Profile
Blog
Photos
Videos
Kaere famile og venner
Nu gik der saa en maaned uden indlaeg fra os. Det er altsaa stadig fordi vi har det godt og naesten ikke har tid mellem alle vores oplevelser, saa til moedrene; devisen "intet nyt er godt nyt" passer fint paa os :)
Vi er jo i Vietnam og er faktisk ved at forlade dette vidunderlige land. Turen gaar videre imorgen, men det kommer der mere om senere i indlaegget.
Turen hertil gik rigtig fint, vi floej sent om aftenen fra Delhi og blev noedt til at rejse over kuala Lumpur. Det var lidt en omvej og tog lang tid, men paa den anden side sparede vi en overnatning, og den slags er vaerd at spekulere i :) Inden vi kom paa flyet skulle Indien lige sige farvel paa rigtig "Indien-manner" ved at lade tjek-ind tage - hold fast - halvanden time! Og det var altsaa en time og et kvarter hvor vi stod i kjoe i sikkerhedskontrollen, fordi den humoristiske indiske security-mand skulle spoerge alle, om de havde haft et godt ophold, hvoprd e var fra, hvad de hvade set, og vhornaar de ville komme til indien igen. Vi loeb saa remmer og toej kunne holde gennem delhi airport og naaede som de absolut sidste flyet. Naa, men afsted kom vi da, og landede i Hanoi 10 timer senere.
Hanoi er en vidunderlig by, smom alle med hang til romantiske parker, smaa gader emd fine butikker, laekre restauranter, en soed lokalbefolkning og et historisk vingesus ville elske. Vi havde givet os selv 5 hele dage i byen, og fortroed ikke et oejeblik det lange ophold. Hanoi (og Vietnam som helhed) har imponeret os vildt ved at vaere en enormt imoedekommende by, der er virkelig hyggeligt, smaa gader med hyggeligt traditionelle vietnamesiske huse, smukke pagoder og et vildt imponerende netvaerk der paa meget professionel maade tager haand om de mange turister, der finder vej til landet. Det er der selvfoelgelig mange steder i verden der kan levere, men naar man rejser i Vietnam skal an huske, at det er et land, der indtil for ca 30 aar siden har vaeret i hundrede aars krig, som for relativt faa aar siden blev bombet soender og sammen, som kun har vaeret aabnet for turister i omkring 20 aar, og som for lige saa faa aar siden har indfoert markedsoekonomi.
Vi noed altsaa nogle dage i Hanoi, hvor vi gik rundt og saa byen og alle de historiske sevaerdigehder her er. Specielt i fokus er Ho Chi Mihn, der er en faellesnaevner for alle vietnamesere. Ligegyldig hvilken religion du tilhoerer her i landet, virker det til, at der kun er en sand gud, Ho. Saa vi saanaturrligvis hans Mausoleum (han var godt nok ikke hjemme), hans bolig og adskillelige museer. Efter nogle skoenne dage i Hanoi blev det tid til den foerste store aktivitet: en tur nordpaa til det naturskoenne omraade Sapa, der ligger helt op ad den kinesiske graense. Vi tog nattoget derop, ogkom til en ganske lille by, der naesten minder om at vaere en en hytteby paa skiferie. Her er ALT bare lagt an paa trekking! Omraadet har nogle af landets smukkeste risterasser, som vi fik rig mulighed for at kigge naermere paa. Vi havde to dage deroppe, hvor vi vandrede i en lille gruppe med to andre turister og en lokal guide. Det er simpelthen noget af det bedste vi har proevet. Der er ubeskriveligt smukt. Groent og frodigt overalt, smaa vandfald kommer loebende ned at bjerget hvor end man vender sig, og risterrasserne staar frugtbare paa alle skraaninger. Og til isaer Lauras store begejstring var der hundehvalpe paa alle de gaarde vi komk forbi ! Den foerste dag vandrede vi ned til omraadets stoerste vandfald, der var vildt betagende. Som de fleste der laeser bloggen nok ved, har vi ikke dyrket saa meget trekking foer (selvom emil kan lidt at kravle paa klipper) saa vi havde taget "easy-trekking" turen, og den var smuk, emn ogsaa meget easy, og vi naaede lige at sige, at vi dog ville oenske, turen imorgen blev lidt mere udfordrende.. Det fik vi saa! Dagen efter skulle vi paa en heldagstur. Det havde regnet meget om natten, men hotellet - klog af skade - udstyrede os alle med gimmestoevler, og vi begav os afsted med vores guide og de to andre i gruppen, og jaevnaldrende hollandsk pige og Maria Theresa, en 67 aarig spansk dame, der var afsted alene og ikke snakkede et ord engelsk. Efter os fulgte omkring 6 lokale damer, som vi var sikre paa proevede at saelge lokalt haandvaerk. Og det havde vi allerede koebt i spandevis af, saa vi var lkidt traette af, at de absolut skulle med. Vi kom dog ikke mange kilometer end af bjerget, foer de viste sig saerdeles nyttige. Vores "easy" trek blev pludselig forvandlet til noget paent over middel, og de skraente vi skulle ned af var saa stejle og glatte, at Theresa i hvert fald ikke havde klaret det uden tre damer fuldtid beskaeftiget med at holde fast i hende. Vi kunne klare os selv da vi jo hjalp hinanden, men der der var alene havde meget brug for hjalp, og flere gange maatte emil ogsaa kravle lidt op af skraenterne igen for at hjaelpe noedstedte aeldre damer. Han fik en stjerne hos Theresa :)
Men selv om det var svaert og en smule haardt var det en fantastisk oplevelse, da vi jo blev udfordret lige til graensen og saa noget af den smukkeste natur man kan taenke sig. Det var ogsaa i Sapa vi fik vores foerste moede med autentisk Vietnamesisk kogekunst. Paa det lokale markeds koedafdeling kunne man koebe alt fra grissetryner til tyrenosser, over fede orme og friske froer til hunde! Lidt et chok at se fire soede hundepoter ligge ved siden af grissetaeerne!
