Profile
Blog
Photos
Videos
14.04.2014. Mandag. Kailua-Kona.
Man siger, at man skal dele Sol og Vind lige. I dag mener jeg, at vi har fået rigeligt af begge - så måske man skal modulere og udtrykke sig således, at man skal sørge for at fordele begge i passende mængde.
For at tage det første først. Solen har bagt ned over os fra en skyfri himmel og vi føler, den er næsten i zenit - det var f.eks i går svært for mig at tage et billede af mine fødder, uden at få min egen skygge med. Og så det SIDSTE: VINDEN........ Den har bragt varmen rundt - over 28 gr. Men uha, hvor har den været hård. I "bakkedalen" mellem vulkanerne accellererer den til uhyggelig styrke. I går f.eks da vi var på det sydligste punkt med dets mindst 20 meter lodrette klipper ned mod havet - og jeg "naturligvis" skulle have et billede, hvor man rigtigt kunne se den lodrette klippe - da var jeg altså oprigtig "bange" for at blive blæst ud over kanten. Som sikkerhed holdt jeg dog godt fast i Irene - (altså så hun ikke skulle blæse ud over). Nå, - men i dag blev mine solbriller flået af hovedet af vinden - og alene ved min hustrus ihærdige søgen fandt vi stellet og det ene værdifulde Randolph-polaroidglas, der var faldet ud. Søen er flået op i hvidt rasende skum på den smukke turkisfarvede baggrund. Nå - nok om det - men det kan altså blive for meget med al den blæst i hovedet - man bliver tosset af det.
Vi var ellers hurtigt ude af døren i morges: Kl. 0830 og op langs kysten og ud til Mauna Loa Resortområdet, hvorfra en sti fører ud til ca. 1500 år gamle helleristninger, som på disse breddegrader kaldes petroglyffer. Første del af stien var til at køre barnevogn på - men sidste del - den længste - førte gennem et fantastisk krat af ældgamle, tørre forkrøblede træer, der var vokset i alle mulige snoede former - og alt i blandt forvredne lavablokke. Heldigvis var der over det hele en velsignet fuglesang, SOL og VIND. For her var varmt og tørt. Det tog vel ca. 30 min at gå dertil, hvor en "slette" på størrelse ca. med en håndboldbane overalt var optegnet med disse ristninger. Interessant og tankevækkende: Hvordan, Hvorfor og ...... havde de dog søgt dette øde sted netop til denne foreteelse?
Så skulle der bades - nåee nej .... vi skulle lige endnu engang prøve om vi kunne få et flot fæstningsværk/helligdom fra 1700-tallet at se. Det er et velbevaret murværk/fæstningsværk, som den overtagende Hawaiikonge byggede - lokkede rivalen med til indvielsesceremonien - og slog ham ihjel, da han gik i land. Så var det da klaret og han kunne regere i fred. Men vi fik ikke fred! - brillerne blev revet af mig - og de havde lukket helligdommen og stierne dertil for vinden !!!!! Så det blev ej heller denne gang. Men nu har vi da set den to gange udefra. Og så skulle vi til stranden. Hapuna var lige for meget udsat for den stormende kuling, så vi søgte ad den smalle og bulede vej en kilometer sydover ud til 69-Beach, som den hed engang. Nu er navnet Waialea Bay. Den er uendelig smuk og meget forskellig fra Hapuna, idet den er meget smal, er i en klart afgrænset bugt og har skyggegivende træer helt ned til vandkanten. Vandet er glasklart og stille og roligt. Det skønneste snorklevand. Og så var her "rimeligt" læ for de voldsomme vinde. Vi lejrede os i vandkanten og nød vor medbragte frokost. VI var ude at bade i det dejlige vand "flere" gange. Vi synes altså, at vandet her i april er ca. 2 gr. koldere end i nov-dec, hvor vi plejer at være her. Til gengæld er naturen meget mere grøn og der er mange flere uendeligt flotte blomster i fuldt flor.
Da vi efter et par timer havde fået nok af Sol og Vind stred vi os op til bilen og sørgede for ikke at åbne begge døre i hver side på samme tid !!!! Så kørte vi lige op til havnen, hvor en stor transportpram fra Matson-line skulle ind assisteret af den slæbebåd, der havde fået den hertil. De valgte dog at blive udenfor og afvente flovning.
Så kørte vi op til Waimea i ca. 800 m højde - og nød synet af de velplejede haver og smukke huse i dette tempererede område. Dog bare lige til vi selv trådte ud af bilen og konstaterede, hvorfor folk her gik med lange cowboybukser og vindjakker!!!!!! Ja - det var koldt - mindst 5 gr. lavere, end vi er vant til!
Og er det ikke "mærkeligt": Der er SNE på vulkanens top i ca. 4.200 m højde.
Og herfra gik det heldigvis direkte hjem til Kailua - op på lanaien - og med en GT i glasset kom disse linier i kassen, hjem til Jer - og os selv til ihukommelse - når vi ikke længere kan huske, hvad vi dog brugte denne dejlige aprildag til på den store Hawaii-ø.
- comments