Det hele skal jo ikke handle om malaria så her kommer historien om vores weekendudflugt til Nanyuki (20.-22.marts):

Camel Camp:

Ea og jeg havde fået anbefalet af mange at tage til Nanyuki by og den nærliggende Camel Camp, så efter et par dages forberedelse fik vi arrangeret at vi sammen med 3 andre, at tage på weekendtur. Og hvilken tur det blev!

Nanyuki ligger på ækvator ca. 150km fra Maua på vestsiden af Mt. Kenya og siges at være byen hvorfra man har den bedste udsigt til selve bjerget. Så nu hvor vandreturen til maj langsomt nærmer sig skulle vi jo selvfølgelig dertil for at betragte vores kommende udfordringer.

Vi endte med at være en flok på 5 muzungus ("hvide mænd") der tog af sted: Ea og jeg, Debbie en fantastisk sød engelsk fysioterapeut der arbejder på hospitalets center for handicappede, Jeremy en amerikansk medicinstuderende der næsten lige er kommet til Maua og skal være på hospitalet de næste 3 uger. Og Jochen en tysk it-fyr der har været med til at sætte hospitalets it system op for 6 år siden som er her på en slags ferievisit.

Selve byen var meget charmerende og langt mere organiseret end Maua er, og grundet den stor engelsk militær-flybase lidt uden for Nanyuki, var vi ikke helt så fremmede i denne by, hvilket var meget rart at kunne være turist uden at vække al for meget opmærksomhed!

Men det vildeste ved byen var bestemt udsigten! Så byen levede bestemt op til sit rygte, for udsigt det havde vi bestemt - hvor end man befandt sig i byen kunne man se Mt. Kenyas flotte snedækkede top.

Men vi var jo ikke kun til Nanyuki for at kigge på bjerge - nej vi skulle ud på landet og bo i små Somalianske lerhytter i 2 nætter. Så ca. 1 times gåtur uden for byen fandt vi Nanyuki Camel Camp der igen lå med fantastisk udsigt til bjerget.

Vi ankom ved 17 tiden fredag eftermiddag og blev modtaget af den engelske ejer Chris der har boet og arbejdet i øst Afrika de sidste 47år. Chris har haft Camel Campen siden 2001 og ville med campen gerne give turister en indsigt i hvordan afrikanske nomader lever. Og den oplevelse fik vi bestemt i løbet af vores to døgn i campen. Campen bestod af 8 små lerhytter lavet af ler (surprise), strå og ko-lort. Der var ingen el eller vand men til gengæld var der afrikansk bush-landskab så langt øjet rakte.

Første aften blev vores middag bestående af kamel-stuvning med grøntsager og chapati, serveret i bushen under en stjernestrøet himmel og Mt. Kenya i baggrunden. Helt fantastisk!

Næste morgen vågnede vi op til endnu et måltid bestående af kamelkød. Denne gang dog tørret og marineret i kardemomme og olie. Og til dem der ikke mente at kamelkød er en naturlig del af et morgenmåltid var der frisk frugt, søde pandekager (Mandazi) og the med kamelmælk….

Efter morgenmaden stod den så på 2 timers camel-ride! J Noget jeg gerne har villet siden jeg var helt lille så der store forventninger.

Og nej hvor var det en oplevelse - det førte godt nok til ondt i numsen i en lille uge men hvor var det en skæg oplevelse.

Det er ikke ligefrem komfortabelt, men at gynge af sted over de afrikanske sletter ca. 2 meter over jorden på sådan et spøjst dyr er nu ret specielt og hvis man ser bort fra de smertende baller er det næsten meditativt. Dyrene var helt stille og vi sagde næsten ikke noget til hinanden under hele turen men nød bare stilheden og udsigten over sletterne fyldt med Masaier og deres køer og får. Og så igen det snebeklædte bjerg. Bare fedt og bestemt de ømme baller værd!

Efter kamelturen var vores oplevelser langt fra slut. Vi var blandt andet så heldige at være på ækvator ved vintersolhverv. Hvilket betød at kl.12 den 21. marts stod solen direkte over vores hoveder og vi havde ingen skygge. Det er ikke lige frem hver dag at man står på ækvator når dag og nat er præcis lige lange. Bare en lille sjov ting midt i mængden af alle de andre sjove og spændende ting vi oplevede.

Om eftermiddagen gik vi en tur til det lokale væveri for at se hvordan de garver, farver og væver ulden fra de lokale får. Det var fint at se hvordan de bruger blomster, rødder og grene til at farve deres garn med og at se hvordan de forsøger at holde en forretning kørende i en tid hvor turismen har meget svære kår.

Turismen er gået ned med 25 % siden sidste år, der var det værste i over 50år grundet optøjerne efter valget i december 2007. Så turismen er virkelig på sit allerlaveste og det kan virkelig ses… Og nu hvor regnen ikke er kommet og tørke har sat ind er vilkårene for kenyanerne blevet endnu svære!

Men trods den spændende men også lidt triste oplevelse på væveriet fortsatte vi vores eventyr i Nanyuki. Det sidste stop var det ækvator-turist-samlingspunktet i Nanyuki. Her fik vi taget de obligatoriske billeder under EQUATOR-skiltet og flere små sælgere var meget ivrige for at vise os hvordan vandet snurrer den ene vej i et afløb på den ene side af ækvator og den modsatte vej på den anden side…Det er vist lidt af et turist trick men nu alligevel meget skægt.

Men weekenden lakkede desværre hurtigt mod enden og efter 2 rigtig sjove dage i Nanyuki stod den på endnu en hæsblæsende tur med Matatu tilbage til Maua hvor hverdagen kunne genoptages. Men hvor var det dejligt komme lidt ud fra hospitalsområdet og opleve og opdage nye sider af Kenya også selvom det viser hvor sårbart et land Kenya er når regnen ikke kommer som forventet…

Håber I nyder foråret derhjemme og sparer på vandet! :)

Store knus

Tone