Efter sapa tog vi nattoget tilbage til Hanio, hvorfra vi fortsatte direkte til Vietnams nok mest kendte attraktion (og ikke uden grund) Halong bugten.
Vi blev tjekket ind paa et mega laekkert cruiseskib, hvor vi skulle vaere tre dage. Med os paa baaden var et aldre aegtepar fra malaysia og to unge par paa vores alder fra hhv malaysia og holland. De var bare saa soede og vi havde nogle helt fantastiske dage, hvor vi hyggede paa baaden og havde de sjoveste aktiviteter. Det ene par skal vi faktisk besoege naar vi tager til Malaysia, Simon og Kim, som bor lidt udenfor Kuala Lumpur. Naa, men selve Halong bugten er ubeskrivelig! Man sejler rundt mellem 2000 klippeoer, der staar lodret op fra vandet med saa smaa afstande, at amn naesten kan raekke armen ud og roere. Oerne er fuldstaendig umulige at komme i land paa, og det eneste der bor der, er store oerne, der kredser rundt i luften over en. Om morgenen dyrkede vi Tai Chi paa daekket i solopgangen, vi svoemmede fra baaden i det klare vand, om eftermiddagen roede vi kajak ind i smaa drypstensgrotter og kom ind i smaa bugte, hvor skibet ikke kunne komme frem. det var helt fortryllende. Om aftenen kunne vi fiske blaeksprutter(dog uden stoerre held) og saa kunne vi bade lidt igen. Indimellem laa vi bare paa daekket og noed den ubeskrivelig smukke udsigt eller sad i den luksuriose middagssal og fik serveret overdaadige maaltider lavet af friskfanbget seafood. Med til historien hoerer ogsaa, at alle baade tre dage tidligere var blevet aflyst paa grund af storm i Halong, og at den den tid vi har vaeret i Vietnam har det regnet hver dag i Halong. De tre dage vi ramte bugten, klarede det op, og vi sejlede rundt i 30 grader og klar blaa himmel, og foelte os meget heldige :)
efter to fantastiske ture til Sapa og Halong sblev det tid til at rejse sydpaa. Foerste stop blev byen Ninh Binh, hvorfra vi tog ud til regnskovsreservatet Cuc Phung. Her blev vi indlogeret i en saerdeles primitiv hytte, hvorfra vi kunne tage paa ture ind i skoven. Her har vi foerste oplevelse i Vietnam, hvor meningerne er meget delte
Emil: woow, se det mega-firben, skat! Og se den knaeler (det er der et ret stort groent kryb der hedder) og se edderkopperne, og du skal ikke vaere bange for kakalakkerne, og heller ikke de vandrende pinde, ved godt de er store, men de er ikke farlige.
