Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har nu bevæget os ca. 800 km ned af østkysten, har slået lejr for 3 nætter på en super campingplads "Adventure whitsunday" i Airlie Beach. Byen ligger ud for Whitsunday Islands, som er en øgruppe bestående af 74 øer, hvor langt de fleste er ubeboede og fredede som nationalparker. Airlie Beach er simpelthen stedet for sejlture til øerne og revet - og MEGET mere om det senere. Først lidt af, hvad der er gået forud af oplevelser.
Torsdag d. 03.12. Åh, at stå op en tidlig morgen kl. 03:30, for at blive hentet i mørke og kørt op igennem bjergene af hårnålesving, op på sletten på den anden side, for at nå frem til byen Mareeba Vally. Her ventede en oplevelse af format, et STORT ønske Kirsten har haft på ønskelisten……………. At prøve at flyve i varmtluftsballon. Der var 2 balloner der skulle sendes op, vi var med en ballon til 15 pers. Den var 40 m høj incl. kurv. At se disse store balloner fyldes med varmluft og langsomt rejse sig fra jorden (og selv have lidt spænding i kroppen), var et fantastisk syn. - Og så alligevel ikke noget i sammenligning med hvordan det føltes, selv at være passager i én. I 300 m højde , en ½ times næsten lydløs flyvning hen over sletterne med tusindvis af frugttræer, kaffeplantager, tørre områder, kænguruer der hoppede under os, alt imens solen lige var stået op - SIMPELTHEN HIMMELSK!!
Landingen var også en oplevelse for sig - et par BUMP, og derefter lagde vi os alle ned på siden i kurven for at få ballonen ned. Vi hjalp med sammenpakningen, hvilket der blev lavet en del sjov ud af - det var nogle festlige fyre der stod for denne flyvning.
Som de første ballonfarer The Montgolfier brothers i 1783 gjorde det, sluttede vi også af med et glas champagne ovenpå en vellykket ballon færd. Turen var incl. morgenmad så det fik vi alle inden turen gik tilbage over bjergene tilbage til Cairns og campingpladsen, hvor vi "landede" kl. 10:00.
Her fik vi pakket bilen, badet en sidste gang i poolen og spist lidt inden det blev middag og vi skulle forlade pladsen. Der var stadig meget dag foran os og nu var det farvel til Cairns og videre sydpå. Gennem Innisfail og ca. 20 km herfra gjorde vi holdt ved et sted der hedder "Paronella Park"- den spandske drøm. En ruin der engang havde været et romantisk slot med søjler, blomster kummer, vandfald, kærlighedsstier m.m. Slottet blev bygget af en spanioler ved navn José Paronella og han byggede stedet helt alene på 6 år, som en gave til sin kone. Hyggeligt sted med ål, fisk og skildpadder i søen. Vi var på rundvisning med en utrolig historie-fortæller, han gjorde nærmest stedet helt levede igen. Om aftenen var der lys på de gamle ruiner - flot syn. Vi overnattede på stedet i vores telte på en tilhørende campingplads - trætte efter at havde været tidligt oppe, men ikke så trætte at vi ikke lige kunne tage 3. afsnit af "Jesus og Josefine" på dvd inden vi gik til ro.
Fredag d. 04.12. Idag har vi været på skovtur og på "jagt" efter, at se en ægte Cassowary. Det er en stor strudsefugl der lever i regnskoven og vi vil så gerne se/møde en, men desværre. Vi nåede til Mission Beach på en campingplads helt ned til vandet med udsigt lige over til øen Dunk Island. Den har stået på afslapning ved poolen, hvor vi har fået afprøvet vores nyindkøbte og førjulegave snorkeludstyr. På pladsen var der flere danskere bla. lå vi lige ved siden af et ældre ægtepar på henholdsvis 73 og 78 år. De mente det var frisk at rejse med 3 børn og ja vi var imponeret over hvor friske de var, alderen taget i betragtning.
Lørdag d. 05.12. 3 timers køretur og vi nåede til Townsville med ét stop undervejs. Det var ved en bod med ananas. Opdagede at plantagen lå lige ovenfor og vi tillod os, at kører derop og spørge ananasfarmeren om vi måtte kikke på hans mark. Store flotte og VELSMAGENDE ananas, der gror som kål på jorden.
Townsville er en flot by hvor, der er kælet lidt mere for de arkitektoniske detaljer. Flotte og moderne villaer og hoteller. Spiste for første gang på en udendørs Mc Donalds - og blev hurtig enige om at "Hungry Jack" (Burger King derhjemme) er bedre - der er der også refill på alle drikkevarer.
