Profile
Blog
Photos
Videos
Ha long bay tur retur.
D. 5 marts kl. 7.45 blev vi hentet på hotellet af en meget energisk guide, som tydeligvis var virkelig morgenfrisk, i stik modsætning til Tenna og jeg, som for første gang på turen var stået så tidligt op.
Det var faktisk meget tilfældigt at vi fandt ud af at det var kl. 7 om morgenen, og ikke om aftenen. D. 4 havde vi været til det meget omtalte Water Puppet Show i Hanoi, og der var jeg tilfældigt kommet i snak med en dreng fra England, som sad ved siden af mig. Mit under snakken om Niclas Bentner og Caroline Flemmings barn, og om hans overvejelser om at tage en tur til USA i spring holdiday, hvor han havde store tanker om at score lækre damer med hans engelske accent, faldt snakken pludselig på morgendagens tur til Ha Long bay. Ham og hans to rejseveninder, var nemlig også på vej mod bugten, og han sagde at de tog tidligt af sted om morgenen. Jeg påstod hårdnakket at vi altså først skulle af sted om aftenen, (jeg ved ikke hvor vi havde fået den ide fra? Måske fordi at vi tog af sted til Sapa om aftene) Men hvert fald fik vi os en lille snak om hvad der lød mest sandsynligt, og desværre som samtalen gled frem, måtte jeg nok erkende, at jeg altså ikke ville få ret den her gang. Så er det jo os heldigt at det bare var en skør englænder jeg måtte erkende min fejl overfor, og ikke en jeg skulle møde igen J hehe.
Men altså der stod vi så, næste morgen tidlig og skulle af sted. Turen startede med at minibussen var gået i stykker, så vi måtte sammen med den meget morgenfriske guide, gå rundt til de andre hoteller og samle de andre op, og så mødes med en anden bus som vi kunne køre med.
Køreturen tog i alt 4.5 timer, vi havde nemlig lige et stop på ca. en halv time, midt på ruten. Det var meget smart planlagt, så dumpede man alle turisterne på vej til Ha Long, midt ude i ingenting, hvor der var bygget en lille rasteplads, med masser og atter masser af souvenirs. Men vi beholdte pungen i lommen, på nær en lille udgift til en frisk mango, som vi delte. Mmmmh jeg tror aldrig jeg har smagt så god en mango før. Men de er sikkert også meget bedre her nede.
Da vi nåede Ha Long havn, efter de 4.5 time var mine ører næsten ved at falde af. Vores guide havde underholdt stort set hele vejen, med syge jokes og lidt fakta om landskabet vi kørte forbi.
Havnen var fuld af turister som var enten på vej om bord på et skib, eller som lige var kommet tilbage. Jeg nåede lige at tænke tanken, at hvis man skulle møde nogen man kendte hjemmefra, så skulle det da hvert fald være sådan et sted, og i samme sekund får Tenna øje på en veninde fra gymnasiet.
Verden er bar lille.
Ombord på båden fik vi serveret middagsmad. Lækker frisk seafood, kylling og andre lune retter J Vi kom i snak med et dansk par på vores egen alder, som vi endte med at tilbringe rigtig meget tid sammen med. Den første sejldag, startede vi med at blive sat af ved en kæmpe grotte, næsten som drypsten, men ikke helt. Men den var kæmpe stor, større end noget jeg har set før. Og det var super flot. Bagefter stod det på en kajak tur rundt om alle de små øer. Tenna var en smule skeptisk omkring roturen, men det gik rigtig fint, og vi kom tørre i land igen.
Så blev det tid til aftensmaden, som heller ikke var til at klage over. Bortset fra, at midt under middagen, på de hvide duge, kom Hr. Kakkelak vandrende hen over bordet. Jeg fløj op, og viftede med arme og ben, hvinede højt. Hold op det var pinligt. Derefter kiggede jeg rundt langs panelerne, og pludselig fik jeg øje på hvordan de her små kakkelak basser bare kravlede op langs væggene. AD!! Jeg kunne ha stået af den båd omgående, men der var ikke noget at gøre, ej heller, da vi skulle sove, ogsituationen var den sammen nede i kahytten. Tenna klaskede et par stykker for mig, og bad mig tage mig sammen, hehe.
Men jeg må indrømme, at jeg sov ikke meget den nat, og jeg sov meget dybt nede i min silkepose.
Dagen efter startede allerede med morgenmad kl. 7. Efter ikke meget søvn, og virkelig dårlig morgenmad, var jeg ikke just gearet til en trekking tur op på Cat Ba ørens højeste punkt. Men det gik, op ad stejle klipper og glatte stier. Og bedst som jeg i en kraft anstrengelse er på vej op på en næste klippe afsats, står en grupper og venter på at komme ned, og pludselig er der en med syngende engelsk accent som siger, "nååeh så var det jo kl.7 om morgen i skulle af sted hva" J drengen fra Water puppet showet. Verden er og bliver altså lille.
Udsigten fra toppen var ikke slående, det var desværre ret tåget, og jeg var for skrækslagen til at tage mit kamera frem og tage billeder. Der var virkelig langt ned af den klippeside. Men ned kom vi da, men jeg var godt nok bange, og jeg vil sige, at jeg tror også det var godt at min søde mor ikke har set hvad jeg har klatret rundt på, for så blev mit pas sikkert inddraget, så jeg ikke kunne kaste mig ud i noget så halsbrækkende igen J
Dagen sluttede med at vi tog en tur til abeøen. Vi fik rig mulighed for at studere aberne med de røde numser. Og i iver efter et godt billede sammen med dem, kom vi lidt for meget nærkontakt med dem , og måtte hvinende flygte hen ad stranden, med en 4-5 aber i hælene. Det har sikkert været et syn for guder.
Hvad der imidlertid også optog os meget, var de flotte forstenede koraller som lå på stranden. Vi samlede en del op, og jeg glæder mig til at vise min Naturbørn dem når jeg kommer hjem.
Turen sluttede med en nat på hotel, og dagen efter en sejltur hjem til Ha Long havn, og en køretur tilbage til Hanoi. Lige som vi skulle til at forlade haven i minibussen, så jeg Sidsel hjemme fra Børkop ud gennem vinduet, og ærgrede mig over at jeg ikke fik hilst på hende. Det behøvede jeg så ikke, for dagen efter vi kom hjem, og vi sad op hotellet og ventede på at komme videre til Hue, dukkede hun pludselig op, og nu sidder vi på det samme tog på vej til Hue.
Jeg tror konklusionen på de sidste par dage må være, verden er lille.
Pas godt på jer selv der hjemme.
Vi skrives engang i Hue.
- comments