Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er blevet lidt daarlige til at vedligeholde vores blog, men det er kun fordi vi er ude og opleve saa meget hele tiden, at vi naesten ikke har tid til at gaa paa nettet, eller ogsaa er vi saa traette naar vi kommer hjem om aftenen, at vi gaar lige i braederne.
Vi har netop forladt Indien og er landet i Vietnam for to dage siden. Men vi vil gerne fortaelle lidt om de sidste par uger i Indien foerst.
Vores sidste indlaeg slap da vi forlod Jaipur, den sidste af de tre beroemte byer i den "gyldne trekant". Derfra tog vi saa til oerkenstaten Rajasthan hvor vi boede nogle dage i den lille oerkenby Jodhpur. Hvor Jaipur er verdenskendt for den gamle lyseroede bydel (der dog i vores oejne er mere brun end lyseroed) er Jodhpur kendt for at vaere..dadadada.. BLAA! Efter vores skuffelse over Jaipur og den saakaldte lyseroede by (byen blev malet lyseroed i forbindelse med det eneglske kongehus' besoeg i byen da lyseroed er den indiske velkomstfarve) var vi svaert kritiske da vi horte om endnu en farvet by. Den blaa farve var da heller ikke overvaeldende da vi ankom til byen og taenkte, at det maatte vaere enddu et turisttrick, men da vi dagen efter besoegte det hoejtliggende Mehangarth Fort kunne vi virkelig forstaa hvor tilnavnet kom fra. Stort set alle tage i byen var blaa, og det lignede naesten et hav vi kiggede ud over. Meget imponerende. Ejeren af vores lille hotel, som blev svaert glade for os og inviterede paa the sammen mens mao i deres private stue fortalte os, at den blaa farve kom fra en gamel ide om, at blaa holder myggene vaek. Desuden skulle det holde husene keolige om sommeren i den bagende varme. Men som han tilfoejede med et smil, inden af delene passer vist, men nu er det det byen er kendt for, og det staar i alle turistboeger, saa det kan kun betale sig at vidligeholde farven :)
Jodhpur var faktisk en rigtig dejlig by, der blev en smule emre rolig end de meget store og kaotiske byen vi havde vaeret i hidtil. Det var ogsaa den by der var mest landlig og den med klart flest koer! De var virkelig overalt, liggende, staaende, spisende og sovende. Ligesom der var geder, faar og hoens. Det blev ogsaa byen der kom til at byde paa kameltur. Planen havde vaeret at atge til byen Jaisalmer hvor man kan ride ud og overnatte i oerkenen, men vores indiske orakel Neeti fraraadede dette, da omraadet ligger taet paa Pakistan og der er for mange uroligheder. En dagstur kunne sagtens lade sig goere, men byen laa ti timer i bus fra Jodhpur, og det har altsaa vist sig, at vejene i Indiens landdistrikter ikke er de mest jaevne og busserne ej heller dem med den stoerste komfort. Dette kombineret med Lauras koeresyge paa de foregaaende ture blev til, at vi koerte med taxa (det koster ingenting hernede) til en lille oerken kun to timer fra byen hvor vi ogsaa kunne ride paa kameler. Det viste sig dog, at det lille lokale oerken der ellers var beskrevet saa smukt, var en sandkasse der ville goere nordjylland stolte af Raabjerg Mile, men det var hyggeligt og kamelen var soed.
Selvom vi havde nogle dejlige dage begyndte i Jodhpur vi at foele vi havde faaet nok af de trods alt snavsede byer og den bagende varme, saa ret spontant aflyste vi den sidste uge i Rajasthan og bestilte fem dages badeferie i Goa, nice :)
Naeste stop paa turen blev derfor pludselig det luksuroiose resort Zuri i det sydlige Goa frem for mere oerken. Hello hvide sansstrande, frodig natur, laekkert vaerelse og endnu mere laekker pool - lige hvad vi traengte til. Goa er ikke saa svaert at beskrive, det var skoent skoent skoent. Dagene gik i langsomt tempo med lange gaature langs de uendelige strande og ren afslapning i poolen. Billederne er blevet uoloadet i albummet, saa dem lader vi tale for sig selv.
Efter 5 dage i Goa blev det tid til et pitstop i Delhi, hvor vi havde to dage, der gik med lidt shopping og middag med Shankar, hvis familie i vanlig god stil havde anbefalet en skoen restaurant, og hvor tjenerne i vanlig stil troede de hoerte forkert da vi bestilte oel. Hernede fungerer det saa genialt, at happyhour varer to timer, men man kan bestille drikkevarer til hele aftenen bare man lover at betale ligegyldigt om de bliver drukket eller ej. Det bliver de jo..saa alt hvad der bare er bestilt under happyhour staar og venter i baren, koeligt og laekkert, til man er klar til at drikke det. Smart!
