Profile
Blog
Photos
Videos
Hold da op hvor en uge går hurtigt!!! I dag er det allerede 3 uger siden vi begyndte vores rejse og tog fra lille Danmark. Ja, pludselig får man en fornemmelse af hvor lille et land Danmark egentlig er sammenlignet med Australien, det er store afstande. At tiden går hurtig er selvfølgelig et udtryk for at vi har det godt og bliver beriget med oplevelser.
Onsdag d. 09.12.09. Vi satte rekord og kom af sted fra campingpladsen i Airlie Beach allerede kl. 6:50. "Guleroden" var morgenmad på Mc. Donald i Mackay. Utroligt hvor mange mennesker der spiser morgenmad sådan et sted. Men et flot sted nærmest som en cafe med æg, bacon m.m. - Og så det BEDSTE - fri internet imens vi sad der. Ellers oplever vi det lidt problematisk og dyrt at komme på nettet.
Ved Hay Point så vi verdens største kul udskibningshavn. 5000 skibe ligger hvert år til og henter de ca. 130.000.000 tons kul, som udgraves i kulminer 300 km inde i landet. Hay Point er bare en af mange havne der udskiber kul.
Det blev en dag med megen kørsel, vi nåede 500 km længere ned af kysten til byen Rockhampton. MEN vejen fra Mackay til Rockhampton er nok det kedeligste vi har oplevet indtil nu. Aussierne gør hvad de kan for at gøre folk opmærksomme på, hvor vigtigt det er at holde hvil indimellem på en rasteplads, når man kører ud af uendelig kedelig landevej. Her nogle af de skilte vi mødte op til flere gange:
"Break the drive - stay alive"
"Dont sleep and drive - rest"
"Pull over mate - your eyes are shot"
Torsdag d. 10.12.09. Efter en nat i Rockhampton, kørte vi lidt tilbage til The Caves, som er nogle klippehuler af limsten. Hulerne blev opdaget af en nordmand ved navn Olsen tilbage i 1882, og har været privatejet gennem 4 generationer. Vi blev guidet igennem hulerne. Inde i hulerne var der lavet et lille kirkerum, hvor der ca. 25-30 gange om året blev holdt bryllupper. Der var en fantastisk akustik derinde. Vi sad lige så stille der inde ved stearinlysenes skær og guiden spillede julemusik for os - "Glade Jul". Det rislede ned af ryggen og de små hår rejste sig - fantastisk lyd!!! Hulerne var beboet af 300.000 flagermus, men vi så kun en!
Næste stop var ved Cooberrie Park, en mini zoo. Her fik vi så set den store strudsefugl Cassowary, håndfodret kænguruer i massevis, snakkede engelsk med nogle papegøjer og prøvede det som er et MUST - at holde en koala bjørn. Hold op hvor bliver man altså blød om hjertet med sådan en sød bjørn hængende om skulderne, som et andet lille spædbarn
Natten tilbragte vi i Gladstone, hvorfra vi havde booket vores næste store eventyr - HERON ISLAND :D
Weekenden d. 11.-13. 12.09. Vi har været i paradis - eller noget der kommer tæt på, tror jeg :-)
En tur langs Australiens østkyst må naturligvis på en eller anden måde indeholde et møde med Great Barrier Reef. Verdens største koralrev, der strækker sig over 2300 km langs østkysten. Vi fik et lille indblik på vores sejltur omkring Whitsundays, men som vi heldigvis hjemmefra ( TAK- TAK - TAK)var blevet rådet til, skulle noget af det ypperste være et besøg på Heron Island.
Heron Island er en lille uforstyrret ø der ligger helt ude på revet 72 km fra kysten. Der er kun plads til 200 gæster, der ikke forstyrres af endagsturister, da færgen kun lægger til en gang om dagen. Der er ingen campingplads kun feriehuse, med dejlige RIGTIGE senge -hvilket vi også har nydt ovenpå et par uger på liggeunderlag !!!- Og maden -3 x buffet………………… Himmelsk!!
Øen er ca. 800 m lang og ganske overkommelig at gå rundt om - ja, man kan slet ikke lade være med at opholde sig ved stranden og nyde udsigten og vandet farver. - Ved lavvande er der mulighed for at gå på revet og se koraller og fantastiske fisk helt tæt på, det benyttede vi os af. Ved højvande er dybden ca. 2 m, her er der mulighed for at snorkle blandt små og store fisk. Man gå ud direkte fra stranden og snorkler :-) Der mangles ord til at fortælle hvor smukke billeder vi gemmer i vores hoveder. Det er ganske enkelt helt fantastisk at stikke sin dykkermaske ned i vandet og se et varieret og sprællevende dyreliv og mærke suset, når en stor flot fisk svømmer forbi. Eller hvor fedt er det ikke lige at opleve ens store søn komme op på bredden helt høj og fortælle at han har svømmet lige bag en havskildpadde og rørt ved den i vandet.
Heron Island er også kendt for at det bl.a. er her havskildpadderne kommer op på bredden og lægger deres æg.
Det var SÅÅÅÅÅÅ STORT at få denne oplevelse med.- At opleve disse store havdyr på 1-1,35 m der kan veje op til 500 kg, og ellers virker så lette i vandet, trække sig op på bredden for at finde et egnet sted at lægge deres æg.
Grave en hulning til dem selv og herfra grave endnu et dybt hul til æggene. Lægge 120 æg hvilket tager ca. 15-20 min og bruge 1-1½ time på at dække dem til, hvorefter den trækker sig tilbage til havet. Det hele tager ca. 3 timer og skal foregå når det er højvande - OG, ca. 14 dage efter kommer den op igen og gør hele seancen om igen - dette gør den ca. 4-6 gange inden den tager rejsen og svømmer tilbage til hvor den igen kan indtage føde.
Udrugning i sandet tager 8 uger, hvis sandet er 27,5 gr. eller over bliver det hunner og under 27,5 gr. så bliver det hanner. 1 ud af 1000 bliver en fuldvoksen skildpadde. De ældste registrene er 75 - 85 år, men man mener de kan blive 120 år. De er kønsmodne når de er 40. (moden kvinde!!!)
Første morgen stod vi alle op kl 5. gik 50 m hen ad standen og der lå hun, godt i gang med at grave sin rede. Da hun begyndte at lægge æg måtte vi komme helt hen til hende, og vi kunne nu følge det hele på nærmeste hold, tage nogle fantastiske billeder, se hende tildække sin rede igen, og stille og rolig trække sig tilbage til havet.
AMAZING……….. vi måtte holde vejret og knibe os selv i armen, var vi virkelig tilskuer til dette - AMAZING…..
Koala Kram from Klosters :-)
- comments