Profile
Blog
Photos
Videos
Der var morgenvækning i radioen kl. 06.45!!! Det var altså tidligt! Men da morgenmaden begyndte allerede kl. 07.00 og den første udflugt startede kl. 8, var vi ligesom nødt til at tvinge os selv op. Morgenmaden bestod af en stor buffet, med alle Guds gaver; bacon, groft brød, frisk melon, æg, pølser og kartofler :) Der var selvfølgelig også nogle kinesiske delikatesser, men dem kunne vi godt undvære. Vi blev sat ved et bord sammen med 8 franske pensionister, og det var rigtig godt selskab.
Efter morgenmaden var det af sted til Fengdu Gost City. Vi kravlede op af ca. 300 trappetrin, og besøgte både Himmelen og Helvede. Vi fik fortalt en masse gode historier om den kinesiske tro på skæbne. Det mest spændende var selvfølgelig Helvede, og heldigvis fik vi lov at komme ud derfra igen! Vi fik set en masse forskellige spøgelser, og nogle skrækkelige udstillinger fra Helvede.
Tilbage på båden var der demonstration og et lille oplæg om kinesisk lægekunst. Vi fik set hvad ”akkupunktur”,” kopping”, ”akkupresure”, ”scraping” og en anden form for behandling vi ikke lige kan huske hvad hedder. Det var skibets læge der fortalte om det hele. Hun havde været læge i 48 år, og både arbejdet med western medicin og kinesisk. Der var dog ikke nogen af os der meldte sig som frivillig, til hendes demonstrationer af de forskellige behandlingsformer.
Til middag blev der serveret en masse forskellige slags mad, de hele var selvfølgelig kinesisk, men vi kunne nu godt genkende både grønsagerne, kyllingen, anden og risene. Om eftermiddagen lå vi lidt på soldækket og nød udsigten. Nore tog dog også til en demonstration af kinesisk broderi, mens Sofie blev på soldækket. Senere igen var der endnu en demonstration af hvordan man maler på indersiden af bitte små glas flasker. Vi så det kun kort, men det var meget imponerende hvordan de med bitte små, og meget tynde pensler kunne dekorere de små flasker på indersiden.
Inden aftensmaden var der velkomst reception med kaptajnen. Det var selvfølgelig obligatorisk at skulle have billede sammen med kaptajnen, og det blev da også et ganske udmærket billede. Aftensmaden bestod af stort set noget magen til middagsmaden, det var bare tilberedt lidt anderledes. Efter aftensmaden var der crew performance, så vi fik set en masse kinesiske kostumer og dans. Nore skulle selvfølgelig også lige deltage i noget stoledans :b Som afslutning på det hele blev der uddelt knæklys, og vi skulle alle ud på dansegulvet og danse til Y.M.C.A og nogle andre klassikere.
Over and out!
- comments