Saa efter et par dage i delhi blev det tid til noget vi virkelig havde glaedet os til. Opholdet i bjergene, som vi har faaet anbefalet baade af Shankar og ikke mindst Neeti, der har holdt ferie deroppe mange gange. Omraadet hedder Foot Hills og ligger i 2500 meters hoejde ved foden af himalaya-bjergkaeden i provinsen Himaschal Pradesh. Fra Delhi er det en ti timers koeretur til byen Shimla der er hovedstad i provensen, og derfra halvanden time i bil til den lille bitte landsby Fagu, som vi skulle bo 2 km udenfor. Det er vaerd at naevne, at Shimla fungerede som regeringens hovedsaede og hele indiens hovedstad i sommermaanederne, mens Indien stadig var en engelsk koloni. Delhi bliver saa ulidelig varm, at man derfor rykkede regeringen og alle der "var noget" til sommerparadiset Shimla, hvor der er betydeligt koeligere. Idag fungerer det stadig som ferieby og er setdet hvor "man" har sammerhus og hvor "man" tager hen for at boltre sig med andre "man'er" :) Shimla ligger paa e stejl bjerggskraaning, og er nok den by med de stejleste gader vi nogensinde har det. Staar man paa afstand og betragter byen, ser det ud som om husene ligger paa en lodret vaeg ovenpaa hinanden. Flere steder var der saagaar elevator der kunne tage folk fra et plataur til et andet fordi der er saa stejlt. Det er ogsaa det eneste sted i Indien der ikke er de beroemte Tuk Tuk'er, der er simpelthen for stejlt til at de kan koere der.
Naa, i Shimla blev vi saa hentet af en chauffoer som aftalt, der koerte til hyggen vi skulle bo i. Det er et saakaldt homestay, hvor man bor hos en privat familie. Det fungerede paa den made, at vi havde vores egen lille hytte, og ved siden af den laa familiens egent hus. Ud over de to huse laa der en haandfuld andre, mellem 5 og 10, og ellers var der fuldstaendig uspoleret, imponerende, overvaeldende natur. Omraadet var saa bjerg- og bakkerigt, saa frodig og saa smukt. Saa fredeligt og saa stor en kontrast til hvad vi ellers har set i Indien.
Forpjejning fungerede paa den maade at konen, der hed Mischa, kom med laekker hjemmelavet indisk mad tre gange om dagen, meget mere end vi kunne spise (og ofte meget mere indisk end vi kunne lide), men det var saa fornemt og desuden kom hun med the og frisk frugt og noedder alt det vi kunne spise.
Oplevelsen i Aastha Homestay (som stedet hedder) var saa kompleks og anderledes. Det er et landbrugssamfund, og vores familie levede, ud over deres homestay, af deres aebleplantage og var desuden selvforsynende indenfor alle groentsager og mejeriprodukter. I byerne har vi set mange fattige og sultne mennesker, der levede paa gaderne og var i en elendig forfatning, men selv om folkene i dette samfund paa ingen maade var hverken rige eller fede, var det et samfund, der virkede saa sundt og naturligt. Det er uden tvivl et haardt liv at dyrke jorden, og disse mennesker goer det uden mange moderne hjaelpemidler, men som man har gjort det i generationer, men de havde alt hvad de havde brug for. Folk var sunde og raske, smilende, imoedekommende og naturlige paa en helt anden maade end i byerne. Alle havde marker med kartofler, loeg, kaal, boenner, guleroedder, aebler og mange andre groentsager, ligesom de alle havde hoens og nogle koer der graessede udenfor hoveddoeren - eller hvor de nu havde lyst, for det er ikke et samfund hvorman hegner dyrene inde, de gaar lidt som det passer dem, og inden det bliver moerke kan man se boernene vaere ude en hente dem hjem for natten.
Det virkede, paa trods af det haarde liv det maa vaere, alligevel idyllisk i voeres oejne, og vi kunne ikke lade vaere at foele os som boernene fra Koebenhavns baggaarde, der om sommeren kom paa bondegaardsferie i jylland, naar Mischa om morgenen kom med hjemmekaernet smoer og kaernemaelk fra deres egen ko, til det broed hun selv havde bagt og fyldt med kartofler og kaal fra hendes egen havde. Det var et samfund, hvor livet paa mange maader er skaaret ind til benet, man koeber ikke noget der ikke er noedvendigt, men savner heller ikke noget. ASlle born gaar i skole minimum ti aar, meget mere end mange boern i byerne faar lov til, og man hjaelper hinanden, en kan toemre, en kan mure osv.
