Profile
Blog
Photos
Videos
Med nattog til Hue.
Tirsdag d. 8/3 var tiden endelig kommet til at sige farvel til Hanoi. Noget vi faktisk havde set lidt frem til. Byen er jo spændende. Men man får altså også hurtig nok af det fuldstændig vilde og vilde samfund, uden synlig struktur.
Vi glædede os med andre ord, til at se en anden del af Vietnam, som vi havde en forventning om var mere hyggelig og med personlig stil.
Nattoget gik fra Hanoi kl. 19.00, og vi fandt vores kupe. Vi havde håbet lidt på, at vi denne gang i det mindste kunne slippe for to sure indfødte Vietnamesere som ville sove kl. 20, og det fik vi sørme også. Et meget farverigt svensk ægtepar, som var meget berejste. De var rigtig søde, og de fortalte om deres ture både til Thailand og USA. Så vi fik lidt gode fif af dem. Jeg kan jo takke Svenske Pernille for hendes sprogtræning med mig :D haha, det gik faktisk overraskende godt med at forstå dem. Det må være alle de svenske byture der har lært mig lidt, hehe..
Vi var jo efterhånden ved at være vandt til nattogene, og jeg faldt, meget overraskende faktisk i søvn. Men jeg skal os li love for at jeg blev hevet ud af den igen. Jeg vågnede meget pludselig, og kunne bare mærke at noget var galt i min krop, jeg overvejede et kort øjeblik og jeg skal brække mig, eller skide, hehe.
Men besluttede jeg så for at jeg skulle nok bare skide, så jeg hoppede ned fra køjen, og listede ud på gangen. Men li så snart jeg rejste mig, kom raktionen bar promte, hold op jeg blev syg, så efter at have vækket Tenna løb jeg ud på Toiletet. Jeg flåede døren op, og kiggede ind, "hvor fanden var toiletet?" Der var ikke noget, jeg kiggede uden på døren igen, jo jeg var sku gået rigtig, men alt hvad der var i rummet, var et huld i gulvet!!!! ARGH hvorfor sku det os ske li nu, at jeg for første gang i på min Vietnam tur møder et sådan "toilet", og det så lige er den dag jeg har valgt at få maveonde. Men jeg var løbet tør for tid, og jeg måtte til min store afsky bentytte mig af disse DÅRLIGE faciliteter. ØV!
Men set i bakspejlet, efter jeg fik proppet lidt mavepiller indenbors, så var det ret komisk synes jeg, hehe..
Den første dag i Hue, d. 9/3 blev meget stille og rolig, og tæt på toiletet. Vi slog dog et lille smut forbi det lokale marked. Hver gang jeg hører at der er marked, så blir jeg altid så glad, for så tænker jeg på de hyggelige markeder jeg har været på i Frankrig og andre sommerferie steder. Men her i Vietnam, stinker det bare, og er råt kød på gulvet over det hele. FØJ.
Så det var ikke det helt store vi fik udrettet den dag.
D. 10/3 havde vi bestilt en byrundtur på motorcykel. Vi blev hentet på hotellet af to rigtig søde guider. Hmoung og Ty hed de, og de er nok de mest snaksaglige og sjove vi har mødt indtil videre. De vidste os en masse templer, og pagodas (som forresten er mit nye ynglingsord, hehe) Men efter en 4 stykker, så havde vi fået nok, de ligner jo alle hinanden, og er helt sorte pga. vejrforholdende i Hue er så regnfulde, at de er svære at holde flotte.
Så vi bad dem om at vise os det rigtige Vietnam, og det gjorde de så sandelig. Vi blev taget med ud i de helt små lokale landsbyer, kørte af små veje, hvor der strakte sig rismarker så langt øjet rakte. Flotte og grønne, og i fuldt flor. Små vietnamesere, med de karakteriske hatte, stod og plantede. Det hele var som et glansbillede, det var det her vi var kommet til Vietnam for at se, og det var fedt!
De to krejlere overtalte os til at aflyse vores busbillet til Hoi An, og i stedet køre på motorcykel med dem, og vi lod os overtale, noget som vi aldrig vil fortryde at vi gjorde. Det var så fedt!
D. 11/3 havde vi booket en tur ud til DMZ zonen. En lang biltur, men med en engelsktalende Guide. Det viste sig så at være en VOLDSOM lang biltur, og guiden kunne ikke engelsk, men fransk. Hvilket var lidt ærgeligt, eftersom jeg ikke må ha hørt ordentlig efter i skolen, da jeg var lidt usikker på hvad den der krig egentlig li handlede om. Men gudskelov for internettet. Det fortalte hvertfald mere end den guide. Turens højdepunkt, var de tuneller som er udgravet af befolkningen, som de levede i under jorden. Der var tre lag, og de strakte sig fra 12 - 23 meter under jorden. Vi fik en lille smagsprøve på den, og det var vildt uhyggeligt at gå rundt der nede, mest fordi du ikke kunne se særlig meget, og fordi vi havde en fornemmelse af, at vores guide ikke rigtige havde styr på hvordan vi skulle komme ud igen. Så da der pludselig dukkende en gammel mand op, med udtryksformer som en mongol i gangen, som sagde mærkelige lyde af os, så havde vi fået nok tuneller, og skulle bare op til overfladen igen, men på trods af den lange biltur, så var den en god oplevelse.
D. 12/3 skulle vi sige farvel til Hue. Og vi blev igen hentet af Hmoung og Ty. De skulle køre os den 138 km lange tur til Hoi An, over bjergene og forbi springvand og andre lækre ting.
Turen var godt nok lidt dyrere end bussen, men den var alle pengene værd. Vi så igen den mest fantastsike natur, og et Vietnam man kun ser hvis man er ude med en lokalguide. Vi så Elefantspringvand, og den lækreste Bounty strand, og ikke nok med det, det var første gang vi oplevede varme og solskin i Vietnam. Det var så lækkert.
En lidt lang tur bag på motorcykel, men med godt selskab og fede oplevelser så kan den ømme røv vente til senere.
En helt fantastisk oplevelse med HUE RIDERS. Gør det til enhver tid, de er alle pengene værd.
Og med disse ord, ankom vi til Hoi An, skræddernes by!
- comments