Kære ALLE jer derhjemme der følger os på blokken. Tusind tak for hilsenerne på blokvæg og på mail, det varmer med et hej og lidt status hjemmefra. Det er blevet lillejuleaften og det næsten uden vi har opdaget det. For et par dage siden sagde Rebecca til mig, at det ikke var til at forstå at det allerede var jul, at det var den hurtigste december hun havde oplevet og: "Mor hvis vi havde været derhjemme havde du sikkert bare stresset helt vildt rundt nu". Det udsagn er der nok temmelig megen sandhed over.

Vi er nået frem til det sted hvor vi skal fejre Vores Jul 2009, på en dejlig campingplads ca. 25 km nord for Sydney centrum. Nu skal vi bare på "jagt" efter et juletræ og have lidt gran i håret så bliver det også jul her i sommervarmen.

Vi har været vidt omkring i den sidste uge og har lagt mange km bag os, speedometeret i bilen har passeret de 4000 km. Vi har passeret "grænsen" og er kommet ind i en ny stat - New South Wales. Her har de sommertid -1 time frem. Så det betyder at vi nu er 10 timer foran jer og at det for os ikke længere bliver så hurtigt mørkt om aftenen. Det nyder vi MEGET.

Tirsdag d. 15.12.09. Efter en dag med afslapning på camping i Hervey Bay, oven på 2 dage på Heron Island, kørte vi videre til en lille by Tin Can Bay. En rigtig lystfiskerby hvilket campingpladsen også bar præg af, mange fastlæggere og særprægede folk, men vi skulle kun være der en nat så pyt og man skal vel tage alt til sig som en oplevelse!

Vi havde stadig eftermiddagen for os, så vi kørte ud til en kæmpe sandbanke/klit "Carlo Sand Blow". Sandbanken var en af de ting Captain Cook i 1780 havde set fra havet og beskrevet om i sin dagbog. Vi følte ligefrem at vi vandrede i en ørken da vi skulle op af den igen, så en efterfølgende kølig dukkert i de brusende bølger på en nærliggende surfer-strand Rainbow Beach gjorde godt.

Onsdag d.16.12.09. Nok den "hårdeste" nat indtil nu på turen. Der var ingen græs hvor teltene stod, og de små liggeunderlag tog ikke meget fra med den hårde jord. Det er i det hele taget meget tørt hernede og jorden tørster efter vand. Så var det godt at vi skulle tidlig op og ned på havnen for at fodre delfiner.

Hver morgen kommer der 2-3 delfiner ind i Tin Can Bay for at blive håndfodret, det har der gjort siden engang i 50`erne, personalet fortæller lidt om projektet, og bagefter kunne man for et beskeden beløb købe en fisk og fodre delfinerne. Fasinerende dyr!!!

Turen gik derefter ned langs kysten langs Sunshine Coast. Ved frokost tid brugte vi et par timer på en af alle strandene til lidt bodysurfing og badning. Vi fandt herefter ud af at det er klogt at holde sig til de store veje i stedet for at "stikke genvej" gennem små byer med mindre veje som både går ud og ind og op og ned. Men vi nåede, dog med lidt ekstra km, frem til byen Landsborough, som ligger lige ved siden af Australien Zoo, og denne gang fandt vi græs til at sove på - thats gooood!

Torsdag d.17.12.09. Dagen stod i Australien Zoo og Steve Irvins tegn. Ja, The Cocodile Hunter, ham vi kender fra TV og som desværre døde ved et meget uheldigt dykkeruheld for 3 år siden, da en stor stingray (rokke) med halen stak ham i brystet og lammede hans hjerte. Steve og hans kone overtog parken i 1992 og siden er den vokset både i størrelse og i popularitet. En fantastisk park som er opført ude midt i skoven, så træerne er gamle træer og ikke plantede træer. Alt var pænt og velholdt og der lå ikke et stykke papir nogen steder. Vi så mange krokodiller, lizards, kænguruer, og ikke mindst koalaer. Kirsten fik taget en del (læs mange) billeder af dem, hvilket Christoffer driller hende med, at der skal laves en hel væg med hjemme i soveværelset tapeseret med koalabilleder.
Ud over koalaerne så vi et flot show med både med krokodiller, fugle og havslanger. Krokodillen blev fodret med pølser og en død høne, hvilket ikke var ufarligt, men flot opsætning.
Belært af gårsdagens snoede veje, valgte vi den lige vej af Bruce Highway ind til udkanten af Brisbane hvor vi fandt endnu en Big4 campingplads. For en gangs skyld fik vi netadgang, og så med webkamera hvor meget sne der var faldet hos familien i Hatting. De var sneet inde og hjemme fra arbejde og skole. Helt surrealistisk når man sidder her i varmen. Ungerne syntes nærmest det er helt snyd - jeg ved nu ikke hvem det er mest snyd for!!!!!!!!!!!!!

Fredag d.18.12.09. I dag var det så storbyen Brisbane der skulle indtages, Australiens 3. største by med 2 mill indbyggere.
Med Kirsten som Co-driver styrede hun os lige ind i centrum, hvor vi fandt en parkeringskælder. Dog en kende dyrt, vi kørte ud igen og fandt en til lidt færre penge, dog stadig vildt dyrt!! VI VAR KOMMET TIL STORBYEN. Her mødte vi de første skyskrabere i Australien - så på strøgturen gik vi meget med hovedet opad, de første fodgængeroverfelt hvor alt biltrafik stopper og alle mennesker myldre på kryds og tværs. Tænker nok vi møder mere STORby i Hong Kong, men det første møde med noget fremmed er altid bemærkelsesværdigt.