Kørte op på Castle Hill og nød udsigten over byen. Badede på strandpromaden "The Strand" i en offentlig pool med havvand, nærmest som en park. Det kunne mærkes, at det var weekend - aussierne slappede af og der var en dejlig afslappet stemning. Natten tilbragte vi på camping "Walkabout Palms". Som mørket skred frem kom der flere og flere "campister" til -dvs. disse her var brune og limegrønne FRØER. De var ganske harmløse, sad blot stille og kikkede. Pauline gik vældigt op i, at få talt hvor mange VI var. Da vi stod op næste morgen - var de flyttet!
Søndag d. 06.12. Imponerende - Familien Kloster var allerede færdigspist, pakket og klar til, at kører videre sydpå kl. 7:30. - Og de der har haft den fornøjelse, at holde ferie med os førhen ved, at det ikke siger så lidt!!! - vi er ikke verdens hurtigste, men har nu efterhånden tjek på at pakke bilen og os selv!!
På vejen og i vejsiden ser vi mange nedkørte kænguruer, det er et lidt sørgeligt syn. Men om natten bliver de tiltrukket af lyset fra bilerne og varmen fra vejen.
Målet for dagens køretur er Airlie Beach. 20 km derfra gjorde vi holdt i byen Bowen ved et stort informationscenter, hvor vi endnu engang mødte stor hjælpsomhed. Her fik vi booket sejl- og snorkeltur til mandag. Kørte forbi et apotek og indkøbte søsygepiller - just in case!
Mandag d. 07.12. Det var første nat hvor vi havde brug for at have soveposen over os, ellers har vi bare ligget i så lidt påklædning som muligt og svedt. Det er stadigt dejligt varmt, ca. 30-35 gr., men ikke længere så tropisk klæbrigt - mere udholdeligt - men vi klager ikke, - HER ER DEJLIGT.
Som sagt var dagen booket til heldags sejltur omkring Whitsunday Islands. Vi var 27 med ombord på en båd ved navn "Mantaray". Vi var de eneste med børn, hvilket var fint nok.
Da vi nåede ud til koralrevet blev der smidt anker for et par timer. Og så blev vi ellers udstyret i det helt store outfit - med heldragt og snorkeludstyr og smidt i vandet. Hvor var det FEDT og SMUKT med de forskelligartede koraler, hårde som bløde og alle de farvestrålende fisk. Pauline fik set fiskene NEMO et par gange.
Efter en times snorkling, svømmede vi tilbage til båden, for at få drengenes store drøm til at gå i opfyldelse. Christoffer har snakket om det lige siden vi fortalte, at vi skulle til Australien. At komme ned og dykke rigtigt mellem koralerne og fiskene. Vi blev udstyret med veste, flasker og diverse slanger, et par hurtige instruktioner i hvad man gør under vandet, når man ikke kan tale sammen, og så ned i stilheden. Det er som at "dykke" ned i en helt anden verden, alt er stille, bortset fra boblerne. Koralerne er fantastiske og fiskene er ikke længere bange for os, de svømmer så tæt på, at man kan røre ved dem. Vi så lidt flere eller rettere mange Nemoer, samt 5 store pukkelfisk på ca. 1 m. Den halve times prøvedykning gik alt for hurtig, men det var godt at prøve igen (Torben) og for første gang (Christoffer). Det er ikke sidste gang vi prøver det.
Sejlturen med frokost ombord gik videre til Whiteheaven Beach, en fantastisk bounty-agtig strand med helt hvidt sand og vandet i alle dets turkise nuancer. Sandet er SÅ hvidt og fint at det ikke bliver varmt, trods de høje temperature. Her badede vi, vel og mærke også i vores jumpsuit. Pga. de farlige stingers (brændmænd) der kan brænde og lamme ens muskler, er der kun få steder der kan bades i havet i stingers sæsonen, der går fra nov. - maj. Ellers bades der i særligt indhegnede områder eller i de mange flotte pools, der er alle steder på offentlige områder, hoteller og campingpladser.
Det var en super oplevelse på havet og vi kom i havn uden søsyge - men til gengæld godt forbrændte af solen, - især er Kirsten en kogt krebs!! og det til trods for, at vi har faktor 30 på hele tiden. Solen er hård hernede og Aussierne er meget obs på solbeskyttelse og hudkræft. Og det er ikke uden grund, for de har den største procentvise udbredelse af hudkræft.
Tirsdag d. 08.12. Ovenpå en dejlig oplevelse på havet i går, har den stået på afslapning i dag. Vi har tjekket næsten alle souvenier butikkerne nede i byen, - okay afslapning!! Men lad os så sige vi har holdt os i skyggen det meste af dagen, lavet lektier, fået vasket tøj og ja, jeg har jo haft tid at sidde her i skyggen med min røde krop, som jeg ikke er stolt af!!! og skrive lidt på blokken.
I skal vide derhjemme at vi nyder livet
Planen er at hive pløkkerne tidligt op i morgen og så komme af sted fra morgenstunden, vi satser på at kører det meste af dagen.
Airlie Beach - Solskinshilsner fra Familien Kloster.
- comments