Profile
Blog
Photos
Videos
Afslapning på Izaak Walton Inn
Så er det igen tid til en kort opdatering fra Embu. Torsdag efter arbejde da vi sad med en friskpresset juice på oasen, kunne hverken BB eller jeg ikke helt holde tanken om familieidyl ud. Vi valgte at ringe til vores private taxi driver så vi kunne komme ud til PI (hvor vi bor) og hente tøj mm. til en weekend på hotellet. Der var ikke nogen hjemme på nær fætteren så han låste os ind og ønskede os en god weekend. Vi kunne ikke rigtig fortælle, at vi bare ville tage her op, da familien ikke ville kunne forstå det, så vi valgte at sige vi tog til Nyeri for at besøge vores veninder.
Da vi kom tilbage til hotellet blev vi indlogeret på et fint lille værelse og vi kom i bikinierne og brugte resten af eftermiddagen ved poolen fik slikket lidt sol - SKØNT. Aftensmaden bestod af en stor buffet (eller noget stører end hvad vi er vant til ved familien), så vi blev total mætte. Efter maden sad vi og hyggede med kalenderlys og lidt julemusik.
Fredag formiddag skulle vi hente Sissel og Nanna ved matatu-stoppepladsen. Vi havde en del problemer med at finde hvor pokker den var - for der er så åbenbart to og vi stod ved den forkerte. Inden vi hentede dem havde handlet en masse frugt, grønt og lidt lækkert til drinks ind, så vi rigtig kunne hygge på verandaen med kalenderlys til aften. Dagen blev brugt med hyggesnak og fortællinger fra hospitalerne og familierne - var jo også 5 dage vi ikke havde set hinanden så der var MEGET hihi. Vi kunne desværre ikke ligge ved poolen da det var lidt køligt og der blev åbenbart holdt en konference der nede. Lørdag vågnede vi tidligt og fik en lækker morgenbuffet med frisklavede pandekager og omelet og en masse frugt. Det tissede ned indtil ved 11-tiden så vi blev helt stressede over at det ikke var pool-vejr. Men så kom solen og jeg skal love for at de 4 muzungoer kom hurtig i bikinierne og lagt sig på liggestolene. Så hele eftermiddagen blev brugt i samme position på liggestolen eller lige i vandkanten. Aftenen blev igen brugt med kalenderlys og hyggesnak dog blev det indenfor da vi havde fået MEGET sol så vi frøs pænt meget på vores "mørkerøde kroppe".
Nu sidder vi søndag morgen med hver vores computer og opdaterer verden inden vi tager hjem til vores familier med lidt ny opladt energi. I morgen står den igen på arbejde på hospitalet indtil torsdag, hvor vi kan se frem til en weekend med Sissel, Nanna, Ida og Pernille i Nairobi.
- comments



Ellen Hej Katrine Så er du rigtig kommet igang! Det må være dejligt når fødslerne går godt. Jeg sender lige en kærlig tanke til velfærdsmodellen! Har oplevet juletrængsel i Kolding Storcenter; vist ret afslappet i forhold til dine beretninger om menneskemylder. Skal til Virum på fredag og passe børnebørn. Her har det haglet og tordnet meget det sidste døgns tid, så pool-delen lyder besnærende.Hav det fortsat rigtig godt. Knus herfra
Katrine Hej Ellen. Ja det er rart når det går godt. Tro mig jeg har også sendt mange varme tanker til det danske velfærdssystem, for puhha det ville da ikke være til at holde ud hvis det skulle være som her der hjemme.. Du må hilse mange gange i Virum. :-) Knus fra Embu