Vi havde i sidste uge læst i avisen at lægerne i hele Kenya ville strejke fra den 05.12 og frem til jul - måske længere.

Da vi mødte ind i går var der INGEN læger på hele hospitalet - der var ikke engang et nødberedskab til alvorligt syge patienter. Da jeg spurgte en af sygeplejersken hvad de gjorde i alvorlige situationer rystede hun bare på hovedet og sagde "we let God decide". Hold da op det var grænseoverskridende og så langt fra hvordan den dansken mentalitet og tankegang er. Her nede står der over alt "In God we trust" osv.

Der var om søndagen kommet en fødende kvinde ind som ikke længere kunne mærke liv. Hun var 36 uger henne, så hun havde med god grund været meget nervøs. De havde først i går morges kunne få fat i en ultralydsscanner der virkede, så først der havde de for alvor kunne bekræfte, at der ikke længere var liv i maven. Hun var meget ked af det og urolig for hvad der kunne ske med hende. I Danmark ville man jo højest sandsynligt have sat hende i fødsel, men fordi lægerne strejker kunne hun ikke få medicin, så hun må vente til lægerne er tilbage eller at fødslen går i gang af sig selv. Jeg fik så ondt af hende men kunne intet gøre jeg var total magtesløs.

Tror ikke sygeplejerskerne og sygehuspersonalet generelt her nede har hørt om princippet omsorg i den stil vi gør der hjemme. Der er en meget arrogant holdning overfor patienterne, som jeg har svært ved helt at vide hvordan jeg skal tackle. Det er nok ikke fordi de er uhøflige - tror måske bare ikke, de bliver trænet i det, som vi gør på de danske sygeplejeskoler (der er det jo hoveddelen af teorien).