Laura: ad ad ad ad ! Jeg vil baeres ! skaaat, der er en knaeler efter mig, jeg toer ikke gaa forbi slangen, ad ad ad
Da vi endelig slap levende ud og kom tilbage til hytten, der laa ved en stor soe, skulle vi lige kigge ned i den lille daemning, der laa lige ved siden af "restauranten" hvor vi spise middag. Der laa saa stille og roligt, to meter under os, uden hegn eller net over, en kaempe doed krokodille - troede vi. For den laa fuldstaendig stille og bevaegede sig overhovedet ikke. Og saa meget doed ud. Saa til sidst blev vi enige om, at den maatte vaere doed, for det ville vaere for vildt at have saadan en boende i daemningen, hvis den var levende. Saa bare for at faa vores viden bekraeftet tog vi mod til od, fandt en pind af en paen stoerrelse, sikrede os at der ikke var nogen parkbetjente i naerheden, og smed pinden i hovedet paa krokodillen. Den var SAA levende! Var lige ved at draette ned til den bare at chokket! Vi skyndte os hjem til hytten og gik i seng, og Laura foelte sig endelig tryg igen, efter at vaere sluppet af med alle de glubske jungledyr! det varede lige indtil kl 3 om natten, da vi vaagnede ved, at noget rumsterede ude paa toilettet. Laa et oejeblik og taenkte at det matte vaere vores fantasi, men det blev ved. Og blev hoejere og hoejere. Emil startede med at berolige mig med, at det matte vaere en vaskebjoern. Men de lever ikke i her. Og vi mente jo vi havde lykket alle vinduerne, saa kunne ikke forstaa hvad det var. Men det larmede vildt meget, og vi begyndte at blive ret nervoese ved lyden. Under doeren til badevaerelset var der et gab paa ca 15 cm, saa egentlig laa vi (Laura i hvert fald) bare og ventede paa at krokodillen ville komme ud under doeren og tage haevnt for pinden den fik i hovedet. Vi stoppede myggenettene godt ned under madressen og vidste ikke rigtig hvad vi skulle stille op.Tiden gik, der kom inegn tilde dyr ud under doeren, men det larmede stadig helt vildt derude, som en abe der legede med skraldespanden, hvilket vi til sidste blev enige om at det maatte vaere. Det larmede resten af natten, og foerst da det blev lyst turde vi gaa udenfor og kigge ind gennem vinduet. Til vorest store skuffelse (nu naar vi var kommet levende gennem natten) var badevaerelset gabende tomt! Det viste sig at vaere vilde aber der havde leget paa taget hele natten, det fortalte parkbetjenten at de ofte gjorde. Og da vi vidste det, var det egentlig ret sjovt at taenke paa :)
efter denne skraekindjagende oplevelse begav vi os ud til kysten hvor vi besoegte den gamle kongeby Hue. Her regnede det dog helt vildt, og gaderne var omdannet til floder, saa efter to dage flygtede vi til Hoi An, hvor vejret var lidt bedre, og attraktionerne i top! Hoi An er nemlig skraedderbyen. Omkring 500 skraedderforretninger ligger fordelt i denne ualmindeligt hyggelige lille fiskerby. Priserne er gode og de ansatte dygtige, saa her er det bare3 at gaa amok. Piger - det er slaraffenland! Saa vi fik efterhvervet os to store tasker med jakkesaet, kjoler, vinterfrakker og meget meget mere. Nice :)
Efter Hoi An tog vi til Dalat, en paaaeent lang tur, 21 timer i bus, men rejsen vaerd. Dalat var ogsaa et rent naturstop, der boed paa en af rejsens hoejdepunkter. Toeffe, vores scooter, som vi raesede rundt paa og saa det ene vandfald smukkere end det andet! Scootere er jo det eneste rigtige transportmiddel i Vietnam, der er ganske faa biler og cykler paa gaderne, til gengaeld er der scootere som der er cykler i Kbh! Overalt! Vi lejede toeffe af hotellet, og ville naturligvis gerne begge to koere ham. Laura proevede ihaerdigt med det ellers meget gyldige argument "det er kun mig der har koerekort" men den slags er ikke paakraevet i Vietnam, og Emils argument "det bliver over mit lig at sidde bagpaa" var det der vandt. Saa vi susede afsted i fire dage og havde den bedste tid!
Fra Dalat tig vi til Ho Chi Mihn City (saigon) hvorfra vi besoegte Mekong deltaet. HCMC var vi ikke meget imponerede over, saa efter nogle faa dage gik turen over vandet til Phu Quoc, hvor vi er nu. En lille paradisoe, der vil goere alle forestillinger om bauntystrande fra postkort misundelige. Her er saa vidunderligt! Vores bungalow ligger lige ned til den skoenneste strand,med det fineste hvide sand og det klareste turkisblaa vand. Palmerne bugner af bananer og kokosnoedder. Vi har igen lejet en scooter , og naar vi koerer rundt paa oen kan vi stoppe et hvilket som helst sted, saette scooteren og gaa ned til en fuldstaendig menensketom perfek hvis sandstrand, bade saa laenge vi gider, saette os i det fine hvide sand og toerre i solen, inden vi koerer videre til naeste strand. Det er livet :)
Imorgen er det slut med Vietnam for denne gang. Grundet de mange oversvoemmelser i Thailand tager vi til Malaysia i stedet, vi flyver til Kuala Lumpur imorgen og har ca 10 dage i og omkring byen inden vi tager bus til Thailand hvor vi ka tage en baad til Ko Samui, hvor vi skal vaere omkring to uger, inden turen gaar mod DK, hvor julehyggen jo skal til at begynde naar vi lander, saa tanken om at komme hjem til kolde DK er nu slet ikke saa gal, for vi begynder at glaede os til at se venner, familie og hoere om de ting der er sket hjemme.
Alle de bedste hilsner
Laura & Emil
- comments
Rostock Det lyder helt forfærdeligt alt det I oplever! I det mindste har I noget regnvejr så I ikke føler jer alt for langt væk hjemmefra. Det er dog godt at høre at ham den tykke kunne få lidt motion på en vandretur eller to - Det må han efterhånden trænge til. Fortsat rigtig god tur, det bliver en fornøjelse at have jer hjemme igen :)