Profile
Blog
Photos
Videos
Opdatering fra Vietnam
Så kom den længe ventede opdatering på hvordan turen skrider frem. Faktisk er jeg i skrivende stund ikke længere i Vietnam, men det skal ikke afholde mig fra at fortælle om mine oplevelser. Men de sidste dage i Vietnam gik bare slag i slag, og der var ikke så meget tid ved computeren. Men det er jo også et godt tegn.
Vi forlader Hoi An d. 15/3 efter en dejlig og afslappende dag, som gik med en hyggetur rundt i byen, og afhentning af de ting vi havde fået syet. Der var lidt problemer med noget af tøjet, så det var heldigt at vi havde god tid. De sko jeg havde fået lavet var også alt for store, men de blev heldigvis fikset på en times tid, så vi nåede det lige på et hængende hår. Tilbage på hotellet, nåede jeg lige præcis at sende en mail hjem til Kristian, inden bussen kom og hentede os. Vi skulle med sovebus til Nah Trang, med afgang kl. 18.30 og ankomst i Nah Trang kl. ca. 8.00 næste morgen. Som alt andet i Vietnam, så tog opsamlingen af gæster mega mega lang tid, og vi var selvfølgelig de første som blev proppet ind i bussen, men det viste sig at være heldig nok, for så fik vi i det mindste de sæder vi gerne ville have, så vi ikke skulle ligge i ske med vildt fremmede. Vi valgte to oversæder, og det vidste sig at være det helt rigtige valg. Efter alle gæster var ombord, satte vi kursen mod Nah Trang, men efter kun en times kørsel, stoppede bussen. Jeg tror at vi holdte cirka en time med bussen i tomgang, alt i mens at lokale vietnamesere blev stuvet sammen på gulvet i bussen. Vi havde hele familien Vietnam med, alt lige fra den gamle bessemor, som man næsten ikke kunne bære skulle sidde en helt nat på gulvet, til en mor med et lille spædbarn. Det var nu, at det vidste sig at være et godt valg med overkøjerne, for pga. indretningen i bussen, så var underkøjen stort set i gulvhøjde. Så hvis man lå der nede, så følte man næsten at man havde de lokale på skødet. Ikke nok med det, som ekstra fyld på kagen, så hylede og skreg det lille barn i flere timer, hvis ikke det var fordi jeg var så træt af at køre i bus i forvejen, havde jeg nok synes det var synd for moren og barnet, men i og med at jeg bare ikke kunne sove, ikke havde mere strøm på min ipod, og stadig havde mega ondt i min solbrændte hud, kunne jeg desværre ikke fremkalde nogen form for sympati overfor den kæmpende mor, så det blev kun til lidt muggen fra min side. Men sådan er det jo, en del af oplevelsen som vi sir til hinanden J
Næste morgen i Nah Trang, var jeg lidt spændt på. Det var første gang vi skulle prøve at komme til en ny by uden at ha booket noget hotel i forvejen. Men det gik fuldstændig over alt forventning, hotelejerne løb os jo nærmest i møde når de kunne se at vi kom med vores store tasker. Vi fandt et værelse ved en sød dame som kostede os 9 dollars pr. nat. Det var li til at overskue med eget bad, varmt vand og aircon. Længe leve priserne i Vietnam. Den første dag var ikke noget specielt at skrive hjem om, en regnvejrs dag hvor vi for første gang fik virkelig brug for vores regnslag. Vi gik en bytur, hvor vi så et billedgalleri, med billeder taget af en meget berømt Vietnamesisk fotograf. Det var nogle virkelig flotte og meget sigende billeder, så det var godt vi trodsede vejret, og tog af sted. På tilbagevejen, var vi et smut forbi byens katolske kirke. Efter min tid på Sct. Norberts, har jeg set min del af katolske kirker, og det er sjovt at se, hvordan de ser ud på sidde breddegrader. Man kan godt se, at det ikke er en kirke der ligger i et land, hvor størstedelen af befolkningen er katolikker. Der var både neon-lyskæder på alteret og på altertavlen. Det var meget specielt.
