Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag 26.02.2009
I den tidligere blog har jeg fortalt lidt om hospitalet og selve arbejdet, så nu er det vidst blevet tid til at fortælle lidt om hvem vi har mødt og hvad vi har oplevet sammen med dem. Der er dog SÅ meget at fortælle om og jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte og slutte så det kommer derfor i små ”bidder”:
Kirurgisk afdeling og Dr. Sarson:
Som beskrevet tidligere har jeg de sidste par uger haft fornøjelsen af at være på kirurgisk afdeling og af at arbejde sammen med Dr. David Sarson, Dr. Mungai, C.O interns Betty og Godfrey.
Og de har alle været med til at føle mig rigtig godt tilpas på hospitalet.
Dr. Sarson (fra England) er som tidligere nævnt pensioneret kirurg og har sammen med sin kone Mary været her 3 måneder hvert år de sidste 10år. De er nu i midt 70’erne og stadig i fuld vigør! De har inviteret os på bordtennis adskillige gange, har taget os med på gåture i de omkringliggende bjerge og nu har de sørme også inviteret os med på safari!
De er virkelig et fascinerende og inspirerende par! Og selv på vores krævende ”bjergbestigning” på vulkankraterne omkring Maua overgik de os med længder. Vi bor jo i 1600meters højde og der skal derfor ikke meget fysisk aktivitet til før man mister pusten. Og jeg var allerede godt træt efter de første 50 højdemeter. Men the Sarsons….de fortsatte i uændret tempo. Sejt!
Dr. Mungai, Betty og Godfrey derimod er alle i midten af 20’erne og fra vidt forskellige steder i Kenya. Maua Methodist Hospital er kendt for at være et af de bedste steder i Kenya at blive uddannet og derfor kommer folk langvejs fra for at læse og lære her. Dr. Mungai fra vestkenya ved Lake Victoria, Betty er fra øen Lamu (som vi tænker at rejse til sammen med Lars) i det nordøstlige Kenya og Godfrey fra lokalområdet. De er alle rigtig rigtig søde og har lært mig en masse om Kenyas stammer, kulturer, sprog og politik. Og så har de selvfølgelig også lært mig en masse om kirurgi og ud over at assistere til de større operationer jeg nu selv udført en udskrabning efter en ufuldstændig abort og dræneret en absces på en 4årig pige! Så jeg er nu på listen over kirurger på afdelingen :) Desværre bytter Ea og jeg afdeling fra på mandag så det er også hvad jeg får af kirurgi for denne omgang…
Køkkenets udfordringer:
Vi arbejder fra 8-17 hver dag og det bliver mørkt kl 19 så der derfor ikke særlig meget tid til at udforske Maua i hverdagene.
Derimod har vi haft rig mulighed for at blive udfordret i køkkenet! De råvarer vi har adgang til her er meget forskellige fra dem vi har derhjemme og da vi ikke havde særlig meget (læs ingen) forstand på kenyansk kogekunst da vi kom herned, bestod næsten samtlige måltider den første uge af æg dog lavet på ”100rede måder”. Men da jeg jo, som nogle nok ved, ikke er alt for glad for æg blev vi nødt til at finde på noget nyt. Og heldigvis med hjælp fra nye venner blev vi indviet i den kenyanske madlavning.
Sidste onsdag lærte Clinical Officer studerende Jarred, som Ea arbejder sammen med på medicinsk afd., os at lave Ugali (det samme som Polenta = vand og majsmel) som er en klassisk kenyansk ret. Og ifølge Jarred kan det spises morgen, middag og aften og et måltid er ikke komplet uden Ugali. Det ved jeg nu ikke helt om vi er enige med ham i. Vi holder os i hvert fald stadig til vores frugtsalat og ristede brød med peanutbutter og syltetøj om morgenen…
Men ud over Ugalien lavede Jarred også en lækker stuvning af oksekød, bønner, kål, spinat, tomat, kartofler, koriander og alt mulig andet godt som smagte fantastisk. Så smagsløgene er indstillet på mere kenyask mad og vi forsøger så godt vi kan, at gøre Jarred kunsten efter når vi selv laver mad. Desværre er vi ikke helt sået op på hans niveau endnu, men mon ikke det kommer!?
Malaria:
Ja så blev Ea sørme ramt af malaria efter bare 3 uger i Kenya og trods profylakse… Hun har følt sig træt og utilpas i to dages tid og pludselig i går aftes begyndte hun at kaste op. Vi tænkte begge at det måtte være noget hun havde spist og tænkte at det nok ville gå i sig selv, men da jeg i dag konsulterede Eas ildebefindende ved morgenkonferencen sagde de alle i kor at hun skulle testes for malaria. Så det blev hun og den viste sig at være positiv. Så nu er hun i behandling med Coartem som er et kombinationspræparat der eftersigende skulle være meget effektiv og uden de store bivirkninger. Hun har det allerede lidt bedre og selvom malaria selvfølgelig ikke er sjov at få så var det samtidig meget rart at få en forklaring på hvorfor hun pludselig blev så dårlig!
Og nu må vi håbe at hun kommer sig helt inden vi skal på safari i morgen….
Safari:
Ja vi har som sagt udsigt til safari denne weekend sammen med the Sarsons. Og f… hvor vi glæder os! Vi kører fredag middag (i morgen) mod den nordlige side af Mt. Kenya til Samburu Nationalpark. The Sarsons beskriver selv Samburu National Park som den park hvor de har haft de bedste oplevelser og har set flest dyr på samme tid. Så mon ikke vi har udsigt til endnu en uforglemmelig oplevelse i magiske Kenya!? Det tror jeg nok vi har :)
Glæder mig til at fortælle meget mere og forhåbentlig kan internettet klare at vi uploader lidt billeder. Selvom vi nu har forsøgt en del gange hvor det desværre ikke er lykkedes. Men vi giver ikke op.
Og endnu en gang tak for smser, mails og kommentarer! Bliv endelig ved :)
Og misforstå endelig ikke den tidligere besked om ikke at sende post! Send endelig breve, pakker, tegninger (maaske fra Alma :)) og lignende herned. Jeg vil elske at få rigtig post. Men send ikke noget som I evt. er kede det går tabt i posten for chancen er desværre stor, især hvis det er store tykke pakker…Men send, send, send!
Knus Tone
Og til den der ikke har fået min adresse så er den her:
Maua Methodist Hospital
Att: Medical student Tone Bruvik Heinskou
P.O 63
60600 Maua, Meru North
Kenya
- comments