Profile
Blog
Photos
Videos
Een dag alene på Big Island !!!!! Frustrerende .... Hvad skal vi dog finde på ?
Snorkle - ok - kørte ud til bugten med den 'søde' lille blå katolske kirke helt i vandkanten.
Jeg kom hurtigt ud og under - uden Canon - og Irene blev ladt tilbage med en meget snakkesalig ung dame - hø-hø !!! Ind kom jeg og fortalte om store fine fisk og klart vand lige indenfor revet, hvorover der stod ret pæne brækkende dønninger. Den unge dame ville gerne se efter vore efterladenskaber og ud drog vi - til uklart vand og en mærkbar strøm i vandet. Vendte derfor om og kørte derfra - til en ny 'strand', som vi havde læst om.
Den ligger lige nord for lystbådehavnen, hvor man parkerer og derfra går mod vandet til man kommer til en nationalpark. Her er en bugt og en kystlinie, hvor man har bevaret ruiner fra gammel tid, fiskedamme og helligsteder. Også her var vandet uklart pga brændingen, men vi nød synet af mange skildpadder og utrolig smukke idylliske omgivelser.
Da vi var mætte heraf ønskede vore maver påfyldning, hvilket blev imødekommet på en fiskerestaurant ved havnen. Igen rå tun mm.
Ok - mere strand: Op til Four Seasons - admission to the beach - og ned til vandet. Jeg vadede i forvejen - og på Irenes anskrig undgik jeg at støde ind i en hvilende skildpadde ( den første af seksten ). Stranden var pga brændingen ikke til badning - men vi var her et par timer og nød solen, havet og den dejlige varme luft. Jeg gik mig en tur og formelig snublede over den ene skildpadde efter den anden. Ialt 16 forskellige så vi på denne strand enten oppe i sandet - i vandet - eller hvilende på klipperne ude i vandet. På billederne kan I se !!!!
- comments