Profile
Blog
Photos
Videos
Allerede fra luften af ser Malaysias futuristiske metropol imponerende ud! Vi ankom med fly til Kuala Lumpur foerst paa aftenen, og allerede under indflyvningen til lufthavnen ca. 70 km uden for byen kunne man paa afstand fornemme den intenst oplyste storby. Vi valgte som bekendt at flygte til Malaysia som erstatning for det oversvoemmede Bangkok, men ved foreste syn kunne vi som end lige saa godt have taget et forkert flyt og vaere landet der alligevel, for Kuala Lumpur (KL blandt venner, siger guidebogen, saa det vil vi kalde den) boed paa rigelige maenger regn da vi skulle finde vores vej ud af flyet og ind til byen. En meget klar forskel fra KL og de tidligere destinationer fra vores rejse var dog en markant fornemmelse af moderne civilisation. Jovist, Metroen i Delhi var imponerende og ny, og mange dele af Vietnam var overraskende velfungerende, men alligevel virkede KL naermest vestlig! Og dog... I hvert fald ikke Europa-vestlig, for mens storbyer som Paris, Rom og Berlin karakteriseres af en vis historisk charme var KL ved foerste syn bygget af en mand der var loebet toer for mursten. Til gengaeld var han utroligt glad for glas, og ved togturen fra lufthavnen ind til centrum kunne man foranlediges til at tro at man bare koerte i ring om Den Sorte Diamant.. Vi var meget betagede af det syn der moedte os. De fleste kender til de beroemte Petronas Towers (se billede), men hvor man maaske vil tro at en saa pralende og rum-agtig byggestil vil vaere begranset til nogle enkelte postkortegnede lokationer, saa boed hele byen paa ufattelige konstruktioner, som maaske nok husede vigtige virksomheder, men som ingen har hoert om og som ikke skiller sig afgoerende ud fra omgivelserne. Da vi stod af toget oplevede vi en foelelse af en storby med en helt speciel energi og blev f.eks. som det foerste moedt af en gadeopvisning med unge maend der udfoerte en slags breakdance til et stort publikum - lige midt i det hele. Vores hotel laa midt i centrum ned af en gade fyldt med butikker, spisesteder, gademarkeder, lys og massagepiger. Hotellet selv var 18 etager hoejt, stor modtagelses hall og tagterasse med pool paa 5. sal, hvor vi boede paa 11. etage med panorama udsyn ud over byen og dets hoejeste taarn som denne aften ikke kunne ses komplet fordi spiret forsvandt i passerende skyer. Vi var vilde med KL! :)
Hvad vi egentlig skulle bruge vores 10+ dage i Malaysia paa var lidt et aabent sporgsmaal pga. den spontane beslutning om at tage dertil, men vi vidste at vi skulle videre til Koh Samui i Thailand mod nord, og havde koebt en Lonely Planet omkring Malaysias vestkyst, saa det var oplagt at opsoege nogle must-see steder mellem KL og Samui og saa bevaege sig deropad. Vi brugte 3 hele dage i KL hvor vi bl.a. var oppe i det foeromtalte taarn kaldet KL Tower (ikke at forveksle med Petronas Towers) som er et af verdens hoejeste taarne og haever sig intet mindre end 421 m over jorden. Teknisk set er Petronas Towers hoejere med sine ca. 450 m, men da KL Tower staar paa en naturlig bakketop er det i praksis hoejere. Og da udsigtsplatformen er placeret helt oppe i toppen er det garant for en fantastisk oplevelse! Vi skulle lige taemme hodjeskraekken inden vi tog elevatoren op til 250m hoejde i det spinkle taarn, men sikke en udsigt! Den indendoers platform gaar hele vejen rundt med taarnet med store glasvaegge, saa var narmest ikke den ting man ikke kunne se! Der var en smule skyer den dag, men vi fik at vide at man paa klare dage kunne se flyene lette fra lufthavnen 70 km derfra! Vi kunne nok kun se 50 km vaek, eller hvad der svarer til at staa i Kbh og kunne se Lauras hus i Holbaek... En fantastisk oplevelse! Vi forsoegte ogsaa at komme op i Petronas Towers som har en udkigsplatform omkring 170 m oppe, hvor der hver dag blev givet 1200 billetter ud efter foerst vil moelle princippet. Vi stod troligt op foer almen turisttid, og traskede traette den lille kilometer gennem KL for at sikre os pladser, men ak.. Taarnene var lukket for turister indtil december pga. "ombygning der skulle forbedre turistoplevelsen". Det forbedrede ikke vores!! :( Vi havde dog andre gode oplevelser i KL, bl.a. en tur til hajfodring i KL Aquarium og besog i flere af Malaysias imponerende "malls". The Pavillion taet paa vores hotel var en oplevelse i sig selv. Et kaempe kompleks med flere bygninger i glas og farve med high-end brands og underholdning. For at illustrere pragten havde Breitling f.eks. en udstilling paa gulvet hvor en lille fly var koert ind til pynt og 3 vagter bevogtede varerne med shotguns. Man turde naesten ikke kigge.. Times Square Mall ogsaa taet ved havde 16 etager, og havde en indendoets forlystelsesland med en rutchebane der fyldte et stort hulrum mellem 5. og 12. etage - sindsssygt..
