Profile
Blog
Photos
Videos
Thailand! Sol, sommer og badeferie! Tjo.. Saadan da.. Med det rejsetidspunkt vi har valgt vidste vi godt at det var et sats at ramme Thailand i den sidste del af monsuntiden, og sandt at sige har vi haft en del regn hernede. Det har dog heldigvis foregaaet saaledes at det primaert har vaeret byger, og at solen har kigget ud gennem skyerne i et par timer sammenlagt hver dag, og saa galdt det om at vaere hurtigst paa solstolene foer de blege solhungrende vestlige turister kom ud af deres hi de smaa bungalows som omringer poolen og kaploebet om solsiden startede..
Vi ankom som beskrevet i seneste indlaeg fra Malaysia via landvejen i en minibus paa en tur der var blevet solgt som en 12-timers rejse. Det var flyforbindelse fra Penang til Samui, men vi taenkte at de penge vi kunne spare paa busturen nok var besvaeret vaerd. 16 timer senere var vi knapt saa sikre paa det trade-off.. Vi havde valgt afgangen kl 5.00 for at kunne vaere fremme paa hotellet sidst paa eftermiddagen og derved naa en halv dag mere samt undgaa at skulle sejle i nattemoerket som falder ret tidligt hernede. Turen startede perfekt, minibussen ankom til tiden og vi fik saeder paa forreste raekke, hvilket betoed masser af benplads til Laura og Emil paa bekostning af alle andre - yay! Efter ca 3 times koersel krydsede vi graensen og ankom til en transitby hvor vi havde faaet at vide at vi skulle skifte minibus, og herfra begyndte vejen til Thailand at blive lang.. Skiftet skulle aabenbart tage en time, hvor man fik lov at sidde paa et tilfaeldigt turistkontor vente paa den nye bus og glo uden mulighed for morgenmad eller at sove videre. Da minibussen endelig kom maatte vi ikke saette os paa de gode saeder, uden nogen form for forklaring, selvom vi var de eneste passagere paa det tidspunkt. Farvel benplads, og goddag til muggen cahuffoer der ikke talte engelsk, ikke havde nogle intentioner overhovedet om at kommunikere, men gerne spillede hoej Thailands popmusik (Det er IKKE godt, slet ikke naar man gerne vil sove), og naegtede at lade blaeseren koere selvom der var en milliard grader i bussen. En rigtig serviceminded fyr.. Derpaa brugte vi en hel time paa at koere til 10 forskellige adresser i byen og samle enkeltpersoner op. Ofte med ned til 20 meters mellemrum adresserne, hvor vi hver gang skulle stoppe, aabne doere, fikse baggage osv. Oh jo, "fikse baggage" betoed at det skulle stables oven paa folk, for her fragtede man gerne 12 personer i en minibus uden nogen som helst form for baggegerum eller anden pladsopbevaring. Dvs. ingen benplads blev til ingen overhovedet, og folk kunne narmest ikke se hinanden for stablede tasker. Vi havde i alt 2 store rygsaekke og 4 haandbaggager, og stod vel sammelagt for halvdelen af minibussens rumfang. De sidste tre personer der blev samlet op blev tildelt de forjaettede forreste saeder, som altsaa godt maatte bruges, bare ikke af os, men af chaufoerens venner.. Med den ene times ventetid og den ubegribeligt ineffektive opsamlingstaktik havde vi svaert ved at se hvordan tidsplanen skulle blive overholdt. Vi begyndt desuden at syntes at de oevrige "turister" saa meget lidt turistede ud, og havde mistaenkeligt lidt baggage ift. at de skulle til Koh Samui. Vi spurgte en engelsk herre om han vidste hvornaar bussen skulle vaere fremme i Koh Samui, hvortil han svarede at bussen da ikke koerte dertil, men til en industriby 1 times koersel km fra havnen! Vi var ved at falde doede om da han sagde det.. Vi havde vist en billet til busnazisten bag rettet da vi gik ind, men han havde ikke virket som om han var saerligt interesseret i den. Den rare herre mente at vi nok skulle skifte bus igen og saa koere til faergen, men at vi ikke kunne naa den naeste faerge kl 16. Det havde vi liiidt stress over, da vi jo gerne ville vaere paa Samui kl. 17 som lovet, og at den naeste faerge igen foerst gik kl 18, og tog 2 timer at komme over.. Da vi ankom til skiftebyen lavede Chaufoeren saa tricket over dem alle: Han begyndte at saette folk af individuelt igen, hvilket selvfoelgelig tog en time og gaet hvem der blev sat af til allersidst - OS! Vi blev sat af (uden nogen form for instruks naturligvis) ved et tilfaeldigt rejsekontor betjent af en teenager der ikke gad kigge op fra sin Facebook men surt mumlede at "boss coming later". Den var 1:20 i faergetid, saa hvis de gad komme med den nye minibus lige nu, kunne vi akkurat naa det. En dame kom efter 10 min, men da vi spurgte til bussen fik vi beskeden "Not coming, you too late, you take boat six o'clock. Boat take 4 hours, you be island at 22.30". Velkommen til 3 timers mere ventetid, og en udsigt til 4 timers sejlads i stedet for 2! Bussen til faergen kl 16 var gaaet en time foer, hvilket betoed at vi havde naaet den hvis afsaetningstaktikken enten havde vaeret smartere, eller hvis vi (de eneste af passagererne som tilsyneladende havde en anden afgang de skulle naa, hvilket bussen vidste) var blevet sat af foerst. Laura var klar til at forlade Thailand i dette oejeblik, Emil var klar til at tage tilbage til Penang