Dette bliver det sidste blog-indlæg fra Maua. Ja for tiden nærmer sig med hastige skridt den dag hvor vi siger farvel til Maua Methodist Hospital og goddag til 5 uger rejse rundt i Kenya og Tanzania, hvor de 3 første uger bliver sammen med Lars! Imorgen tidlig drager vi mod Nairobi for at fornye vores visa og selvfoelgelig for at hente Lars i lufthavnen. Gosh hvor er det vildt at Lars kommer om 2 dage!

Naa men for at afslutte bloggen her fra Maua vil jeg fortælle lidt om de afdelinger jeg har været på de sidste 3 måneder.

Som jeg skrev i den første blog brugte jeg de første uger på kirurgisk afdeling hvor listen over ting jeg har set og gjort for første gang er lang. Det var meget overvældende lige at være ankommet til Kenya og så dagen efter stå og assistere til kraniotomier og syning af sener og muskler efter Panga-cuts! De fortager virkelig alle former for kirurgi her og det har været utrolig lærerigt at være med til så mange forskellige operationer og se ting jeg tror vi aldrig kommer til at se igen. Ting som slangebid, skudsår, sår efter pile (ja de bruger stadig bue og pil hernede), afhuggede ører og næse etc. Ja alt hvad der for en medicinstuderende er noget helt specielt, selvom der desværreligger nogle forfærdelige skæbner bag!

Og sørgelige skæbner mødte jeg nu desværre også på medicinsk afdeling. Her brugte jeg 3 uger efter kirurgisk og det igen var meget overvældende - men på en helt anden måde.

Som på kirurgisk er ressourcerne små og de diagnostiske redskaber få. Men dette gør også at lægerne og de kliniske officerer her er så meget bedre til at bruge de få redskaber de har til raadighed som deres hænder, stetoskop, lygte og et simpelt røntgenbillede til at diagnosticere de forskellige sygdomme, end vi er hjemme i Danmark. Og jeg synes da bestemt også at jeg er blevet meget bedre til at lytte på hjerte(har fundet en del mislyde efterhaanden) og lunger og se på røntgenbilleder end jeg var da jeg tog af sted.

Men hvor er patienterne dog syge når de endelig opsøger hospitalet.

Og hvor her vi set mange patienter men alle de tropemedicinske sygdomme som vi kun har læst om i lærebøgerne. Utrolig intererssant og laerigt. Og bestemt ogsaa enormt bekraeftende at se at selvom folk er syge og midlerne er faa bliver de fleste patienter heldigvis raske igen.

På medicinsk var arbejdet præget af at hjælpe med stuegang og eftermiddagene gik med at optage journal på ny-indlagte patienter og tage lumbalpunkturer, ligge pleuradræn og andre små-procedurer. På medicinsk har jeg lært utrolig meget om trope og infektionssygdomme og gået selvstændig stuegang hvilket har vaeret lidt af en udfordring naar man ikke lige frem er flydende paa KiMeru J Men laererigt har det bestemt vaeret!

Men selvom der er nogle gode og oplivende historier fra mit ophold på medicinsk var de 3 uger nu ikke altid opmuntrende og derfor valgte jeg de efterfølgende to uger at arbejde på en lidt mere munter afdeling nemlig fødegangen. Og det var lige hvad jeg havde brug for. Alle de søde babyer...Man blkiver helt skruk af at bruge tid paa den afdeling.

Og igen var foedeafdelingen et godt sted at laere nyt, saa som: Undersoege gravide kvinder, laere at asisstere foedende moedre, tage i mod boernene og assistere til kejsersnit. Utrolig spaendende og utrolig rart at se saa mange smil og glade kvinder!

De sidste 4 ugers tid har jeg været lidt forskellige steder som Peadiatrics, AIDS-outreach klinik hvor et hold af C.Oer og sygeplejersker tager ud til landsbyerne omkring Maua for at følge op på AIDS patienerne og deres behandling. Ydermere har jeg været på laboratoriet og mikroskoperet blodudstryg med malaris parasitter, analyseret spyt fra tuberkulose patienter og alt mulig andet. Så som de sidste dage stryger af sted forsøger jeg at summere hvad jeg rent faktisk har oplevet og fået ud af opholdet her.

Det er, nu hvor vi stadig sidder "midt i det", svært helt konkret at sige hvad jeg har fået ud af dette ophold og jeg tror først at jeg rigtig kan sige det når jeg er kommet hjem og har fået tingene lidt på afstand.

Men jeg ved da at de sidste 3 måneder har været øjnåbnene både på det faglige område med også på det mere sociale. Det har virkelig givet et indblik i hvordan folk lever hernede og kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen. Selvom der er rigtig mange ligheder mellem Danmark og Kenya er der nu også mange ting der slet ikke kan sammenlignes. Og det at se så syge patienter blive indlagt i sidste øjeblik, fordi de blev nødt til at spare penge sammen for at kunne betale hospitalsregningen inden de opsøgte en læge, har været rigtig svært at acceptere.

Kenya er et utrolig smukt og spændende land og forskellighederne mellem os har mange gange vist sig slet ikke at vaere store som jeg måske havde troet. Men det er ogsaa et land fuld af kontraster og ulmende konflikter og er langt fattigere og ustabilt end jeg troede Kenya ville være.

Men ja de sidste 3 maaneder i Kenya har vaeret en KAEMPE oplevelse og vi har oplevelet saa meget og laert mindst ligesaa meget. Og vi vil bestemt aldrig glemme Maua og alle de soede folk der har gjort vores ophold hernede helt uforglemmeligt!

Og nu ser vi frem til at rejse og se endnu mere af smukke og kontrastfulde Kenya

Stort knus til jer alle

Tone