En meget speciel ting ved Malaysia er at det virker som om landet vitterligt er bygget midt i een stor jungle hvor de blot har ryddet hvor byerne og vejene skal gaa, for man skal aldrig mere en 10 min ud af futuristisk civilisation foer man staar i regnskov til over navlen. Fra KL tog vi en ganske almindelig bybus fra centrum og efter 30 min korsel stod vi af i, tradada... JUNGLEN! Et lille hop ind fra vejen var en parkeringsplads med en iskiosk og billetbod, og derfra kunne man saa traske ind i ren Indiana Jonas agtig regnskov med rivende vandfald, snoerklede traeer og vilde aber. En hvad vi kaldte "tilpas anlagt sti" gav tilstraekkelig ubesvaeret passage uden at oedelaegge den smukke natur og bevareede dermed foelelsen af at vaere i aegte regnskov uden at have brug for store vandrestoevler eller frygt for at traede paa giftige kryb. Templar Falls', som stedet hed, virkelige oplevelse var dog dets aber. Vi har efterhaanden set vores fair andel af aber i Indiens gader og paa taget af vores hytter i Vietnam, men det her var alligevel noget saerligt. Der var SAA mange, og de svingede sig bogstaveligt talt rundt om oererne paa en! Aberne var vilde fra skoven, men koncentrerede sig omkring menneskestierne da mennesker = mad. Skoven var faktisk ret tilsvinet med flasker og papir, men det var primaert abernes skyld da de gik i skraldespande mm. Og de havde ingen haemninger: Vi har hele turen igennem faaet at vide at aberne kunne vaere farlige, og at man ikke skal give dem for meget ommaerksomhed. At de ingen respekt har for den private ejendomsret burde man maaske have regnet ud, men det kom alligevel bag paa os. Efter en lang, haard og varm tur op af bjerget langs vandfaldet stoppede vi paa en lille bro for at nyde en velfortjent kold juice vi havde koebt i kiosken. Naeppe havde vi faaet flasken frem, foer en kaempe hanabe med stor graa manke svingede sig ned fra traerne og landede elegant og roligt paa gelenderet nogle meter fra os. Broen gik over til en lille platform, men var reelt set en blindgyde. Med et stadig roligt men bestemt blik begyndte den at gaa hen mod os. Inden Emil naaede at se sig meget om, var Laura mindst lige saa mange meter i den modsatte retning, til sangen "Skaaaaat, faa den vaek!", efterfulgt af "Flasken, den vil ha' flasken, gi' den den!!" Da vi ikke var meget for generelt at smide plast i naturen (og virkelig gerne ville have den sodavand!) proevede Emil foerst at ignorere aben, gaa lidt vaek og gemme falsken bag ryggen. Saa dumme er aber aabenbart ikke.. Vupti, saa var aben paa det andet gelender, og saa lidt mere sur ud over forsoeget paa at snyde den. Da den satte farten og kom taettere paa var den pludselig MEGET stor, og falsken blev smidt som havde den pest! Aben samlede sit bytte op og satte sig midt paa broen. Vi naade lige akkurat at fryde os over at den jo var for dum til at aabne den, inden den resolut aabnede munden, bed et praecist hul i bunden og begyndte at suge saften ud! Det havde den proevet foer! Havde Emil i oevrigt vidst at den havde saa store hjoernetaender var den flaske blevet smidt LANGT hurtigere. Saa sad vi der, toerstige, i den forkerte ende af blindgyden, med en kaempe abe midt paa broen og spaerrede mens den drak vores juice.. Skodabe mand! Shankar, hvis du laeser denne blog ved vi praecis hvad du mener med at aben fraroevede dig din vaerdihed da den stjal din Kleenex i Indien!
