Profile
Blog
Photos
Videos
I dag ankom vi til Chongqing, hvor vores cruise tur startede. Vi kom ind med toget kl. 11 og skulle have tiden til at gå indtil kl. 17 hvor vi kunne gå ombord på skibet. Der var ulideligt varmt, så vi var enige om, bare at finde et sted vi kunne spise og slappe af indtil kl. 17. Vi var sikre på, at der måtte være nogle steder ved havnen hvor vi kunne fordrive tiden.
Da vi kom derud med taxaen, var der såmænd også nogle steder. Desværre nogle liiidt for lokale steder, som vi ikke turde spise hos! Vi bliver vist aldrig helt gode venner med de lokale spisesteder i Kina! Så vi måtte tage en taxa tilbage til togstationen, hvor der var nogle vestlige spisesteder (læs: junkfood!). Så vi sad i nogle timer, inden vi begav os hen mod et marked. Det lå under jorden, og der var en mase bras! Men vi fandt et rimelig stort supermarked, hvor vi kunne købe proviant til vores cruise tur. Vi endte ud med at have købt kiks, kager, chips, slik og vand! Cruisebåd, here we come!
Da klokken endelig blev 17, tog vi igen en taxa ned mod havnen hvor vi kunne gå ombord på President no. 1. Det var et flot stort skib, og vi fik en rundtur på båden af vores guide inden vi kom til vores værelse. Der var en lille balkon til, som vi satte os ud på. Vi endte med at sidde der i lang tid inden vi endelig sejlede. Vi sejlede gennem Chongqing, som var rigtig flot oplyst. Da der ikke var mere oplyst by at se på, gik vi i seng.
Over and out!
- comments


