Saa er de første to uger af vores ophold i Kenya allerede gået. Og hvor har vi dog oplevet en masse og tiden fløjet afsted!
Vi ankom i Nairobi lufthavn mandag (den 9.feb) aften og blev som aftalt hentet af Lars mors kusine, Luz, som bor og arbejder i Nairobi. Det var virkelig rart at blive modtaget af en ”vi kendte” og Luz gjorde overgangen fra Danmark til Kenya enorm tryg og Nairobi forekom os ikke nær så farlig som vi havde fået at vide den ville være.

Turen fra Nairobi til Maua var dog knap så tryg. Vi havde fået fortalt at trafikken i Kenya er meget farlig og at vi for at få den sikreste tur til Maua, skulle tage en bus der hedder Unique Shuttle. Og at vi ABSOLUT IKKE skulle tage en Matatu-bus.
Og hvad sker der på busstationen, selvom vi spørger efter Unique Shuttle….Vi ender i en Matatu! Og der var bestemt en grund til at vi var blevet frarådet at køre med disse busser. Vi sad 12 mennesker + stor bagage klemt inde i en lille bus, svarende til VW rugbrød. Køreturen bør hvis hastighederne bliver overholdt, tage ca. 7 timer. Men der tog os 4 timer og mange gisp og hvide knoer at nå helskindede frem til vores destination: Maua.

Maua by ligger rigtig smukt i ca. 1600 meters højde i Nyambene bjergene dannet af udslukte vulkaner. Byen har ca. 80.000-100.000 indbyggere og er eftersigende eksploderet i vækst de seneste par år grundet den gode næringsrige jord i området. Og netop på grund af denne jord er Meru distriktet som Maua ligger, i et af Kenyas rigeste. De primære afgrøder der dyrkes her er især the, majs, mango, avokado, ris og så de euforiserende blade Mera. Mera er det vi i Danmark kender som Kaht.
Mera er lovligt i Kenya og langt de fleste mænd på gaden enten handler eller tygger det.
Byen er næsten opdelt i en øst og en vest del, med the-plantager på de vestlige bjergsider og Mera-plantager på de østlige. Og flere fra hospitalet siger at man kan sige meget om en families velstand og stabilitet hvis man ved om de bor i øst eller vest Maua. For Mera fører desværre til rigtig meget kriminalitet og misbrug og de familier der dyrker Mera, er trods de gode markedespriser, ikke de rigeste da de tjente penge enten går til gæld eller til mandens misbrug af Mera og alkohol. Hvorimod de familier der lever af at dyrke the kan være ret rige.
Selve byen består af en asfalteret hovedvej hvor omkring næsten al aktivitet foregår. Markedet ligger langs vejen, de 2 store supermarkeder ligger lige ud til vejen, hospitalet ligger lige ud til vejen osv. De små støvede afstikkere fører dog til den lille internetcafe, stadion og op til vulkankraterne, så selvom det meste blev afsløret da vi kørte gennem byen med Matatubus den første dag, er der dog stadig små afkroge af byen vi ikke har set endnu.

Selve Maua Methodist Hospital:
Vi ankom til Maua Methodist Hospital kl 17 og vidste ikke rigtig hvor eller til hvem vi skulle henvende os. Men via hospitalets vagt og flere andre led fandt vi endelig frem til ”velkomst komiteen”: en tysk fyr ved navn Jonathan der er her som frivillig alt-mulig-mand i et år. Han fortalte lidt om området og viste os til vores værelse på Girls Hostel – en form for kollegium for kvindelige sygeplejerske-studerende, der studerer på hospitalet.
På dette kollegium har vi fået vores eget lille værelse med 2 senge (med flotte prinsesse-myggenet over), klædeskabe og et skivebord. Og så har vi som internationale studerende den gode at have vores eget lille hus med køkken om stue for os selv.
Det er i dette hus at vi har tilbragt mange af vores eftermiddage og aftner på at fordøje dagens begivenheder, lave mad og læse op på de faglige udfordringer vi har fået i løbet af dagen.
Hospitalet har mange afdelinger og funktioner. Blandt andet Kirurgisk afd. (hvor jeg er i øjeblikket), Medicinsk afd. (hvor Ea er), Pædiatrisk afd., Fødeafdeling med Neonatal afsnit, Handicap Center (DCC), Palliativ afdeling for AIDS og Cancer patienter,

På kirurgisk afdeling arbejder jeg sammen med Dr. Sarson - en engelsk pensioneret mave-tarm kirurg, Dr. Mungai – en ny-uddannet læge fra det vestlige Kenya, der gerne vil være kirurg; C.O interns Godfrey og Betty – der begge er ved at færdiggøre deres ”turnus” som Clinical Officers.
Alle er de rigtig søde og enormt gode til at lære fra sig.
Og hvad jeg ikke har set på bare de to uger!
Det ville tage mig dage at fortælle om alle de spændende patienter jeg har set på afdelingen, men jeg vil dog fortælle om et par stykker som virkelig har været ret overvældende.
Grundet den før omtalte Meraa har jeg oplevet adskillige snitsår af meget grim karakter. Det stikker, snitter, skærer hinanden med Panga (machette) for et godt ord!

Jeg har oplevet at være med til at indlægge en mand der havde fået skåret begge ører og næsen af grundet en diskussion om Meraa. Opereret på en anden der havde fået såret næsten det halve ansigt af samme grund. Set mænd med svære kraniebrud, amputerede fingre, brækkede arme og ben og så videre. Alt sammen pga. Meraa.
Men også trafikken er skyld i mange indlæggelser især brud, luksationer, amputationer og massive hudafskrabninger.
Ud over de ret voldsomme traumer er der selvfølgelig også patiner med TB, abscesser, medfødte abnormatieter og meget andet spændende.

Så de første to uger har virkelig været fantastiske på mange måder og hvad vi ikke alt har lært os på den korte tid! Det er bare fedt – også selvom afsavnet nogle gange kan være stort!

Og tusinde tak for alle jeres mails! Det er saa dejligt at hoere hjemmefra!
Knus

p.s
Jeg ved at nogle af jer har fået adressen til hospitalet, men vi er blevet fortalt at vi desværre ikke skal forvente at brevene når frem og jeg vil derfor i stedet opfordre jer til at mail og især smse til mit kenyaske nummer: +254 716 666 215