Vi fandt hvile og afslapning et par timer langs floden. Her er anlagt en stor flot park "South Bank Parklands" med pools, springvand, sandstrande, græsplæner og cafeområder. Vi mærkede hurtigt at det var her indbyggerne i Brisbane tog hen for at slappe af, bade og spise deres medbragte mad. Der var en dejlig afslappet stemning og en fin udsigt til byen og skyskraberne på den anden side af floden.
Parken indeholdt også et 60 m høj pariserhjul, som Pauline straks fik øje på og ytrede STORT ønske om at vi skulle op i. Hun fik os overtalt og vi nød udsigten over Brisbane. Hendes første ønske var opfyldt, og da tilbageturen til bilen gav en is var dagen redet.

Ud af Brisbane ramte vi selvfølgelig lige ind midt i fredagsmyldertrafikken, så det gik lidt langsomt, men vi nåede da lige Surfers Paradis på guldkysten inden det blev mørkt.

Lørdag d. 19.12.09. Surfers Paradise en rigtig turistby, det er her det sker og pulsen er høj, der er tilbud for enhver smag, men megen surfing. Her kommer 4 mio. turister hvert år…..puh….

Hele vejen langs den langstrakte strandby ligger den ene mere imponerende skyskraber efter den anden, butikscentre og restauranter i en endeløs række, og bag butikkerne ligger stranden lige så lang. Og stranden er smuk, næsten perfekt og vi fik også dyppet tæerne. Formålet med at komme der og om man kan lide opsætningen er jo en smagssag. Kommer man for at prøve forlystelser, er man kommet i himlen, leder man efter fredelige naturoplevelser, er man havnet det modsatte sted!!

Søndag d. 20.12.09. Dagen i dag har været en søndagskøredag, vi har kørt helt fra Surfers Paradise til byen Port Macquarie ca. 500 km og det er gået rigtig godt. Vejret har været lidt overskyet, hvilket er at foretrække når man skal tilbringe mange timer i en bil. Vi gjorde vores morgenmadspause ved strandbyen Byron Bay, som har Australiens fastlands østligste punkt. Byron Bay er frodigt med et bakket skovdækket bagland, stærk kontrast til hvad vi lige har lagt øjne til i Surfers Paradise. Her er det forbudt at bygge i højden. De lægger i stedet stor ære i det naturlige, hvilket også betyder at her er en mere alternativ livsførelse, det er her hippierne bor. Ved det østligste punkt er der en pynt med et fyrtårn på, heroppe fra pynten nød vi den flotte udsigt, hvor der til den ene side lå mange mange surfere og ventede på den "rigtige bølge" og til den anden sejlede der havkajakker rundt på "jagt" efter udsyn til delfiner. Fra toppen hvor vi stod var vi heldige at se delfinerne springe i havet. Jamen er naturen da ikke forunderlig.

Dagen i dag var også dagen, hvor det var helt fint at havde medbragt det internationale kørekort…..vi blev stoppet af politiet…..kun rutine! Vi har passeret "grænsen" og er nu kørt ind i staten New South Wales.

Mandag/tirsdag d.21/22.12.09. Efter en nat i Port Macquarie og der et besøg på et koalahospital, hvor de bl.a. tager syge, påkørte og skambidte koalaer ind, blev det igen en dag med mange timer i bilen. Turen gik mod Sydney og derfra drejede vi mod vest for at køre 70 km op i bjergene til "The Blue Mountains". Her fandt vi en dejlig fredfyldt campingplads i byen Blackheath med mange telt campister som os. Ingen strøm, - ingen netadgang - kun ro og natur - dejligt. Her blev vi i 2 nætter og frøs med anstand for der var koldt i bjergene om natten, men det var det hele værd. Her er bjergene dækket af skov og krat og fra forskellige punkter er udsigten storslået og smuk. Grunden til at bjergene hedder de blå og ikke de grønne bjerge, er fordi dampen fra olien i eukalyptus-træernes blade giver bjergsiderne et blåligt skær. Vi fik luftet vandreskoene, nydt udsigten og set forskellige vandfald og de berømte "Tre Søstre", tre slanke klipper, der ifølge en aboriginal legende er tre søstre, som en ånd forvandlede til klipper.

Onsdag d.23.12.09. Efter nogle dejlige dage i Blue Mountains kører vi nu mod Sydney for at holde jul. Vi skulle ikke langt ind mod storbyen for at mærke forskellen, at trafikken her er anderledes og tæt. Australierne kører ellers enormt pænt og hensynsfuldt. Vi gjorde holdt 1½ time i midtbyen og mærkede suset i maven bare over at se Operahuset på afstand og kører over Harbour Bridge. Vi glæder os til at vende tilbage om nogle dage. Nu er vi så her hvor jeg begyndte, på en campingplads nord for Sydney for at fejre jul.

Fredag d. 25.12.09. Rigtig Glædelig Jul.Vi har fejret vores juleaften og I derhjemme er godt i gang .

Vi fik købt et juletræ, var heldige at finde et flot et i plastic, saml selv i tre dele, 1.80 m højt. Vi har haft en rigtig hyggelig aften med god baberque mad, salmesang og dans omkring træet. Børnene fik nogle enkelte gaver med australsk islæt og en juleaften som nok vil printe sig ind i hukommelsen.

Nu glæder vi os til at kunne smide liggeunderlagene ud - 1 nat mere at sove derpå. I morgen kører vi 650 km sydvest på for at besøge Tim og hans kone og 4 børn i nogle dage. Tim som Torben besøgte sidst han var i Australien.

Kan i derhjemme have nogle rigtige velsignet juledage og et godt nytår.

Varme julehilsner og tanker fra Familien Kloster