme ind og få rådgivning og hjælp til smertestillende og anden form for medicin. Ca. hver anden uge er der en daycare, hvor patienter kommer og mødes i en stor gruppe (ca. 25) og snakker i en form for gruppe terapi om det at være syg og giver hinanden gode råd. Det er hovedsageligt patienter med cancer-sygdomme, som kommer her, nogle har også HIV og deraf følgesygdom af en form for cancer. De virker til at få rigtig meget ud af denne form for gruppe terapi og de hygger sig rigtig meget sammen. Efter de har snakket frem og tilbage får de te og efterfølgende frokost, som personalet på hospicet har lavet til dem. Hospicet kører alene på donationer, da de ikke er støttet af regeringen. De har heldigvis nogle gode hvide folk til at sponsorere dem. Patienterne på hospicet behøver ikke nødvendigvis at have en dødsdom, men fordi det er i Kenya og der er manglende ressourcer og patienter er meget fattige, bliver en simpel form for cancer ofte til en dødsdom. For at få kemo-behandling skal de rejse hele vejen til Nairobi, da man ikke har til det andre steder i nærheden. Det er en rigtig dyr rejse og behandlingen er også rigtig dyr.

Anden dag på hospicet var vi med på et hjemmebesøg, det var også en stor oplevelse. Dagen før var patientens søster mødt op til daycare på hospicet, da hun ikke selv kunne rejse dertil, fordi hun var meget svag. Når folk er for svage til at komme til hospicet, kører de ofte på hjemmebesøg i den bil, de har fået sponsoreret. Patienten boede et godt stykke væk, ud af en masse ubehagelige veje med masser af huller og meget snoede, det var endda ubehageligt for mig at køre i en bil her, så jeg kan da godt forstå at man ikke har lyst til at rejse for at komme nogen steder, når man er syg. Patienten bor i et meget fattigt kvarter i en lille lerhytte, for at komme til hospicet ville hun skulle tage en masse forskellige matatus. Patienten har livmoder-kræft, men har ikke råd til at få behandling. Som hun selv sagde, så har hun gode og dårlige dage, men på det sidste har der været flere dårlige dage, hvor hun ikke har kræfter til at stige ud af sengen eller til at spise. Eric, som er sygeplejerske på hospicet, er rigtig god til at snakke med patienterne. Han snakkede lidt med hende og gav hende vejledning samt lidt medicin. Det var helt rart at komme på hospicet, hvor de rent faktisk yder omsorg for patienterne og ikke bare er totalt ligeglade og ignorerer dem. Jeg havde ellers givet op og ikke regnet med at se omsorg blive givet her.

Det var slut på denne uge, hvor jeg igen har haft masser af super oplevelser, fritiden i denne uge gik med eksamensskrivning og afslapning. Weekenden blev brugt udelukkende på eksamensopgave.