Profile
Blog
Photos
Videos
Da vi kom op stod der morgenmad på bordet til os. Det var en specialitet i Kina, noget lidt geleagtigt ris pakket rundt om et stykke saltet kød af en art og udenom det, nogle bambusblade. Vi prøvede da hvert fald at spise det..
Vi tog ind til den gamle bydel af Shanghai, Suzie’s opfordring. Det regnede da vi startede med at gå mod metroen, men det havde vi jo prøvet tidligere.. Vi kom ind til den gamle bydel, og hold da op det så gammelt ud! Kontrasten mellem det nye og gamle er så stor i Shanghai. Der var nogle hyggelige små gader at gå rundt i. Vi kom om ved et madmarked, hvor man kunne købe alt slags grøntsager, levende fisk og levende høns. Det var lige hele aftensmaden man kunne købe på det lille lokale marked!
Vi endte om til en rigtig flot have i den gamle bydel, YiYuan haven tror vi vidst nok den hed I hvert fald rigtig flot.
Efter en tur i haven skulle vi finde noget middagsmad. Denne gang vovede vi os ud i at købe noget mad i en bod på et gadehjørne. Det var utroligt billigt men vi kunne ikke rigtig spørge dem hvad det var for noget mad. Vi tror vi fik valgt noget grisekød af en art. Lad os i hvert fald bare sige, at det var grisekød!
Da vi havde spist vores yderst velsmagende middag, bestemte i os for at ville se et buddhistisk tempel. Vi tog metroen derhen og troede derefter det var lige til at finde. Men nej! Vi endte med at gå med et kort og vende og dreje det, for bagefter at få hjælp af en lokal. Så fandt vi det da heldigvis også.
Templet var desværre lidt af en skuffelse for os begge. Templet i sig selv var rigtig flot og de store Buddha figurer var også rigtig flotte, men man blev vist rundt af en mand som hele tiden ville prøve at sælge en noget som selvfølgelig var en ”donation” til templet.
Vi kom ud af templet og gik tilbage mod metroen. Men da vi næsten var henne ved metroen bestemte vi os faktisk for at gå ind til centrum i stedet. Der var heldigvis ikke så langt, vi var nemlig begge trætte! Vi var enige om, at vi ville gå efter et sted hvor man kunne få en kop kaffe til Nore og en is til Sofie. Det fandt vi også - og hold da op det smagte godt! Det var et yderst godt valg
Til aftensmad tog vi på pizzahut, mmmmm
Så vendte vi snuderne tilbage mod familien. Vi kom hjem til familien og snakkede lidt med dem. De hjalp os med at fine ud af hvordan man kom ud til forskellige ting i Shanghai og vi fik givet dem gaverne vi havde med fra DK. Drengen Mickie blev rigtig glad for hans legotraktor - godt valg Nore!
Det var en rigtig hyggelig aften, men vi gik lidt tidlig i seng, da vi skulle op kl. 7 for at tage med Suzie ind til en park og udøve Thai Chi.
Over and out!
- comments