Profile
Blog
Photos
Videos
Capt.Cook-dag !!!!
Stor var spændingen til denne dag - den første hele for de spændte nyankomne.
Aftenen i forvejen var hotellet løbet tør for internetkoder - så Irene og jeg måtte tage Mustang'en op til den her kaffebar med stjernebukken - og så var det jo svært at falde i søvn efter espresso'en - men efter vi havde sendt billeder til jer - chekkede vi lige vejrudsigten på Accu-Weather - og de lovede solskin den hele dag.
Vi vågnede til en noget lysegrå himmel...... Ole fik købt lækre svømmebriller ved Snorkel-Bob - og så trillede vi i den skønneste blide morgenluft sydpå til vor katamaran "Fair Wind", som lå så stille ved kajen i en lille bugt.
Kl. 09 kom vi fri af land - og straks opdagede vi, at der var en flok legesyge delfiner i bugtens udkant. Vor skipper lod os sejle stille forbi og vi så flere kåde spring op og ud af vandet - før vi fortsatte sejladsen sydpå.
Efterhånden som vi nåede vor bugt (hvor Capt. Cook i sit andet anløb blev dræbt) bedres vejret, hvorefter den kære Sol lod sine smukke stråler glæde os under vort ca. 3 timer lange ophold i bugten. ALLE kom i vandet og vi nød de smukke fisk, det klare vand og alle korallerne i de fantastiske omgivelser ved de lodrette skrænter og de grønne palmer på halvøen med monumentet.
Jeg har begrænset mig MEGET med hensyn til undervandsbilleder - bare lige for at I ved det !!!! Men se lige på dagens billeder ! De foreviger en herlig oplevelse for os alle.
Kl. 02am var vi i havn, hvorefter der var 'nogle', der gerne ville se skildpadder.
OK - så skal de også have lov ! Vi kørte ud til lystbådehavnen og gik en halv time - så tror jeg, vi havde set de første 6 - 7 stykker ligge og hygge sig i vandkanten og ved lavakysten.
Nu slapper vi af (nogle sover jetlaget væk) og i aften skal vi spise på Kona-Bryggeriet. Dejligt !
- comments