Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag den 6. Juni – Ankomst i Shanghai
Efter en dejlig tur med toget fra Beijing, var vi endelig fremme i Shanghai kl. 11.09 i formiddags. Men der ventede en lidt træls oplevelse da vi kom op fra metroen ved ”People’s Square”, regnen havde nemlig vundet sit indtog over byen. Da vi først skulle være ude hos familien kl. 21, havde vi en lang dag foran os i silende regn med kæmpe rygsække. Vi fandt hurtigt en Subway, hvor vi kunne få os en sandwich, og slappe lidt af. Derefter gik vi mod det hostel som vi skal bo på fra på onsdag. Her kunne vi sætte vores store rygsække – hvilken lettelse.
Dagen gik med shopping i regnvejr, selvom vi ikke fik købt det store. Da vi var tilpas våde, gik vi ind for at få lidt kaffe og varm kakao. Derefter gik vi videre rundt i Shanghai, og så på den imponerende blanding af nye kæmpe butikker, og små lokale butikker i gamle bygninger.
Hen mod aften havde regnen taget lidt af og vores aftensmad som bestod af endnu en sandwich, blev indtaget på en regnvåd bænk i ”People’s Park”.
Efterfølgende hentede vi vores tasker og tog metroen mod den sydøstlige del af Shanghai hvor familien bor.
Vi kom ud til området, og fik vagten til at vise os hen til huset/lejligheden. Men der var ingen til at lukke op, og vores vagt talte ikke engelsk. Efter lidt gåen frem og tilbage og venten ved porten, fik vi endelig fat i familiens 12 årige datter, der var hjemme sammen med deres Au Pair. De kom ned og lukkede os ind. Vi fik vist et dejligt værelse, og snakkede lidt med datteren og så noget tv. Efter en times tid kom moren, Suzie, hjem. Vi fik en kort snak med hende og ville så i seng.
Over and out
- comments