Dagen gik, og vi valgte at spise sen aftensmad, for så at fortsætte aftenen på en af byens mange barer. Inden vi tog af sted fra hotellet, advarede vores søde hotelmutter os om at man virkelig skulle passe på sine ting hvis man kom sent hjem. Vi havde ingen tasker eller andet med, kun vores penge i lommerne, og det var fint. Vi havde en rigtig god tur i byen, vi mødte vores første millionær, ham som har lavet den finske hjemmeside Tellko. Aftenen sluttede en smule sent, så næste dag blev brugt på at sove lidt længe, og have tømmermænd. Det regnede igen, så vi var ret skuffede, vi var egentlig kommet til Nah Trang, fordi det skulle være Vietnams bedste strand, og stranden var også vildt lækker, men det hjælper ligesom ikke så meget hvis det står ned i stænger. Vi fik os nu alligevel snøvlet en tur ned til vandet, hvor vi så, hvad der må være, de største bølger jeg i mit liv har set. Jeg tror mindst de var 2 meter høje. Vi så et par vovehalse, en søn og hans gamle far som hoppede ud i dem, og vi stod næsten og blev bekymrede for deres liv, hehe. Der var også en mand, som stod og tog billeder af bølgerne i sit store fine kamera, og han var så optaget af at fange bølgen, li når den var på sit højeste. At han slet ikke opdagede at bølgen var ret stor, og derfor slugte ham. Den tog simpelthen benene væk under ham, og han røg ned i vandet med rygsæk, kamera og hele mullevitten, haha det var jo selvfølgelig synd for ham, men hold kæft det så sjovt ud. Efter en times tid på stranden havde vi fået nok, og vendte snuden hjem. Til vores store held, viste Disney Channel min favorit film Mulan, så det fik vi li en eftermiddag til at gå med. Efter 2 dage med regn, besluttede vi at vi næste morgen ville tage videre til Mui Ne. Så vi bestilte busbilletter til kl 7 næste morgen. Men vi måtte li ha en lille rolig tur i byen inden, det havde simpelthen været så hyggeligt den første aften, så vi besluttede os for at føre lav cigarføring, og tage tidlig hjem. Derfor besluttede vi os også for at tage min taske med, med kamera og penge. Vi havde nemlig indtil videre ingen billeder fra vores restaurant besøg mv. Jeg havde indtil videre mistet min lighter hver eneste gang vi havde været i byen fordi den bare havde lagt i lommen, så da vi tog tasken med, jokede vi med, at nu vidste vi da med sikkerhed ville få den med hjem. Men skæbnen ville, at det bar blev mega sjovt, og at vi fuldstændig glemte tid og sted, og da vi så var på vej hjem kl 3 om natten, og pludselig stod på en vej, som vi ikke synes at vi vidste hvor var, kom der pludselig en scooter kørende med høj fart, og rykkede min taske af os, og pist væk var mine penge, over 2.000.000 dong, og mit kamera. ØV ØV ØV, hold op jeg hylede, alle mine penge og mit kamera med alle billederne på. Jeg vil ærlig indrømme at på det tidspunkt, var jeg klar til at tage den næste flyver hjem. Men heldigvis fik Tenna mig til at falde lidt til ro, og overbevidste mig om, at det jo bare var materielle ting, og vi havde stadig pas, og kort og vores helbred i god behold, og det havde hun jo selvfølgelig ret i. Men at oplevelsen var grim, det skal der bestemt ikke herske nogen tvivl om.
Så da vi efter 2 timers søvn, stod op for at tage bussen til Mui Ne, var jeg bare glad for at vi nu var på vej væk fra den her lorte by. En træls afslutning på et ellers så sjovt pit stop i Nah Trang.
- comments