Familien vi boede hos bestod ud over Mischa af hendes mand Mr. Sharma og derers fire doetre. De tre aeldste gik i skole til kl 16 hver dag, saa dem saa vi ikke saa meget til, men den yngste Maunesvee paa 4 aar var hjemme hos sin mor hver dag, og var selvfolgelig med inde hos os med maden flere gange om dagen, for "de hvide" var jo ret spaendende, selvom hun ogsaa var ret generet. Men den soedeste familie man kan taenke sig, vi moedte en helt overvaeldende varme og kaerlighed blandt dem. Naar pigerne kom hjem sprang de i armene paa deres far og hang paa ham hele dagen, og han legede og grinede med dem, gav dem flyveture og kyssede dem, det var saa skoent at se. Og ogsaa mod os var de saa hjertelige. En dag blev vi inviteret paa the i deres egent hjem, en anden dag kom han forbi med sin bror for at vi kunne hilse paa os, og en tredie dag havde han en god haandfuld af kvarterets boern med da han kom med morgenmad, for de ville saa gerne se "the foreigners". Vi var der 5 hele dage, og dagene lignede paa mange maader hinanden, vi gik to lange ture hver dag, drak the i gyngesofaen paa terassen med den smukkeste udsigt, sad oppe paa taget om aftenen og saa solnedgangen og stjernehimler og alle lysene i dalene der blev taendt og noed synet indtil det blev for koldt. Vi laeste en masse og havde tid til at tage et taeppe med paa tur, finde et sted med et godt kig til bjergene og bare nyde at vaere til.
En dag skilte sig dog markant ud fra de andre: Vores fuldstaendig stilfaerdige lille idylliske samfund skulle vaere vaert for arrets stoerste begivenhed; de regionale mesterskaber i brydning! Mr. Sharma kom og fortalte det et par dage foer og sagde at vi skulle huske at laase doeren naar vi gik den dag, for der vile komme onkring 10.000 besoegende! WHAT ! Det havde vi emget svaert ved at tro paa, men da vi stod op den paagaeldende morgen var den god nok. der var taelte og boder over alt. Tusindvis af mennesker, hoejtalere, musikere og kampklaedte maend i laendeklaeder. Det var simpelthen saa syret at se, men helt klart aarets oplevelse for de lokale, der var kommet fra hele Himaschal Pradesh for at heppe paa netop deres bryde-helt. Boernene var helt ekstatiske over alt det spaendenden og alle de boder med candyfloss og is og popcorn de ikke faar til daglig. Det var sjovt at vaere med til, men vi blev nu enige om, at vi bedst kunne lide vores lille paradis med dets naomale 50 beboere :)
Efter 5 skoenne dage gik turen tilbage til Delhi hvor vi havde en meget indbringede shoppedag der tvang os paa det lokale postkontor for at sende 10 kg nyerhvervelser hjem til DK.. :) Vi sluttede af med en som saedvanligt super hyggelig middag med Shankar der endte mange oel og drinks, en der sagn karaoke, vi siger ikke hvem..men den startede ikke med S..ej heller med L :) Det var saa sent at den sidste metro var gaaet, og Shankar endte med at crashe paa vores hotelvaerelse. Vi syntes at hotelpersonalet kiggede noget, da vi kom hjem meget senere end vi plejer, i meget oploeftet humoer og med en indisk dreng mellem os. Men men..Indien har gjort grin med os og forarget os saa mange gange mens vi har vaeret her, at nu var det vores tur til at forarge Indien for en gangs skyld haha :)
Vores eventyr i Indien er slut nu, vi har haft en maaned, hvor hver eneste dag har budt paa udfordringer, forargelser, chok, hovedbrud og graa haar i hovedet, men ogsaa paa sejre, store grin, gode oplevelser, fantastisk natur, soede mennesker og klart en udviddelse af vores opfattelse af verden.
Vi har faet et godt og alsidigt indtryk af landet, fra den gyldne trekant med den kaempe storbyer til den toerre oerken, over Goas eksotiske hvide sandstrande til Himalayas ubskivelige skoenhed. Nu er turen gaaet til Vietnam, vi er pt. i Hanoi vil komme med et oplaeg herfra inden laenge.
Vi vil gerne afslutte vores indlaeg om indien med en lille betragtning vi var gaet og joket lidt med mens vi har vaeret her:
Tilbud !
Godt haandvaerkertilbud med stort potentiale udbydes ! Med dens centrale beliggenhed midt i verden er Indien taet paa det meste. Blot en smule mod oest er der mange gode indkoebsmuligheder, men der skal dog arbejdes en smule paa infrastrukture. Du vil blive moedt af en autentisk charme, der dog for nogles smag vil kraeve en smule maling. Vedligeholdelse er ikke forefundet de seneste 200 aar, saa der er visse fejl og mangler i tilstandsrapporten. Visse naboer mod vest og nord har tidligere modtaget stoejklager, men har du et budget paa stoerrelse med EU's vil du her faa en helt unik bolig, der vil opfylde alle droemme.
Alt det bedste
Laura og Emil
- comments
Holmberg Aalborg Hej Laura & Emil. Tak for jeres mange fine billeder med spændende tekst.Vi ser jeres billeder med stor interesse og drøm,mer os paa langfart Kærlig hilsen og fortsat god rejse ønsker Mormor og Morfar