Profile
Blog
Photos
Videos
29.11.2011
Den (alt for) store tur Big Island Rundt !!!!
Big Island er virkelig stor ! 150% større end Sjælland.
Anyway - vi begyndte som vi altid gør: Kl. 0800am DUT.
Kørte i smukt solskin sydpå - nød de ualmindeligt skønne syn ned over de frugtbare grønne skråninger til det uendelige Stille Hav. Vejen var god - de havde åbenbart både lagt ny belægning og også udjævnet mange sving - siden sidste år ????
(fortsætter idag - den 1.12.2011)
Var det noget, med en dejlig sydvendt udsigtgrund med 180gr. udsigt ned over det smukke blå Stille Hav ? Beliggende på en skøn sydhavsø på ca. 20gr. N.bredde ??? Haven ? Ork - den passer sig selv de næste ca 2 mill. år ! Pris ? Aner det ikke !!! Men vi kan oplyse, at der er en kæmpe udstykning af nøjagtigt ens parceller på denne dejlige ø under betegnelsen Ocean View på den absolut sydligste del af den 50.-tyvende amerikanske stat. Hvad man får: En flot sort lavamark med en smuk havudsigt !!!! Kæmpe udstykning - sjovt at se - men det skal nok kunne sælges. Bare man har en god truck og prisen på GAS-oline holder sig på 4,46$ pr. Gallon. Det er sikkert høj pris "compared to the mainland".
Nå- men det var jo ikke det, vi skulle se - men det så vi også. Vi så også et ikke-ibrug-værende biograf-teater af 100% træ !!! Hvilken brandfælle ! Der var to plakater fra de sidste forestillinger ! Herligt !
På vej rundt det SØ-lige hjørne var der igen meget smukke udsigter over ø og hav.
Endelig nåede vi den i vort rejsebureau så berømte og elskede Black Sand Beach: Punaluu. Vi har gevinst hver gang: Masser af skildpadder - både på land - i vandkanten - og i vandet !!!! Dejligt sted.
Nordover så vi på lang afstand en røgfane komme op mod NØ og den store modervulkan Mauna Loa med sine mere end 4000 m hævde sig skyhøjt op mod den smukke blå himmel.
Vi nærmede os nu Jordens længst aktive vulkan og dens svovldunstende område.
Så en meget instruktiv introduktionsfilm og begav os herefter ud i området. Kunne fra Jagger Observatoriet se, at den megen røggas kom fra det krater, der var dannet i 1982-udbruddet og som vi flere gange tidligere har stået på kanten af og set ned i. Forståeligt, at det nu var lukket for adgang. Hvorfor ses af billederne !!! Nu var det blevet spisetid. Kørte igen ud af Vulkanparken til en nærliggende Vulcan Village for at spise på det sædvanlige sted: Lava Rock Cafe !!!! Gode salater, tiryaky burgers og do. beaf. Ledsaget af kølig hvidvin, Fire Rock og sukkerfri cola - gæt til hvem ???
Så igen ind i parken - adgangen gælder til en uge i alt - ned i The Lava Tube - og så et godt stykke ud og ned af Craters Road med det ene krater efter det andet efterfulgt af endeløse uendelige lavamarker fra de senere år. Selve det aktuelle lava-flow er fra en 'ventil' oppe ved Puu-krateret og lavaen flyder ud og danner en sø, hvilket ikke er til at se/komme nær i disse år. I 2006 så vi udflådet i havet lyse rødt og gyldent med kæmpemæssige dampskyer.
Hjemturen gik videre nordpå via Hilo ad 4-Mile-Scenic Road, Waimea, Hwy 19 til Kailua.
Det blev en 11-timers lang tur med mange gode oplevelser.
- comments