Profile
Blog
Photos
Videos
Der var igen tidlig morgenvækning, men det var kun Nore der kom op til det, da Sofie var lidt sløj. Men efter en hurtig omgang morgenmad kom Nore tilbage og gik i seng! Der var en udflugt om formiddagen til ”White emperor city”, men da det kostede ekstra og ikke lød så spændende, havde vi valgt det fra. Vi kom op lidt i 11, da vi sejlede gennem den første kløft på vores tur. Vejret var rigtig godt, så der var flot udsigt til klipperne. Efter de 8 km kløften var, ville der gå 3 kvarter inden vi kom ti den næste. Så vi fandt en sol stol og slog os ned. Den næste kløft vi kom til var 45 km lang, så det tog lidt længere tid at sejle gennem den. Men det var også flot.
Efter de 2 kløfter var det tid til middagsmad. Til denne middagsmad serverede de kyllingenuggets, kartofler og frikadeller i en sovs der mindede om dansk brun sovs! Vi var ellevilde og fik blev hvert fald mætte!! Efter middagsmaden skulle vi på udflugt til en mindre flod, Shennong floden, som er en mindre flod. Derfor skulle vi over i en mindre båd og derefter i nogle endnu mindre træbåde. Den første bådtur tog en lille time, og det hele var bare så flot! De grønne bjerge, den blå himmel og det grønne vand i floden. Vi sad ude fora hele bådturen, det var skønt da der så kom rimelig meget vind og kølede os ned. Solen var nemlig også fremme den dag! Men efter den første bådtur, kom vi til en lille kaj, hvor der var nogle meget små træbåde som vi skulle videre i.
Det var lidt spændende at komme ned i den, men det lykkedes for os begge Vi skulle alle have redningsvest på, og den var jo slet ikke varm at have på i 40 graders varme! Der var 4 mænd til at ro os 10 mennesker, og 1 styrmand ombord. Så der var læs på! Men af sted det gik, og vores guide lærte os hvordan vi sagde ”hurtigere” på kinesisk. Så når vi sagde det, satte bådsmændene mere fart på. Hvert fald et stykke tid! Vi råbte det dog ikke så mange gange, da vi tydeligt kunne se hvor meget de arbejdede og svedte! De stod nemlig ude i solen mens vi sad i skygge. På et tidspunkt blev floden så smal, at 2 af roerne måtte op på land for at trække os! Det var en sjov oplevelse. Vores guide fortalt, at for blot 20 år siden trak de båden nøgne, men pga. så mange turister i dag, beholder de nu tøjet på. Det var nu også helt fint med os :p Vores guide fortalte også, at de sko mændene havde på kun holdt en måned. Så var de slidt op! Så det vil sige de køber/laver flere sko end Sofie køber! WOW ;)
Turen gik tilbage mod President no. 1, og vi kom hjem fra turen kl. 6. Så havde vi en times tid inden der var aftensmad. Aftensmaden levede ikke helt op til middagsmaden, men den var okay. Det kunne da spises ;) efter aftensmaden var der et talentshow ombord på skibet. Vi valgte dog IKKE at tage til det, da kinesere og karaoke ikke er en god blanding! Så vi slappede af på vores værelse/balkon indtil vi kom til den største dæmning i verden, som vi skulle igennem. Der var 5 sluser, men fordi vandet ikke var så højt skulle vi kun gennem 4. vi faldt ca. meter for hver sluse. Så i alt kom vi 80 meter længere ned! Nore gik i seng efter den første sluse, mens Sofie blev på soldækket indtil den 3 sluse. Så var det ikke så spændende mere. Dagen efter fik vi så også at vide, det ca. tager en time at komme gennem hver sluse, så det havde næsten været morgen inden vi kom helt igennem!
Over and out!
- comments



Dagmar Det må vist være Nore der har skrevet dette indlæg, jeg nævner bare SKO:)
Nore Det er faktisk Sofie der har skrevet dette indlæg! Men efter vi har været på siklemarkedet, så skal hun nok til at trække lidt i land med det hun har skrevet :p
dagmar Det tror jeg gerne:)