Malaysia boed ogsaa paa et gensyn med Simon fra baaden i Ha Long, som bor 40 km uden for KL. Vi havde en rigtigt hyggelig aften hvor Simon viste os nogle lokale retter og tog os paa bar med udsyn over de flot oplyste Petronas Towers. Det var en rigtigt fin aften, og vi hyggede os enormt. Aftenen sluttede af med et fint touch, da vi blev sat i hotellets indkoersel af vores "privatchauffoer", hvilket foeltes meget VIP, og gav gode minder om vores privatchauffoer i Delhi. Det har vi vaeret ret gode til at fedte os frem til, hehe.. Simons kaereste Kim boede i Penang mod nord, og han skulle op og besoege hende 2 dage senere. Da vi alligevel skulle den vej op, og Penang var en del af vores guidebog, aftalte vi at moedes deroppe 5 dage senere.
Forinden smuttede vi en tur i den modsatte retning, og besoegte Melaka i syd. Melaka er en af de aeldste byer i Malaysia og er paa UNESCOs World Herritage liste med en bevaret portugisisk bymidte. Vi ankom uden hotelreservation som vi har haft fine erfaringer med i Vietnam, men var uforvarende landet midt i en muslims helligdagsweekend, og ALT var bare optaget! Vi maatte gaa rundt med tung oppakning i naesten en time foer vi fik det allersidste vaerelse paa et ledigt hotel. Vi havde kun sat en enkelt hel dag af til Melaka, hvilket imidlertid viste sig at vaere rigeligt. Bymidten var paen, men ogsaa relativt overstaaet efter 1 1/2 times udforskning, omend det livlige gademarked om aftenen samt kanalrundfarten var nogle rigtigt fine oplevelser :) Vi saa flere veraner svoemme rundt i kanalen mellem turistbaadede, til paamindelse om at naturen aldrig er langt vaek hernede.
Vi forlod Melaka d. 7. november og satte kurs mod nord til et sted kaldet Cameron Highlands, ca. 10 timers bus derfra. Vi havde faaet omraadet anbefalet af Simon som et smukt bjergrigt omraade med the- og frugtplantager, vandfald mm. Vi har nu flere gange oplevet steder vi ikke for forhaand havde kendskab eller forventning til har vaeret nogle af vores stoerste oplevelser, og Cameron Highlands fik printet sig ind som et af Malaysias helt store hoejdepunkter. Der var simpelthen SAA smukt og dejligt. Busturen derop var ganskevidst nervepirrende og foregik af saa snoerklede veje at 4 folk i bussen blev syge og kastede op. Laura var nr. 4, men det skyldtes nu primaert stanken af indelukket braek snare end selve koereturen.. Men sikke en udsigt man havde imens. Store stejle groenne bjerge i vild skov. Vi havde faaet et vaerelse paa et lille hotel paa en bakke lige 2 km uden for selve byen, som var en gammelt engelsk jagthytte, og lignede noget som burde ligge i Oestrig. Et helt igennem fantastisk sted, med bindingsvaerk, hyggelige hytter man boede i, og en pejs i retauranten. Vi havde ogsaa kun 1 hel dag deroppe, nemlig d. 8. som var Emils foedselsdag, men det blev ogsaa en rigtigt dejlig dag! :) Vi bookede en halvdags guidet tur som tog os forbi en stor flot theplantage, jordbaerfarme med smagsproever, en bifarm, templer og en "sommerfuglefarm" som i virkeligheden var en slags lokal zoo, hvor alle dyr fra lokalomraadet var samlet. Dvs. at stoerstedelen af dyrebestanden bestod af gigantiske klamme kryb! Edderkopper, skorpioner, biller, slanger, men ogsaa jordegern og nogle smukke sommerfugle paa storrelse med en haand og i tusinde farver som man kunne gaa rundt iblandt. Efter turen tog vi selv paa opdagelse. Ganske som i KL skulle man blot forlade bymidten for at befinde sig i junglen, og her skulle vi ikke gaa mere end 45 min foer vi befandt os 1,5 km inde i vild regnskov og et kaempe vandfald. Det var vildt fedt. Dagen sluttede naturligvis med at vi koebte en stor kage som hotellet lod os faa til dessert om aftenen. Det var en alletiders dag, og Cameron Highlands er en sand perle i Malaysia.
