Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har haft vores bil i 4 dage - en hvid Ford Falcon 4,0 stationcar med automat gear - og ikke at forglemme - med aircondition, hvilket vi sætter STOR pris på . Ok bil der skal være vort 2. hjem de næste mange uger.
Efter at havde tilbragt nogle dage nordpå i Daintree regnskoven, er vi nu tilbage i Cairns for, at slappe lidt af og "fordøje" de første oplevelser. Vi tilbringer de næste par dage her på Cairns Coconuts campingplads, hvor vi kan være i skyggen under kokospalmerne og slappe af og "cool down" i poolen. En virkelig lækker 5 stjernet campingplads med gode muligheder for børnene. Vi har haft lektietime, hvilket der ikke har været megen tid eller energi til før nu.
Som sagt har de sidste dage allerede givet os mange oplevelser, at putte i bagagen.
Lørdag d. 28.11 startede vi dagen ud med, at besøge den gamle regnskovsby Kuranda. Byen ligger i bjergene 30 km fra Cairns og ca. 400 m over havet. Vi var med Kuranda Scenic railway, et gammelt tog med mahognipaneler og messingbeslag. Det snoede sig meget langsomt op gennem bjergene, igennem 15 tunneller og forbi et flot vandfald. Jernbanen blev åbnet i 1891 for at bringe forsyninger til daværende tin miner i bjergene. Turen ned fra byen tog vi med den fantastiske Skyrail svævebane. 7,5 km langsom glidetur henover regnskovens tag. Her hørte vi for første gang en fugle-regnskovssang uden lige. Fuglene i regnskoven synger bare anderledes end en solsort i Herning!
Herefter var et besøg i Tjapukai Aboriginal Culture Park, en værdig kulturoplevelse. Her lærte vi noget, om den aboriginale kultur. Så danseshow, hørte didgeridoo spil og lærte (læs forsøgte) at skyde spydkast og kaste med boomerangs. Christoffer var absolut familien Klosters overlegen bedste!!
Vi fik selvfølgelig indkøbt diverse aboriginal souveniers samt nogle boomerangs, så vi kan øve os på plænen derhjemme. Torben mener, at han i 20 år har savnet en didgeridoo, - så sådan et instrument har vi nu med i bilen. En hul træstamme, der hvis man er heldig kan få den rette lyd ud af.
Kom endelig til koncert engang i det nye år!!
Det var første aften vi skulle prøve campinglivet i Australien, det var blevet sent eftermiddag, og ikke megen tid til at køre rundt - så det blev til den første campingplads vi mødte Cairns Hollyday Park. Det bliver tidligt - og på en gang mørkt hernede og det er kl. 19:00. Det er en rigtig-rigtig god idé, at få teltene sat op indenda!!!!
Der ventede en oplevelse…ud af 3 telte var ét telt uden stænger, ét andet kunne ikke lynes og det tredje telt, ét 2 pers. var helt nyt og OK. Christoffer sov i bilen og de 2 defekte blev stykket sammen til ét brugbart.
Vi har efterfølgende fået et nyt 3 pers. telt så alle kan sove for lukket teltdug og nogenlunde roligt.
Søndag d. 29.11. Vi havde besluttet os for, at ville en regnskovsoplevelse med børnene, så derfor gik turen denne dag nordpå mod Daintree National Park. Første stop var hos Bruces Belcher´s, hvor vi var på River Cruises, i håb om at komme til at se nogle saltvands krokodiller "in real life" - på krokodillefloden Daintree River.. Det var en fantastisk oplevelse. Vi blev alle, dvs. vi var kun 7 med ombord på det lille skib, udstyret med en kikkert og Bruces var eminent til, at spotte vildt, hvilket ellers ikke er så nemt da alle træstammer ligner crocs og omvendt!! Vi var heldige at se 3 stk. forholdsvis små krokodiller ca. 2 m lange, nogle hvide hejre som kaldes great white egret og en amethystine python slange der lå i et træ og måske sov! Denne kan blive helt op til 4 m lang…
Saltvandskrokodiller: En han kan blive op til 4 m lang, er kønsmoden som 16 årig, hunnen er lidt mindre og 12 år når den er kønsmoden. Netop som vi var på floden var der flere af hunnerne der lå på rede på land og var derfor ikke synlige. Hunnen lægger ca. 70 æg, hvoraf 20 udklækkes, og kun 1-2 overlever og bliver voksen. Krokodillerne har været totalt fredede i Australien siden 1973.
For natten slog vi os ned i en hytte ved et motel i regnskoven og fik den oplevelse vi søgte, at blive overdøvet at regnskovs summen/sang af diverse ukendte dyr og opleve det fugtigt - MEGET fugtige tropiske Queensland.
Ved motellet gik der også Kangaroos og den mindre kænguru art wallabies rundt - de første vi har set - så nu har vi både klappet og håndfodret dem, - weeee. Ved motellet var der en lille anlagt sti rundt i regnskoven, her gik vi en tur, mærkede sveden hagle af os og så i et spind en eddeerkop så stor som en hånd - både skræmmende og fasinerende!
Denne aften kom vi pludselig i tanke om, at det var 1. søndag i advent og at lysene på torvet i Herning var blevet tændt. Der er ikke meget der minder om jul hernede - og hvor er det da fantastisk afslappende.
Mandag d. 30.11. Næste morgen tog ejeren os med om i sin "baghave", hvor han havde krokodillen "Bruces" i et vandhul. Vi så ham fodre krokodillen.
Kørte ud til Marrdja Boardwalk ved kysten(boardwalks er anlagte gangbroer i regnskoven, hvor man kan gå uden at få våde fødder). Dette område er noget af verdens ældste regnskov - ca. 20 millioner år gammel. Her så vi masser af de facinerende mangroove træer med deres prægtige luftrødder der stikker ovenover vandet. Pludselig hørte Rebecca en mærkelig lyd og vi stod stille - MEGET stille - og fik så øje på en 70 cm lang lizard (firben) der var ved at grave et hul …..in real life!
Næste stop var ved et regnskovscenter Rainforest Discovery Center, hvor vi fik fyldt noget mere viden på omkring skoven.
Der findes ca. 900 forskellige plantearter i regnskoven, hvoraf ca. 150 var repræsenteret omkring Discovery Centret. Der falder 3800 mm vand om året. 30% af alle mediciner stammer stadig fra regnskovens planter, og ca. 90 % af alt medicin er efterligninger af planter.
En del frugter fra regnskoven kan i dag købes i supermarkeder, frugter som The aboriginals har levet af i tusinder af år.
Vi var trætte, svedige, klamme og os piger overbidt af mosquitoes så turen gik igen over Daintree floden med kabelfærgen (2 min), mod Cairns.
I sukkerrørsbyen Mossmann drejede vi mod Mossman Gorge, hvor vi endnu engang gik på skovtur til stor utilfredshed for børnene. Det vil sige indtil de fandt ud af hvad hensigten var. Ad en skovsti nåede vi frem til en flodseng med nogle kæmpestore sten der dannede naturlige vandhuller hvori der kunne bades. Torben havde, uden børnenes kendskab, taget badetøj med i tasken til alle......SE DET bragte jubel og var velfortjent :-)
Cairns - hilsner Kloster Down Under
- comments