og taeve rejsearrangoeren til doede med sine egne afrevne lemmer! I stedet tog vi det som voksne modne mennesker og skaeldte den nye rejseagent huden fuld i stedet.. Hun var dog ogsaa medskyldig i den forstand at hun ikke gjorde meget nytte eller information. Efter en halv times ventetid sagde hun pludselig "boy take you to busstation now". Vi var paf igen.. Vi skulle ikke engang med en bus herfra, men et helt andet rejsebureau, og dette sted havde ingen funktion overhovedet, og vi burde havde vaeret blevet sat af et tredje sted til at starte med. Suk.. Da vi langt om laenge kom til faergen var en storm under opsejling, og faergen var noget af det arveste **** der nogensinde er set. Nekseloe faergen var en top-class luksusliner ved siden af, og 4 timers soesyge var naermest en garanti! Laura var nu overbevist om at Thailand skulle fyres.. Baaden opfoerte sig dog overraskende paent, og til vores glaedelige overraskelse ankom vi til havn efter blot 1,5 time. Ud over at vaere ubrugelig var byens rejseagent saaledes ogsaa komplet ignorant.. Herfra gik det bedre, og vi ankom til et super laekkert resort, med dejligt personale, hyggeligt hytter, perfekt pool og havudsigt! Resortet hedder Lazy Days, og passer perfekt til vores oenske om et par dage i opladningens tegn :)
Koh Samui minder paa rigtigt mange maader om et asiatisk Mallorca, med hoteller langs hele kysten, flere turister end lokale, og helt igennem overturistede omraader fyldt med barer, overpyntede spisesteder med mad af middelmaadig kvalitet. Vi har igen lejet en scooter, og har flittigt brugt den til at koere fra vores hotel som ligger dejligt afsides ud til de store turistomraader og set paa flere kopivarer end vi anede fandtes. Der er simpelthen ikke den ting man ikke kan faa, og ved stoerstedelen af varerne er det moralen og ikke luksusoensket der bremser en. De er simpelthen skraemmende godt lavet! Designerpunge, tasker, toej mm. i aegte laedder, fejlfri syninger osv. som goer at de langt hen af vejen vil vaere lige saa gode som den aegte vare - blot til en tiendedel af prisen. De fleste af butikkerne tager saagar VISA og ser tilnaermelsesvist legitime ud.
Samui har budt paa en af rejsens allerstoerste oplevelser: Emil og Laura er nu certificerede dykkere! :D Vi har taget et 4-dages dykkerkursus som giver os certifikat til at dykke ned til 18 meters dybde, hvilket vi ogsaa har vaeret. Det har vaeret en helt igennem fabelagtig oplevelse, som har aabnet en ny verden for os. Efter to dage med teori og "kravlegaard" i et lukket basin, havde vi to dage ude paa en baad, hvor vi i alt havde 4 dyk. Der var hvalhajer i omraadet og de havde set en dagen foer paa vores dykkersted, saa vi var meget spaendte! De siger at man aldrig glemmer foerste gang man lader sig synke ned under havoverfladen, midt paa havet ved siden af en lille ensom klippe der stikker op, og tager sine foerste vejrtraekninger gennem mundstykket under vandet - og de har ret! Fornemmelsen af at svoemme dybere og dybere ned MENS man traekker vejret foeles i starten meget unaturlig, og man har en tendens til at holde vejret i stedet. Dette er dog strengt forbudt pga. trykket (lang historie, se teoribogens side 43). Det aendrer sig imidlertid hurtigt, og man foeler sig ganske tryg ved udstyret. Herfra er det hele bare fantastisk. Den lille klippe man ser paa overfladen udfolder sig under vand til et eventyrland fyldt med koraller og fisk, og man oplever en helt unik form for ro og eventyr som man svoemmer rundt og ser den ene farvestraalende fisk og koral efter den anden. Vores foerste dyk varede 50 min fik vi at vide, men kunne have svoret paa at vi ikke var nede mere end 20 min. Tiden flyver afsted under vandet, og indtrykkene synes aldrig at stoppe. Vi saa store fisk, smaa fisk, kaempe fisk, muraener, rokker og meget andet. Ingen hvalhaj dog, saa vi maa tilbage igen ;) Vi tog kurset sammen med en anden dansk fyr og en tysk instruktoer, og hele oplevelsen var hyggelig og fascinerende paa samme tid. Vi kan slet ikke vente med at komme ud og dykke igen paa fremtidige ferier!
Thailand leverede ogsaa en anden saerpraeget dyreoplevelse: Vi har holdt en vaskeaegte lille babytiger i vores arme og fodret den med flaske! Verdens fedeste fornemmelse, gud hvor var den bare soed! Vi havde haabet paa at se nogle vilde tigere paa turen, men ikke regnet med at sidde og ae en! Emil har desuden siddet og klappet en knapt saa baby agtig 250 kgs tiger som de paastod var "tam". Af en tam tiger at vaere syntes Emil nu at den brummede rimeligt meget, og det var nogle meget korte klap...
Alt i alt har Thailand vaeret en rigtigt dejlig afslutning paa en fantastisk rejse, og vi flyver hjem i morgen med en helt unik samling oplevelser fra 3 ubeskrivelige maaneder! At rejse er at leve, og vi er ikke faerdige med at leve - vi har kun faaet mod paa flere rejser efter denne tur sammen. Vi ser dog ogsaa frem til at komme hjem til vores familie og kaere venner, ikke mindst for at dele vores vidunderlige oplevelser sammen med jer alle!
Kaerligste hilsner,
Laura og Emil
- comments