Vores sidste stop i Malaysia blev Penang, en lille oe i det noedvestligste hjoerne af landet. Den centrale bymidte var som Melaka paa UNECOs liste, men resten af byen var noget mere larmende og kaotisk. Naa man kom direkte fra det idylliske Cameron Highlands var det en lidt haard omstilling, og vi fandt det arligt talt lidt svaert at holde af byen til at starte med. De havde en paen botanisk have hvor vi fik os en togtur i et tivolitog, men ellers var byen ikke specielt skoen. Det hjalp heller ikke at vi boede paa rejsens absolut ringeste hotelvaerelse der ville faa en dansk faengelsindsat til at gaa i strejke.. Det andrede sig imidlertid da vi modtes med Simon og Kim paa andendagen, hvor de koerte os 45 min ud af byen og tog os ud og spise paa en lille lokal seafood restaurant. Hold da op, hvor kom man lige pludselig til at elske Penang! Aldrig har vi faaet saa laekker og vild seafood! Rejer paa storrelse med kyllingelaar, kaempe krabber, fisk og blaeksprutter - alt sammen hevet direkte op af deres egne vandtanke 1 min efter vi bestilte og tilberedt frisk! Det hele blev sat op i midten af bordet, og saa spiste man ellers bare fra fadene i god asiatisk stil. Det var simpelthen saa laekkert, og desuden en enorm social maade at spise paa, ved at dele alting og spise af samme fade med pinde. Efter middag tog de os paa natmarked og vi endte paa en strandbar i stole paa selve stranden, med fakler paa siden, kolde drinks og diskostemning i baggrunden. Sikke en aften! Faktisk var den saa god, at vi ikke kunne sige andet en JATAK, da de spurgte om vi ikke skulle gaa ud igen dagen efter. Inden vi moedtes koerte vi selv ud til oens nationalpark og fik os endnu een paa naturopleveren. Det lyder som en gentagelse af hvad vi har sagt foer, men hvor er naturen herude dog smuk, vild og fantastisk! Her gik man (paa tilpas anlagt sti) igen igen i en ren fornemmelse af vild jungle, men aber lige over hovedet, men denne gang var hele ruten aldrig mere end 10 meter fra kysten. Det betoed at man gik til lyden af jungle paa den ene side, og den konstante lyd af hav og boelgeskvulp paa den anden. Stien boed baade paa forceringer af vaeltede traer, haengebroer og strand. En helt igennem unik oplevelse, og vi moedte i oevrigt en veran igen - denne gang midt paa stien. Laura fik den dog skraemt vaek med et trick vi laerte af et dansk par vi spiste frokost med i Hanoi, hvor man klapper med handerne og raaber "bokker bokker" (siger som en hoene) saa hoejt man kan! Det virkede, og vi sendte en tak til Soeren og Camilla fra Noerrebro :) Om aftenen spiste vi paa en af Kims venners restaurant, hvor vi igen fik mad saa fuglene sang. Her smagte vi blandt andet pilerokke og vandmand. Vi gloede lidt paa dem da de foreslog vandmand, men det mindede lidt om snegle: gummiagtig konsistens og smager kun af det man krydrer det med. Aftenen sluttede omkring midnat, og vi havde booket en minibus til at hente os kl 5 og koere os til Thailand.
Malaysia har givet os nogle rigtigt saerlige oplevelser, og ikke mindst to nye rigtigt gode venner :) De mange timer vi har brugt i deres selskab og interessante samtaler har givet os et helt anderledes dybt indblik i Malaysias kultur, etniske sammensaetning og politiske og sociale problemstillinger end vi ellers ville have faaet paa egen haand. Vi haaber at faa lejlighed til at besoege dem igen, eller byde dem paa en drink hvis de svinger forbi lille DK :) Men foerst - badeferie 12 dage i Thailand, woop woop! :D
Vi taenker paa jer alle,
Kh Laura og Emil
- comments